Tilbage til Gårdens historie
Tilbage til tidligere ejere
Tilbage til familien

Proprietær Niels Nielsen Baatrup, Ørskovgaard.

Forord.
Der er i 1951 udgivet en bog over slægten Baatrup ved Thorvald Madsen. Bogen fortæller, at den ældste kirkebog for Saksild - Nølev Pastorater begynder i året 1701, og allerede i 1707 nævnes den første Niels Nielsen fra Kysing. Ud fra hans navn står der, at han døde om formiddagen kl. 8.00 og blev 56 år gammel. Man kan i bogen læse om slægten Baatrup fra 1701 frem til 1951, og jeg vil derfor ikke skrive ret meget om generationerne før mine tipoldeforældre Hans Peter Nielsen Baatrup og Kirstine Andersen. 

Thorvald Madsen skriver i sin bog, at familien undertiden i kirkebøgerne blev kaldt "Botrup" og senere "Baatrup," og at navnet Baatrup sandsynligvis kunne stamme fra Tiset Sogn, hvor der findes en samling gårde og huse, som tilbage i 1790 var nævnt under navnet Baatrup.
Altså familien var ikke døbt med navnet Baatrup, men blev kaldt Baatrup, også i kirkebogen. Først i 1843 blev navnet legaliseret og skrevet på dåbsattesterne.

Jeg vil primært fortælle om min oldefar Niels Nielsen Baatrup og forsøge at give et billede af hans liv og virke, med hovedvægt på tiden på Ørskovgaard ved Gedved. Dog starter jeg på "Kirkegaard" hos mine tipoldeforældre Hans Peter Nielsen Baatrup og Kirstine Andersen i Kysing, Saksild sogn.


Kirkegaard, Kysing, Saksild sogn.

Kirkegaard.
Slægten Baatrup hører hjemme på "Kirkegaard" i Kysing, Saksild sogn. Familien har været fæstere frem til 1794, hvor gården flyttes ud på marken, og familien bliver selvejere. Årsagen til udstykningen og udflytningen i 1794, foruden det rent lovmæssige, var også den, at størstedelen af Kysing by nedbrændte den 6. april i 1793.
Navnet "Kirkegaard" har gården fået efter den gamle nedrevne Kysing kirkes kirkegård.

Min tipoldefar Hans Peter Nielsen Baatrup overtager gården fra sin mor Ane Kjerstine Pedersdatter i 1868. Moren var blevet alene den 17. april 1854, hvor hendes mand Niels Nielsen døde 60 år gammel. Ane Kjerstine driver gården videre alene frem til 1868, hvor hun overdrager gården til sønnen til en sum af 8.000 Rigsdaler, samme pris som boet blev vurderet til i 1854 efter hendes mands død.

Ane Kjerstine Pedersdatter er født i 1805 i Ravnsholt, Tiset sogn. Hun er datter af opholdsmand Peder Sørensen. Ane blev gift med enkemand Niels Nielsen den 24. september 1839. Ane er en dygtig kvinde, der ikke alene får skik på hus og hjem, men hun har også moderlig forståelse for Niels Nielsens tre umyndige børn af første ægteskab. Ane får selv to børn i ægteskabet, og det er min tipoldefar Hans Peter Nielsen Baatrup født den 18. juni 1843 og Maren. 

Det er et slemt år, min tipoldefar Hans Peter Nielsen Baatrup starter som selvstændig bonde. Der var dette år en forfærdelig tørke, idet der ikke faldt regn fra april til sidst i september. Der blev kun til meget få og korte strå og kornudbyttet var mange steder så ringe, at det dårligt kunne dække udsæden. Græsmarkerne var næsten helt bortvisnet og brøndene så godt som tomme for vand. Der var ikke føde til kreaturerne, og mange af dem blev slået ned. Mælkemængden var meget ringe og fattig for fedtstof. Hans Peter Nielsen Baatrup er ugift, da han overtager gården, og derfor er det moderen, der stadigvæk står for al arbejdet i køkken og bryggers.

