Tilbage til nyheder
Året der gik i
2009.
Uge 51,
Glædelig jul og godt nytår
Året 2009 blev et år hvor økonomien i planteavlen forventes
at blive rekord dårlig. De meget lave priser rammer planteavlerne
hårdt. Den eneste trøst er, at renten også er rekord lav. Der synes
at være en sammenhæng mellem kornpriser, renter og inflationen. Man
må håbe på, at husdyrproducenter får gavn af de lave priser og måske
ligefrem får lyst til at udvide produktionen.
Uge 49, Alt
er drivende vådt
Det regner og regner og jorden er overmættet af vand, og
Gudenå systemet er fyldt op. På tagene med lav hældning gror mosset
lystigt. Mosset på tagene er ved at være et problem. Det medfører,
at vand nogle steder løber igennem samlinger og drypper på gulvet.
Såfremt vi får en tørvejrs periode skal nogle af tagene fejes rene.
Meget fugtig vejr, ingen frost, træer og masser af kvælstof i luften
giver mosset kronede dage.
Der har været udviklingsdag i Økologisk Landsforening. Det er en dag
hvor kuglerne til fremtidige faglige projekter omkring udvikling af
økologi støbes.
Uge 48, En
uge med sindsoprivende oplevelser
Det har været en uge med ikke bare en, men hele to
sindsoprivende oplevelser. Torsdag den 26. november skriver
forsikringsselskabet Alm. Brand at de på grund af forøgelse i
antallet af skader generelt, justerer prisen på kundernes
forsikringer. Det betyder en præmiestigning på 21% på bygninger, 14%
på løsøre og 36% på familieforsikringen. Ved henvendelse kunne Alm.
Brand oplyse at den store stigning skyldtes en anmeldt
skorstensbrand, der ikke udløste nogen erstatning, idet den ødelagte
kedel var for gammel til at man ville erstatte denne. Nu har vi så
godt et par uger til at finde et andet selskab. Alm. Brand er
rigtig dygtige.
Den anden sindsoprivende oplevelse stod Jyllands-Posten for. I en
forside artikel konkluderer avisen at økologisk jordbrug medfører
fældning af regnskov, fødevaremangel og øget udledning af
drivhusgasser, som belaster miljøet. Økologerne har ellers lige
offentliggjort en ny klimastrategi, der markant minimerer
klimabelastningen.
Uge 47,
Hjemmesiden opdateret med grave billeder
Siden med billeder af vragdele er blevet opdateret.
Billederne kan ses ved at følge dette link
Vragdele/Wreckage
Har i øvrigt været ude at holde foredrag om min gamle flyvemaskine.
Arbejdet med landbruget står stille lige nu. Det er skræmmende at
temperaturen er 10 - 12 grader om dagen på denne årstid.
Fruen har derfor fundet på, at det vil være en rigtig god ide, at få
ordnet nogle af de mange hængepartier omkring vedligehold af
stuehuset.
Uge 45, Tid
til eftertænksomhed
Nu da der ikke er noget at gøre i marken, kan man gå og
spekulere over året der gik. Noget gik godt og andet kan gøres bedre i
fremtiden. Det nuværende sædskifte med 33% kløver efterfulgt af
vinterrug medfører en stor N - udvaskning. Efterafgrøden gul sennep,
sået omkring 20. august efter høst af rugen er ikke effektiv nok til
at samle kløverens kvælstof op. Kvælstoffet vil sandsynligvis befinde sig i
mellem 1 og 2 meters dybde næste forår. I denne dybde kan
vårtriticalen ikke komme ned og hente det. Lige nu spekulerer jeg på, om det er
muligt at drysse vinterraps ud i rugen, når den radrenses sidste
gang i starten af maj måned. Min bekymring er om rapsen vil blive
for stor og generer rugen, inden den høstes.
Af praktiske gøremål lige nu er jeg ved at tømme en gammel
spaltestald for byggematerialer og gammelt inventar, der har ligget
og modnet i en hel del år.
Uge 44,
Rugen er fremspiret
Det er altid spændende at se kornet spire frem, og følge den
daglige vækst. I år kom rugen op i uge 42. Det var en rigtig kold
uge med nattefrost, som satte sig sine spor på rugen i form af
svedne bladspidser. Kornet er sået på 36 cm´s rækkeafstand, så
afgrøden kan blive radrenset til foråret. Der radrenses ikke i
efteråret. Efterårsradrensning løsner jorden omkring rødderne,
hvilket medfører at en periode med hård frost vil skade kornet.
