|
Tilbage til Gårdens historie Proprietær Niels Nielsen Baatrup, Ørskovgaard.
Forord.
Thorvald Madsen skriver i sin bog, at familien
undertiden i kirkebøgerne blev kaldt "Botrup" og senere "Baatrup," og
at navnet Baatrup sandsynligvis kunne stamme fra Tiset Sogn, hvor
der findes en samling gårde og huse, som tilbage i 1790 var nævnt
under navnet Baatrup. Jeg vil primært fortælle om min oldefar Niels Nielsen Baatrup og forsøge at give et billede af hans liv og virke, med hovedvægt på tiden på Ørskovgaard ved Gedved. Dog starter jeg på "Kirkegaard" hos mine tipoldeforældre Hans Peter Nielsen Baatrup og Kirstine Andersen i Kysing, Saksild sogn.
Kirkegaard. Min tipoldefar Hans Peter Nielsen Baatrup overtager gården fra sin mor Ane Kjerstine Pedersdatter i 1868. Moren var blevet alene den 17. april 1854, hvor hendes mand Niels Nielsen døde 60 år gammel. Ane Kjerstine driver gården videre alene frem til 1868, hvor hun overdrager gården til sønnen til en sum af 8.000 Rigsdaler, samme pris som boet blev vurderet til i 1854 efter hendes mands død. Ane Kjerstine Pedersdatter er født i 1805 i Ravnsholt, Tiset sogn. Hun er datter af opholdsmand Peder Sørensen. Ane blev gift med enkemand Niels Nielsen den 24. september 1839. Ane er en dygtig kvinde, der ikke alene får skik på hus og hjem, men hun har også moderlig forståelse for Niels Nielsens tre umyndige børn af første ægteskab. Ane får selv to børn i ægteskabet, og det er min tipoldefar Hans Peter Nielsen Baatrup født den 18. juni 1843 og Maren. Det er et slemt år, min tipoldefar Hans Peter Nielsen Baatrup starter som selvstændig bonde. Der var dette år en forfærdelig tørke, idet der ikke faldt regn fra april til sidst i september. Der blev kun til meget få og korte strå og kornudbyttet var mange steder så ringe, at det dårligt kunne dække udsæden. Græsmarkerne var næsten helt bortvisnet og brøndene så godt som tomme for vand. Der var ikke føde til kreaturerne, og mange af dem blev slået ned. Mælkemængden var meget ringe og fattig for fedtstof. Hans Peter Nielsen Baatrup er ugift, da han overtager gården, og derfor er det moderen, der stadigvæk står for al arbejdet i køkken og bryggers. Den 7. maj 1869 bliver Hans Peter Nielsen Baatrup gift i Bjerager kirke med Kirstine Andersen, datter af gdr. Anders Christensen og hustru Karen Pedersdatter i Boulstrup, Bjerager sogn. Kirstine er født den 28. november 1839 og er 4 år ældre end sin mand. Kirstine Andersen flytter ind som husmoder på Kirkegaard, og Ane Kjerstine flytter ind i sin aftægtslejlighed. I forbindelse med handlen mellem moder og søn er der indgået og tinglyst en meget detaljeret aftægtskontrakt.
En aftægtskontrakt var en almindelig brugt ordning på
landet i ældre tid, som gik ud på at sikre forsørgelsen af den, som
overdrog en fast ejendom. En aftale om aftægt indebar som regel, at
den nye ejer sikrede den tidligere ejer en bolig i tilknytning til
ejendommen, og visse ydelser som fødevarer, brænde, transport samt
tidspunkt for levering, så længe denne eller ægtefællen var i live.
En sådan kontrakt kunne tinglyses som en forpligtigelse på den faste
ejendom.
Hans Peter Nielsen Baatrup Efter tidsforholdene havde H. P. Baatrup et ret stort kreaturhold med 12 - 14 malkekøer. Morgenmælken solgte han til gården "Karensminde", i Malling sogn, hvor der fandtes et gårdmejeri. Her fik han mælken ret godt betalt, men der var et langt stykke vej at køre hver morgen med den friske mælk. Der blev malket tre gange om dagen, han beholdt selv middags- og aftenmælken, dels til brug i hjemmet, dels til opdrættets fedning og dels til den hjemlige smørproduktion. Hans P. Baatrup hørte til den Bjørnbakske type og sværgede til Bjørnbaks ideer. Det kan ikke udelukkes, at han har været på Bjørnbaks højskole i Viby, idet H. P. Baatrup lignede mesteren i både sind og skind. Slagordet "kundskab er magt" kunne H. P. Baatrup fuldt ud tiltræde, hvorimod ordene "ånd er magt" , der hævdedes stærkt fra Dr. Nørregaard og Cand. Baagsøe på Testrup højskole, næppe har vundet synderligt forståelse hos Baatrup. Lærer Bay i Kysing har sagt om den gamle H. P. Baatrup, at han var en slider, der, sin slægt tro, gik foran i arbejdet og sled fra tidlig morgen til sent aften. Han kunne synes hård, men kernen i ham var god. Han forlangte meget af de unge, der stod i hans tjeneste, enten det var hans egne børn eller fremmede. Han kunne udbryde, når han så, at de unge henimod aften ville luske sig fra arbejdet: " Det kan ikke nytte at kigge efter solen, vi må blive ved, til vi er færdige" og netop dette, at han ikke selv gav op , gjorde, at han kunne få de unge med.