Den 7. maj 1869 bliver Hans Peter Nielsen Baatrup gift i Bjerager kirke med Kirstine Andersen, datter af gdr. Anders Christensen og hustru Karen Pedersdatter i Boulstrup, Bjerager sogn. Kirstine er født den 28. november 1839 og er 4 år ældre end sin mand.  Kirstine Andersen flytter ind som husmoder på Kirkegaard, og Ane Kjerstine flytter ind i sin aftægtslejlighed. I forbindelse med handlen mellem moder og søn er der indgået og tinglyst en meget detaljeret aftægtskontrakt.

En aftægtskontrakt var en almindelig brugt ordning på landet i ældre tid, som gik ud på at sikre forsørgelsen af den, som overdrog en fast ejendom. En aftale om aftægt indebar som regel, at den nye ejer sikrede den tidligere ejer en bolig i tilknytning til ejendommen, og visse ydelser som fødevarer, brænde, transport samt tidspunkt for levering, så længe denne eller ægtefællen var i live. En sådan kontrakt kunne tinglyses som en forpligtigelse på den faste ejendom.
Aftægtskontrakter var almindeligt i Danmark frem til begyndelsen af 1900´tallet før plejehjem og pensionydelser eksisterede. Aftægtskontrakterne blev ofte ikke ført ud i livet, men det var en god aftale at have ved uoverensstemmelser, og især hvis gården fik en helt ny ejer uden tilknytning til den tidligere familie.

 
Ane Kjerstine Pedersdatter til venstre og Hans Peter Nielsen Baatrup og hustru Kirstine Andersen til højre

Hans Peter Nielsen Baatrup
I slægtsbogen står det beskrevet, at Hans P. N. Baatrup var en dygtig mand i sin tid, selv om han nok var lidt tilbageholdende, når det drejede sig om nye ideer. Han var opdraget i Baatrup, Tiset sogn, uden tvivl hos familie, hvis navne nu er glemte. Da moderen kommer fra samme sogn, er det sandsynligvis hende, der har fået ham anbragt. Hvor længe Hans P. N. Baatrup har opholdt sig i Tiset sogn kan der ikke siges noget bestemt om, men han overtager som tidligere nævnt den gamle slægtsgård i 1868. Det var en god gård at overtage. Hans mor havde forstået at drive den frem til at kunne yde noget.

Efter tidsforholdene havde H. P. Baatrup et ret stort kreaturhold med 12 - 14 malkekøer. Morgenmælken solgte han til gården "Karensminde", i Malling sogn, hvor der fandtes et gårdmejeri. Her fik han mælken ret godt betalt, men der var et langt stykke vej at køre hver morgen med den friske mælk. Der blev malket tre gange om dagen, han beholdt selv middags- og aftenmælken, dels til brug i hjemmet, dels til opdrættets fedning og dels til den hjemlige smørproduktion.

Hans P. Baatrup hørte til den Bjørnbakske type og sværgede til Bjørnbaks ideer. Det kan ikke udelukkes, at han har været på Bjørnbaks højskole i Viby, idet H. P. Baatrup lignede mesteren i både sind og skind. Slagordet "kundskab er magt" kunne H. P. Baatrup fuldt ud tiltræde, hvorimod ordene "ånd er magt" , der hævdedes stærkt fra Dr. Nørregaard og Cand. Baagsøe på Testrup højskole, næppe har vundet synderligt forståelse hos Baatrup.

Lærer Bay i Kysing har sagt om den gamle H. P. Baatrup, at han var en slider, der, sin slægt tro, gik foran i arbejdet og sled fra tidlig morgen til sent aften. Han kunne synes hård, men kernen i ham var god. Han forlangte meget af de unge, der stod i hans tjeneste, enten det var hans egne børn eller fremmede. Han kunne udbryde, når han så, at de unge henimod aften ville luske sig fra arbejdet: " Det kan ikke nytte at kigge efter solen, vi må blive ved, til vi er færdige" og netop dette, at han ikke selv gav op , gjorde, at han kunne få de unge med.