Efterafgrøden med gul sennep gror endnu, selvom der har været
nattefrost. Efterafgrøden har ikke imponeret dette efterår. Der er
noget her, der skal forbedres næste år.
Uge 43,
Tidslerne i engen er væk
Kvierne der gik i engen er for længst kommet hjem i en varm
stald. De har været grundige til at afgræsse engen. På den høje del
af arealet har der de sidste 4 - 5 år været en foruroligende masse
tidsler. I år har der ikke været tidsler at se på arealet. Om det
skyldtes tørke på et bestemt tidspunkt, eller kviernes grundige
afgræsning vides ikke. Jeg forstår det ikke, men håber ikke, at
tidslerne indfinder sig igen. De må også gerne forsvinde på de
øvrige marker.
Uge 42, I
sandkassen med legekammeraterne
Der er blevet slappet af sammen med familien den forgangne
uge. Sidst på ugen har legekammeraterne været på besøg. Vi har været
nede ved den gamle flyvemaskine og grave efter stumper. Det blev til
en pæn bunke forvredet jern, der nu skal rengøres og måske
identificeres.
Uge 41,
Sæsonen er snart forbi
Ugen er gået med vask og begyndende klargøring af maskinerne.
Det er rart at få ordnet så meget som muligt på maskinerne inden
vejret bliver for koldt, fugtig og mørkt. Den sidste halvdel af
rødkløverudlægget er blevet afpudset. Det er lidt sent på året, og
DMI lover nattefrost i næste uge, så afgrøden er ikke barberet helt
i bund. Jeg har lige meldt mig til en temadag om økologisk
planteproduktion uden brug af konventionel gødning afholdt senere i
oktober.
Uge 40,
Såning af rug
Umiddelbart efter pløjningen, i kapløb med en våd vejrudsigt,
harves marken to gange og bliver sået med et kombisæt. Formålet med
harvningen forud for såningen er at slå knolde i stykker på
lerpletterne, trække kvik fri af jorden hvor der måtte være pletter
med kvik, samt at jævne marken hvor den er ujævn efter en ikke al
for god pløjning. Denne fremgangsmåde giver et rigtig godt såbed. Vi
nåede at blive færdig med arbejdet i god tid inden regnen væltede
ned i store mængder.
Uge 39,
Stubharvning og pløjning
For at en pløjning af kløvermarken kan lade sig gøre, skal
der harves vild og voldsomt. Rødkløver er meget vegetativt og den
store halmmængde skal nedmuldes så godt som muligt. Dette arbejde
besværliggøres af at halmen fra mejetærskeren er spredt meget
dårligt og uensartet. Endvidere er der en del striber med meget
lange stubbe. Der er noget her, der skal gøres bedre næste år. Det
hele bliver ikke bedre af, at halmen er tør og ikke faldet sammen.
Dette betyder en dårligere pløjning end ønsket. På halvdelen af
arealet må forplovene undværes, for at pløjning overhovedet kan
finde sted.
Uge 38,
Høsten er i hus
Rødkløveren blev tærsket her i weekenden efter 10 dage på
skår. Kløveren måtte godt havde vejret flere dage, men en
vejrmelding der ikke længere lød på stabilt vejr, gjorde udslaget til
at vi valgte at tærske arealet. Tærskningen blev foretaget af en
kollega, der stillede med to store stærke maskiner. Rødkløverfrøene
er meget besværlige at håndtere i tørreriet. Frøene vil ikke
glide og danner bro hele tiden, så de skal have lidt hjælp.
Marken efter hestebønne, hvor der var meget agerkål, har fået en
let stubharvning og en efterfølgende tromling. Meningen med denne
handling at at få agersennep frø til at spire inden pløjning skal
finde sted.
Uge 37,
Skårlægning
Vejret tegner til at blive mere stabilt, så vi har valgt at
skårlægge rødkløveren. Skårlægningen foregår med en rapsskårlægger.