Der var et sjældent godt forhold mellem mand og
hustru på Kirkegaard, og mine tipoldeforældre fik seks børn, der
voksede op i hjemmet. Navnene på børnene er følgende: Niels Nielsen
Baatrup - Ane Kirstine Nielsen Baatrup - Anders Johannes Nielsen
Baatrup - Karl Nielsen Baatrup - Frederik Nielsen Baatrup - Karen
Nielsen Baatrup.
Min tipoldefar Hans P. Baatrup bortforpagter slægtsgården til sin søn Karl Baatrup i 1902. Sønnen betaler årligt en forpagtningsafgift på 1.200 kr., dertil kommer aftægt til forældrene, der var kapitaliseret til 1.600 kr. årligt. I 1907 køber sønnen gården af sine forældre for den nette sum af 28.000 kr. for fast ejendom og 12.000 kr. for alt løsøre, ialt 40.000 kr. Dertil kom så aftægtsydelsen til forældrene. Den 6. april i 1918 dør Hans P. Baatrup i en alder på 75 år. Min tipoldemor Kirstine blev en meget gammel kvinde. Hun døde den 28. november i 1927 88 år gammel. I 1946 sælger Karl Baatrup slægtsgården til sin søn Peter Baatrup. Nu er købesummen steget til 99.188 kr. Som bemærkning til prisen skriver Thorvald Madsen i bogen om Slægten Baatrup, at denne voldsomme stigning i ejendomspriser ikke kan være af det gode, og at der må ske en nedskrivning, hvis dansk landbrug skal kunne forrente sig. I dag er jorden, der tidligere tilhørte slægtsgården "Kirkegaard" udstykket til sommerhuse. og der er kommet en P.Baatrupsvej.
Niels Nielsen Baatrup og børnene.
Mine oldeforældre får 7 børn. Den førstfødte er
Peter Nielsen Baatrup født i Fulden i 1898. Han har gået på Vejlby
højskole, Malling landbrugsskole og aftjente sin værnepligt ved
Garden. Peter Baatrup købte gård i Sjelle i 1923 og blev samme år
gift med Kirstine Gjødertsen, og de får børnene Karen Alrune
Baatrup, Niels Karl Gjødertsen Baatrup, Arne Kristian Gjødertsen
Baatrup og Ninna Kirstine Baatrup.
Den tredje i rækken af børn er Viggo Nielsen Baatrup. Viggo er født i Fulden den 21. april 1902. Han har gået i Skjoldelev skole, været på Malling landbrugsskole og aftjent værnepligt ved Garden. Han blev den 11. november 1926 viet til Erna Nielsen, der er født i Raslund iden 29. august 1904. Viggo Baatrup dør 27 år gammel 14. april 1930. Parret får ingen børn. Jeg vil senere vende tilbage til Viggo Baatrup. Det fjerde barn i familien er Kirstine Marie Baatrup. Hun er født den 15. juni 1904 i Fulden. Hun bliver viet i Ørritslev kirke den 7. januar 1930 til Peder Pedersen, der kommer fra Hansted Strandgaard ved Horsens. De får børnene Peder Pedersen, Karen Eli Pedersen, Frede Baatrup Pedersen og Margrethe Jensine Munck Pedersen. Sønnen Peder Pedersen er født på Aastrupgaard den 24. september i 1931. Jeg vil vende tilbage til denne familie senere. Astrid Nielsine Baatrup er nummer fem i rækken, og hun bliver også født født i Fulden den 8. marts 1906. Astrid bliver gift med Gdr. Hans Sørensen den 11. april 1927 i Tolstrup kirke. De bosætter sig på Underup Kærsgaard, der er mandens barndomshjem. Parret får børnene Ninna Marie Baatrup Sørensen, og tvillingerne Viggo Baatrup Sørensen og Søren Baatrup Sørensen.