Der var et sjældent godt forhold mellem mand og hustru på Kirkegaard, og mine tipoldeforældre fik seks børn, der voksede op i hjemmet. Navnene på børnene er følgende: Niels Nielsen Baatrup - Ane Kirstine Nielsen Baatrup - Anders Johannes Nielsen Baatrup - Karl Nielsen Baatrup - Frederik Nielsen Baatrup - Karen Nielsen Baatrup.
Børnene blev opdraget i gammeldags gudsfrygt og nøjsomhed. De fik lært at bestille noget, og lært at forstå arbejdets velsignelse. Måske forstod børnene selv, at ved siden af det praktiske arbejde, måtte de også tilegne sig større kundskaber og et rigere åndsliv, end det hjemmet kunne give dem. Derfor ses, at børnene søger efterskoler, folkehøjskoler og landbrugsskoler. For den Baatrupske slægt lå det nært at benytte Vejlby og Malling landbrugsskoler, mens det fortrinsvis er Frederiksborg, Ollerup og Rønshoved højskoler, der søges til. 


H. P. Nielsen Baatrups børn: Stående Frederik, Karl, Johannes - Siddende Kirstine, Niels, Karen

Min tipoldefar Hans P. Baatrup bortforpagter slægtsgården til sin søn Karl Baatrup i 1902. Sønnen betaler årligt en forpagtningsafgift på 1.200 kr., dertil kommer aftægt til forældrene, der var kapitaliseret til 1.600 kr. årligt. I 1907 køber sønnen gården af sine forældre for den nette sum af 28.000 kr. for fast ejendom og 12.000 kr. for alt løsøre, ialt 40.000 kr. Dertil kom så aftægtsydelsen til forældrene.

Den 6. april i 1918 dør Hans P. Baatrup i en alder på 75 år. Min tipoldemor Kirstine blev en meget gammel kvinde. Hun døde den  28. november i 1927 88 år gammel.

I 1946 sælger Karl Baatrup slægtsgården til sin søn Peter Baatrup. Nu er købesummen steget til 99.188 kr. Som bemærkning til prisen skriver Thorvald Madsen i bogen om Slægten Baatrup, at denne voldsomme stigning i ejendomspriser ikke kan være af det gode, og at der må ske en nedskrivning, hvis dansk landbrug skal kunne forrente sig.

I dag er jorden, der tidligere tilhørte slægtsgården "Kirkegaard" udstykket til sommerhuse. og der er kommet en P.Baatrupsvej. 

Niels Nielsen Baatrup og børnene.
Min oldefar Niels Nielsen Baatrup blev født den 31. oktober 1869 på slægtsgården "Kirkegaard" i Kysing, og han bliver døbt i Saksild kirke den 4. januar. Han gik i Kysing skole og var senere på Ask højskole, vistnok mens Christensen var forstander. Niels Baatrup aftjente sin værnepligt ved Garden. Mange af de unge mænd i Baatrup slægten aftjente deres værnepligt ved Garden. Niels Baatrup blev gift i Beder den 27. april gift med Karen Marie Pedersen fra Fulden. Karen Marie er født i Fulden den 6. oktober 1874, og hun er datter af Gdr. Kristian Pedersen.

  
Niels Nielsen Baatrup og Karen Marie Baatrup (født Pedersen)

Mine oldeforældre får 7 børn. Den førstfødte er Peter Nielsen Baatrup født i Fulden i 1898. Han har gået på Vejlby højskole, Malling landbrugsskole og aftjente sin værnepligt ved Garden. Peter Baatrup købte gård i Sjelle i 1923 og blev samme år gift med Kirstine Gjødertsen, og de får børnene Karen Alrune Baatrup, Niels Karl Gjødertsen Baatrup, Arne Kristian Gjødertsen Baatrup og Ninna Kirstine Baatrup.
Den næste i rækken af børn er Christian P. Baatrup født i Fulden i 1900. Christian bliver landmand i Amerika, og han bliver viet til Laura W. Hemeyer i 1927 i byen Stichney S.D. De får sammen børnene Nels Frederich, Gunnar Del og Wolney Gene.


