Det tørre vejr har været ideelt til bekæmpelse af rodukrudt, og jeg har lagt mange timer i stubharvning. Især på den mark, hvor jeg sidste år havde slåningsbrak, er der masser af rodukrudt at tage fat på. Marker er blevet pløjet, og i år har jeg igen haft jordpakkeren med. På lerjord gør pakkeren et godt stykke arbejde med at knuse lerknolde, mens den på sandjord sikrer, at jorden bliver pakket, så den ikke udtørrer. Jeg er nu færdig med at så havren, og i år har jeg valgt sorten Dominik. Normalt vælger jeg sorten Caddy, som jeg er meget tilfreds med, men den var desværre ikke tilgængelig i år. Marts har været en intens arbejdsmåned, hvor jeg siden den 3. marts har knoklet 12 timer om dagen, hver dag.



Skriv et svar