De to sidste børn i rækken er Karen Marie Baatrup og min mormor Esther Baatrup. Karen er født i Skjoldelev, Lading sogn, den 25. juni 1912. Hun er viet den 26. september 1936 i Ørritslev kirke til bagermester Henry Viggo Huus Sørensen . De boede i Børkop, hvor hendes mand Henry døde den 5. april 1944 af dobbeltsidet lungebetændelse, 35 år gammel. Efter mandens død flyttede Karen til Horsens, hvor hun drev en cigarforretning. I ægteskabet var der et barn, Henry Huus Sørensen, født i Gauerslund sogn den 12. september 1944. Karen var gravid, da hun mistede sin mand og har således selv opfostret og opdraget sin søn Henry.
Det sidste barn min oldemor får, i en alder af 39 år,
er min mormor Esther. Hun er også født Skjoldelev, Lading sogn, den
24. november 1913. Hun blev viet til min morfar Svend Aage Andersen
den 31. oktober 1934 i Tolstrup kirke. De får to børn sammen. Først
Niels Jørgen Andersen og senere min mor Karen Johanne Andersen.
Niels Nielsen Baatrup og Ørskovgaard. Niels Baatrup havde lyst til at arbejde med større og større gårde. Det er fortalt, at han tjente godt ved salget af sine ejendomme. Skjoldelev Nedergaard driver han frem til 1918, hvor han sælger gården og køber Ørskovgaard i Ørritslev sogn. Ørskovgaard køber han af Cand. Phil E. Henningsen for 207.000 kr. og han ejer gården frem til sin død i den 8. marts 1943. Ørskovgaard er beliggende i Ørritslev sogn, Voer herred, Skanderborg amt. Til ejendommen er der et samlet areal på 94,5 ha, heraf 83 ha. agerjord, 10 ha eng og 1,5 ha have og gårdsplads. Markerne er samlet omkring gården og består af lermuld på lerunderlag. Terrænet er noget kuperet. Jorden er drænet og kultur og gødningskraft er god. Der er merglet fra ældre tid, og der nymergles i årene 1932 - 1935. Engen er hårdbundseng, indhegnet til kreaturer. I starten af 1930-erne dyrkes jorden i en 8 marks drift med afgrøderne: 1. Hvede, 2. Roer, 3. Byg, 4. Havre, 5 Roer, 6. Byg, 7. Havre, 8. Kløver og græs. Uden for omdriften er der et areal med vedvarende græs. Af kunstgødning anvendes der årligt 120 sække superfosfat, 25 sække kali og 60 sække kvælstofgødning.
Kvægbesætningen består i starten af 1930-erne af 60
malkekøer, 2 tyre og 25 stk. ungkreaturer af dansk rød
malkerace. Besætningen fornyes overvejende ved eget tillæg, dog
indkøbes der enkelte dyr. Køerne græsser i løsdrift, og den
gennemsnitlige mælkeydelse er ca. 3.300 kg. årligt. Mælken leveres
til Tvingstrup andelsmejeri. De oprindelige bygninger på Ørskovgaard er stråtækte og en stor del af bygningerne, herunder hovedbygningen, er opført af egetræsbindingsværk. Det er en smuk og meget vedligeholdt gammel ejendom. Min mormor Esther har fortalt mig, at hendes far faktisk gerne ville have købt noget endnu større end Ørskovgaard, hvilket min oldemor syntes var en dårlig ide og modsatte sig. Når han nu ikke måtte købe en større gård, var der rig mulighed for at hjælpe sine børn i gang, hvilket jeg ikke er i tvivl om, at han har gjort.
I 1926 hjælper han sin søn Viggo Baatrup og
svigerdatter Erna Nielsen med købet af Aastrupgaard, mit
barndomshjem. Erna Nielsen er fra Gram i
Skanderup sogn. Erna og Viggo bliver gift den 12.
november 1926 i Skanderup kirke. Efter nogle år på
Aastrupgaard
bliver Viggo alvorlig syg med diagnosen "cancer testis
metastasis abdominis" Viggo dør i Gram i Skanderup sogn
den 14. april 1930 i en alder af 27 år. Niels Baatrup sender efter sønnens død sin datter Kirstine Marie Baatrup og hendes mand Peder Pedersen ud på Aastrupgaard som bestyrere. Peder Pedersen kommer fra Hansted Strandgaard ved Horsens. Peder Pedersen er på det tidspunkt 28 år, Kirstine Marie Baatrup 26 år. Som tidligere nævnt er deres førstfødte søn født på Aastrupgaard den 24. september i 1931.
Første november 1930 kommer min morfar Svend Andersen
ind i billedet på Ørskovgaard, idet han bliver ansat som anden karl.