Min tipoldemor Kirstine Andersen, min oldefar Niels Baatrup ved sin søn Peter Baatrup og barnebarnet Karen Alrune Baatrup.

Den tredje i rækken af børn er Viggo Nielsen Baatrup. Viggo er født i Fulden den 21. april 1902. Han har gået i Skjoldelev skole, været på Malling landbrugsskole og aftjent værnepligt ved Garden. Han blev den 11. november 1926 viet til Erna Nielsen, der er født i Raslund iden 29. august 1904. Viggo Baatrup dør 27 år gammel 14. april 1930. Parret får ingen børn. Jeg vil senere vende tilbage til Viggo Baatrup.

Det fjerde barn i familien er Kirstine Marie Baatrup. Hun er født den 15. juni 1904 i Fulden. Hun bliver viet i Ørritslev kirke den 7. januar 1930 til Peder Pedersen, der kommer fra Hansted Strandgaard ved Horsens.  De får børnene Peder Pedersen, Karen Eli Pedersen, Frede Baatrup Pedersen og Margrethe Jensine Munck Pedersen. Sønnen Peder Pedersen er født på Aastrupgaard den 24. september i 1931. Jeg vil vende tilbage til denne familie senere.

Astrid Nielsine Baatrup er nummer fem i rækken, og hun bliver også født født i Fulden den 8. marts 1906. Astrid bliver gift med Gdr. Hans Sørensen den 11. april 1927 i Tolstrup kirke. De bosætter sig på Underup Kærsgaard, der er mandens barndomshjem. Parret får børnene Ninna Marie Baatrup Sørensen, og tvillingerne Viggo Baatrup Sørensen og Søren Baatrup Sørensen. 


Min mormor Esther Baatrup til venstre og søsteren Karen Marie Baatrup (moster Karen)

De to sidste børn i rækken er Karen Marie Baatrup og min mormor Esther Baatrup. Karen er født i Skjoldelev, Lading sogn, den 25. juni 1912. Hun er viet den 26. september 1936 i Ørritslev kirke til bagermester Henry Viggo Huus Sørensen . De boede i Børkop, hvor hendes mand Henry døde den 5. april 1944 af dobbeltsidet lungebetændelse, 35 år gammel. Efter mandens død flyttede Karen til Horsens, hvor hun drev en cigarforretning. I ægteskabet var der et barn, Henry Huus Sørensen, født i Gauerslund sogn den 12. september 1944. Karen var gravid, da hun mistede sin mand og har således selv opfostret og opdraget sin søn Henry. 

Det sidste barn min oldemor får, i en alder af 39 år, er min mormor Esther. Hun er også født Skjoldelev, Lading sogn, den 24. november 1913. Hun blev viet til min morfar Svend Aage Andersen den 31. oktober 1934 i Tolstrup kirke. De får to børn sammen. Først Niels Jørgen Andersen og senere min mor Karen Johanne Andersen.
Der er ikke den store aldersforskel på Karen og min mormor Esther. De har sandsynligvis haft stor glæde af hinanden, og jeg kan fra min barndomstid huske, at Karen ofte besøger mine bedsteforældre i weekenderne.


Ørskovgaard før branden.

Niels Nielsen Baatrup og Ørskovgaard.
Som den ældste søn i familien og som bærer af navnet Niels Nielsen Baatrup, burde min oldefar havde haft fødegården i Kysing, men han kunne sikkert ikke vente på, at faderen blev klar til at lade sønnen overtage. I 1890 købte Niels Baatrup en gård i Fulden. Det var den sidste fæstegård under Vilhelmsborg. Ejendommen var på 18 tdl. I 1898 brændte gården, der dog hurtigt blev opført igen. Vistnok i 1902 købte Niels Baatrup 14 - 15 tdl. meget vandfuld jord, som han med Hedeselskabets hjælp fik ordentligt drænet og gjort frugtbar. I 1906 solgte han gården og købte Skjoldelev Nedergaard på 121 tdl.

Niels Baatrup havde lyst til at arbejde med større og større gårde. Det er fortalt, at han tjente godt ved salget af sine ejendomme. Skjoldelev Nedergaard driver han frem til 1918, hvor han sælger gården og køber Ørskovgaard i Ørritslev sogn. Ørskovgaard køber han af Cand. Phil E. Henningsen for 207.000 kr. og han ejer gården frem til sin død i den 8. marts 1943.

Ørskovgaard er beliggende i Ørritslev sogn, Voer herred, Skanderborg amt. Til ejendommen er der et samlet areal på 94,5 ha, heraf 83 ha. agerjord, 10 ha eng og 1,5 ha have og gårdsplads. Markerne er samlet omkring gården og består af lermuld på lerunderlag. Terrænet er noget kuperet. Jorden er drænet og kultur og gødningskraft er god. Der er merglet fra ældre tid, og der nymergles i årene 1932 - 1935. Engen er hårdbundseng, indhegnet til kreaturer. I starten af 1930-erne dyrkes jorden i en 8 marks drift med afgrøderne: 1. Hvede, 2. Roer, 3. Byg, 4. Havre, 5 Roer, 6. Byg, 7. Havre, 8. Kløver og græs. Uden for omdriften er der et areal med vedvarende græs. Af kunstgødning anvendes der årligt 120 sække superfosfat, 25 sække kali og 60 sække kvælstofgødning.


Ørskovgaard før branden.

Kvægbesætningen består i starten af 1930-erne af 60 malkekøer, 2 tyre og 25 stk. ungkreaturer af dansk rød malkerace. Besætningen fornyes overvejende ved eget tillæg, dog indkøbes der enkelte dyr. Køerne græsser i løsdrift, og den gennemsnitlige mælkeydelse er ca. 3.300 kg. årligt. Mælken leveres til Tvingstrup andelsmejeri.
Der holdes som regel 9- 10 arbejdsheste, deraf 1 følhoppe, samt 1 plag af eget tillæg. Svinebesætningen er på 10 søer, og der indkøbes smågrise, så der leveres ca. 750 slagtesvin om året. Der holdes 2 får og 1 vædder. Fjerkræholdet er på ca. 100 høns.

De oprindelige bygninger på Ørskovgaard er stråtækte og en stor del af bygningerne, herunder hovedbygningen, er opført af egetræsbindingsværk. Det er en smuk og meget vedligeholdt gammel ejendom.

Min mormor Esther har fortalt mig, at hendes far faktisk gerne ville have købt noget endnu større end Ørskovgaard, hvilket min oldemor syntes var en dårlig ide og modsatte sig. Når han nu ikke måtte købe en større gård, var der rig mulighed for at hjælpe sine børn i gang, hvilket jeg ikke er i tvivl om, at han har gjort. 


Ørskovgaard før branden.

I 1926 hjælper han sin søn Viggo Baatrup og svigerdatter Erna Nielsen med købet af Aastrupgaard, mit barndomshjem. Erna Nielsen er fra Gram i Skanderup sogn. Erna og Viggo bliver gift den 12. november 1926 i Skanderup kirke. Efter nogle år på Aastrupgaard bliver Viggo alvorlig syg med diagnosen "cancer testis metastasis abdominis" Viggo dør i Gram i Skanderup sogn den 14. april 1930 i en alder af 27 år.
Min oldefar køber gården tilbage af enken Erna. Senere bliver enken Erna gift med Aksel Petersen, der som barn har boet på Aastrupgaard, idet hans far er Jakob Petersen. Erna og Aksel Petersen driver Sønderskovgaard i Brædstrup og får to børn, Viggo og Agnete.  