Der var 5 karle og 2 piger. I årene 1931 og 1932 blev min morfar
forkarl og måtte gå foran i arbejdet. Der var 12 heste at passe. Min
morfar fortæller, at han satte Niels Baatrup meget højt. Hans
dygtighed og arbejdsevne var meget stor til højt op i alderen. Han
kunne virke barsk, men var et behageligt menneske at omgås, og min
morfar fortæller, at de havde et meget godt samarbejde. Baatrups
børn mente, at min morfar kunne
tillade sig alt.
Det kan godt være, at Niels Nielsen Baatrup har succes
som landmand og var dygtig til tjene penge, men skrammer i livet
undgår han ikke. Som tidligere nævnt mister han sin søn Viggo i
april 1930. Den 8. oktober 1931 dør så min oldemor Karen Marie 57 år
gammel på kommunehospitalet i Horsens. Karen Marie har sukkersyge
og får insulinindsprøjtninger hver eneste dag. Hun har de sidste tre
år forud for sin død været sengeliggende. Hun har fået amputeret det
ene ben på grund af koldbrand, og nu er der også koldbrand i
det andet ben, og hun er stillet i udsigt, at dette ben også skal
amputeres. Hun bliver begravet på Tholstrup kirkegård den 16.
oktober på hendes 57 års fødselsdag. Peder Pedersen, der nu bestyrer Aastrupgaard sammen med sin hustru Kirstine Marie Baatrup, bliver kaldt hjem til den fædrene gård Hansted Strandgård i 1933, da faderen ikke længere kan passe gården. Så står min oldefar Niels Baatrup endnu engang uden bestyrere til at drive Aastrupgaard. Så bliver mine bedsteforældre sendt ud på Aastrupgaard som bestyrere. Det vil sige, at det i første omgang kun er min morfar, der kommer ud på gården. Han starter den 1. november 1933. Esther, som han blev forlovet med i august 1933 er på husholdningsskole på Klejsgaard. Esther var med på husholdningsskolen første hold. Esthers søster Karen Baatrup blev ansat til at stå for husholdningen, mens Esther var på husholdningsskole i 1933 - 34.
Den 27. april 1934 brænder Ørskovgaard. De er alle i roemarken da de opdager branden, men kan ikke stille noget op. Ejendommen brænder ned til grunden. Min mormor, der var på husholdningsskole, da gården brændte, mistede alt sit udstyr. Niels Baatrup, og alle de ansatte havde nu kun det tøj, de havde på. Min morfar lånte en vogn af vognmand Winther i Aastruplund, og sammen med Karen Baatrup kørte de ud for at se brandtomten. Min morfar fortæller i sine erindringer, at det var et meget trist syn at se de gamle velholdte bygninger fuldstændig tilintetgjort. Niels Baatrup lad sig ikke slå ud. I en staklade på den anden side af vejen blev der lavet køkken, soveværelse, opholdsstue og værelser. Det hele blev bygget i brædder, der kunne genanvendes igen senere. Arkitekt Ehlers fra Brædstrup tegnede de nye bygninger, der står der i dag og som tegner den nuværende Ørskovgaard. Der er en vejrhane på laden, der vender ud mod vejen. På vejrhanen står der initialerne NB, altså Niels Baatrup. Der er meget travlhed med byggeriet i sommeren 1934, der står færdig den 31. oktober 1934, samme dag, som Niels Baatrup fylder 65 år. I den forbindelse får han et valnøddetræ i gave af naboerne. Træet bliver plantet på gårdspladsen, og træet står der den dag i dag.
Det er et efterår, hvor der
er flere store begivenheder i familien Baatrup. Ud over indvielsen
af den nyopbyggede Ørskovgaard, bliver min oldefar Niels Baatrup
gift igen den 28. oktober med Else Maria Larsen. Else er født i
Vrads sogn den 17. juli 1890. Else Larsen er enke efter købmand
Christian Martin Larsen, død i Gludsted. Min mormor og morfar bliver gift den 31. oktober 1934 på Niels Baatrups 65 års fødselsdag. De bestyrer Aastrupgaard frem til 1942, hvor de køber og får skøde på gården. Min oldefar Niels Baatrup køber hus i Horsens i 1942. Min oldefar dør 73 år gammel på Horsens kommunehospital den 8. marts 1943. Han bliver begravet på Tholstrup kirkegård den 12. marts ved siden af sin første kone. Gravstedet er nedlagt for mange år siden. Gravstenen har min morfar dog taget med sig hjem fra kirkegården, og den står et eller andet sted i laden hjemme hos mine forældre.
Efterskrift:
Jeg har i hele mit liv hørt min mormor og morfar
fortælle om Ørskovgaard, og ofte er søndagskøreturen med mine
bedsteforældre gået forbi Ørskovgaard og Tolstrup kirke. Det har
altid været et meget stort ønske for mig at komme ind og se
Ørskovgaard.
Forfatter:
Tilbage til Gårdens historie |