Niels Baatrup sender efter sønnens død sin datter Kirstine Marie Baatrup og hendes mand Peder Pedersen ud på Aastrupgaard som bestyrere. Peder Pedersen kommer fra Hansted Strandgaard ved Horsens. Peder Pedersen er på det tidspunkt 28 år, Kirstine Marie Baatrup 26 år. Som tidligere nævnt er deres førstfødte søn født på Aastrupgaard den 24. september i 1931.

Første november 1930 kommer min morfar Svend Andersen ind i billedet på Ørskovgaard, idet han bliver ansat som anden karl. Der var 5 karle og 2 piger. I årene 1931 og 1932 blev min morfar forkarl og måtte gå foran i arbejdet. Der var 12 heste at passe. Min morfar fortæller, at han satte Niels Baatrup meget højt. Hans dygtighed og arbejdsevne var meget stor til højt op i alderen. Han kunne virke barsk, men var et behageligt menneske at omgås, og min morfar fortæller, at de havde et meget godt samarbejde. Baatrups børn mente, at min morfar kunne tillade sig alt.
Min morfar fortæller endvidere, at det bedste fra Ørskovgård var den yngste i flokken på 7, og hun hed Esther. De var blevet gode venner, et år før Svend kom til Ørskovgård. Svend og Esther blev forlovet den 5. august 1933.

 
Min morfar Svend Andersen i marken og sammen med karlene på Ørskovgaard, min morfar er yderst til højre.

Det kan godt være, at Niels Nielsen Baatrup har succes som landmand og var dygtig til tjene penge, men skrammer i livet undgår han ikke. Som tidligere nævnt mister han sin søn Viggo i april 1930. Den 8. oktober 1931 dør så min oldemor Karen Marie 57 år gammel på kommunehospitalet i Horsens. Karen Marie har sukkersyge og får insulinindsprøjtninger hver eneste dag. Hun har de sidste tre år forud for sin død været sengeliggende. Hun har fået amputeret det ene ben på grund af  koldbrand, og nu er der også koldbrand i det andet ben, og hun er stillet i udsigt, at dette ben også skal amputeres. Hun bliver begravet på Tholstrup kirkegård den 16. oktober på hendes 57 års fødselsdag.
Min mormor Esther er 18 år gammel, da moderen dør. I en meget tidlig alder står hun sammen med de hjemmeboende søstre for husholdningen på Ørskovgaard.

Peder Pedersen, der nu bestyrer Aastrupgaard sammen med sin hustru Kirstine Marie Baatrup, bliver kaldt hjem til den fædrene gård Hansted Strandgård i 1933, da faderen ikke længere kan passe gården. Så står min oldefar Niels Baatrup endnu engang uden bestyrere til at drive Aastrupgaard.

Så bliver mine bedsteforældre sendt ud på Aastrupgaard som bestyrere. Det vil sige, at det i første omgang kun er min morfar, der kommer ud på gården. Han starter den 1. november 1933. Esther, som han blev forlovet med i august 1933 er på husholdningsskole på Klejsgaard. Esther var med på husholdningsskolen første hold. Esthers søster Karen Baatrup blev ansat til at stå for husholdningen, mens Esther var på husholdningsskole i 1933 - 34.


Ørskovgaard efter branden.

Den 27. april 1934 brænder Ørskovgaard. De er alle i roemarken da de opdager branden, men kan ikke stille noget op. Ejendommen brænder ned til grunden. Min mormor, der var på husholdningsskole, da gården brændte, mistede alt sit udstyr. Niels Baatrup, og alle de ansatte havde nu kun det tøj, de havde på. Min morfar  lånte en vogn af vognmand Winther i Aastruplund, og sammen med Karen Baatrup kørte de ud for at se brandtomten. Min morfar fortæller i sine erindringer, at det var et meget trist syn at se de gamle velholdte bygninger fuldstændig tilintetgjort.

Niels Baatrup lad sig ikke slå ud. I en staklade på den anden side af vejen blev der lavet køkken, soveværelse, opholdsstue og værelser. Det hele blev bygget i brædder, der kunne genanvendes igen senere. Arkitekt Ehlers fra Brædstrup tegnede de nye bygninger, der står der i dag og som tegner den nuværende Ørskovgaard. Der er en vejrhane på laden, der vender ud mod vejen. På vejrhanen står der initialerne NB, altså Niels Baatrup.

Der er meget travlhed med byggeriet i sommeren 1934, der står færdig den 31. oktober 1934, samme dag, som Niels Baatrup fylder 65 år. I den forbindelse får han et valnøddetræ i gave af naboerne. Træet bliver plantet på gårdspladsen, og træet står der den dag i dag. 


Ørskovgaard efter branden.

Det er et efterår, hvor der er flere store begivenheder i familien Baatrup. Ud over indvielsen af den nyopbyggede Ørskovgaard, bliver min oldefar Niels Baatrup gift igen den 28. oktober med Else Maria Larsen. Else er født i Vrads sogn den 17. juli 1890. Else Larsen er enke efter købmand Christian Martin Larsen, død i Gludsted.
Min oldefar synes, at ham blev så ene, når døtrene fløj fra reden. Min morfar og Baatrups børn syntes, ægteskabet var en god ide. Med den energi han var i besiddelse af, ville ham måske blive en belastning for den af børnene, der skulle have ham boende.

Min mormor og morfar bliver gift den 31. oktober 1934 på Niels Baatrups 65 års fødselsdag. De bestyrer Aastrupgaard frem til 1942, hvor de køber og får skøde på gården. Min oldefar Niels Baatrup køber hus i Horsens i 1942.

Min oldefar dør 73 år gammel på Horsens kommunehospital den 8. marts 1943. Han bliver begravet på Tholstrup kirkegård den 12. marts ved siden af sin første kone. Gravstedet er nedlagt for mange år siden. Gravstenen har min morfar dog taget med sig hjem fra kirkegården, og den står et eller andet sted i laden hjemme hos mine forældre.


Ørskovgaard efter branden.

Efterskrift:
Hvad der herefter sker med Else Larsen, Ørskovgaard og huset i Horsens fortaber sig for mig hen i det uvisse. Nu håber jeg, at billeder og tekst omkring Baatrup - familien og Ørskovgaard kan blive til en levende historie, der vokser med flere anekdoter og detaljer og ikke mindst billeder. Derfor skal der lyde en klar opfordring til at komme med rettelser, kommentarer og nye oplysninger og især gamle billeder.

Jeg har i hele mit liv hørt min mormor og morfar fortælle om Ørskovgaard, og ofte er søndagskøreturen med mine bedsteforældre gået forbi Ørskovgaard og Tolstrup kirke. Det har altid været et meget stort ønske for mig at komme ind og se Ørskovgaard.
Det fik jeg mulighed for en smuk oktoberdag i 2013. Jeg havde fået kontakt med Asta og Vagn Aksel og var inviteret på besøg sammen med min familie. Således besøgte min mor Karen-Johanne, min mors kusine Margrethe, og min mors fætter Henry  + deres ægtefæller og undertegnede gården. Vi havde en fantastisk eftermiddag, hvor vi så bygningerne og hørte om gården. Vi sluttede af inde i stuehuset til kaffe hos Asta og Vagn Aksel.

Forfatter:
Anders Lund
Kilder:

Bogen: Slægten Baatrup ved Thorvald Madsen
Bogen: Større Danske Landbrug (1934), udarbejdet af forstander J. J. Hansen
Kirkebøger på http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
Mine bedsteforældre og forældre

Tilbage til Gårdens historie
Tilbage til tidligere ejere
Tilbage til familien