Fordelen ved at benytte denne til opgaven er vinden der kan løfte
afgrøden op inden afskæring. Vi forventer at leje hjælp til
tærskningen, der gerne må foregå hurtigt, idet der ikke er så mange
høstdage på denne årstid. Nu skal den først vejre 10 - 14 dage,
inden den kan høstes.
Hestebønnerne er blevet høstet. Det var rart at få afgrøden væk,
idet den var frygtelig beskidt. Hestebønne konkurrerer rigtig
dårligt mod ukrudt i modningsfasen.
Som økolog er man aldrig bedre end sin dårligste mark set med de
konventionelle kollegaers øjne.
Uge 36,
Afpudsning
Halvdelen af arealet med kløverudlæg er blevet afpudset.
Formålet er at genere rajgræs og kvik og fremme kløveren. Der er
især græsser på de marker, hvor forfrugten er rajgræs til frø. Den
gamle gyllebeholder skal rives ned efter 40-års tro tjeneste. Valget
stod mellem en 10-årig beholder kontrol eller nedrivning. Det blev
nedrivningsløsningen, der blev valgt. Beholderen benyttes ikke
længere og renoveringsomkostningerne i forbindelse med godkendelse
for en ny tiårig periode findes for store.
Uge 35, En
våd uge
Høsten er slet ikke forbi. Der er hverken høstet hestebønne
eller rødkløverfrø. Markerne med hestebønne er ikke nogen køn syn.
Der er masser af ukrudt og man bliver i rigtig dårlig humør af at
kigge på dem. Afgrøden konkurrerer rigtig dårligt mod ukrudt i
modningsfasen, og jeg er glad for ikke skal dyrke denne afgrøde
fremover. Rødkløveren derimod står faktisk rigtig pænt. Afpudsningen
i starten af juni måned har haft en god effekt imod kamille og for
den sags skyld også tidsler. Kløveren er generelt en meget sen
afgrøde og det hele bliver forsinket yderligere som følge af
afpudsningen. For at få afgrøden høstet skal vi have en stabil
periode med højtryksvejr med fronter fra en østlig retning i sidste
halvdel af september. Det må vi også snart have tilgode.
Uge 34, En
travl uge
Det har været en hektisk uge med såning af efterafgrøder og
høst af vårtriticale mellem dage med regn. Efterafgrøden gul sennep
blev sået i løbet af ugen. Der er anvendt 5 kg pr. ha. Afgrøden er
sået oven i stubharvningen med såmaskinen. Årsagen til at anvende
såmaskinen er at få en hurtig ensartet fremspiring af planterne, der
effektivt får samlet nogle næringsstoffer sammen inden vinteren.
Såfremt man drysser frøene ud med gødningsspreder eller andet
overholder man loven, men man får en dårlig virkning af
efterafgrøden, idet afgrøden fremspirer langsom, dårlig og
uensartet.
Vårtriticalen er blevet høstet. Den fylder godt i tørreriet, men vi
har ikke i skrivende stund overblik over hverken m3 eller rumvægt.
Halmen snittes som i de øvrige afgrøder, også selvom der er et
kløverudlæg, der skal dyrkes frø på næste år. Udlæg tager ikke skade
af snittet halm. Denne metode har vi anvendt i mange år uden
problemer.
Uge 33,
Stubharvning
Ugen er gået med stubharvning af marken hvor der var rug. Den
har fået i alt 4 gange. Den lange stub sammen med det snittede halm
gjorde det besværligt, at harve marken uden at slæbe halmen sammen i
store bunker. For at få harven til at arbejde ordentligt, var det
nødvendigt at køre uden vingeskær på harven. Såfremt det kunne lade
sig gøre at køre med vingeskær, kunne jeg havde sparet mindst 1
behandling af marken. Kvikken er trukket fri af jorden og visnet i
det tørre vejr. Det er et godt tidspunkt at bekæmpe kvik i august. I
den kommende uge skal der sås gul sennep på marken.
Uge 32,
Rugen er høstet
Rugen er i løbet af ugen blevet høstet. Det har taget lang
tid at høste afgrøden, idet der er rigtig meget halm det skal
igennem maskinen. Kvaliteten burde være i orden og udbyttet vurderes
til at ligge imellem 45 - 50 hkg pr. ha. Rugen er blæst ind i
plantørreriet og skal nedtørres til ca. 14 % vand hurtigst muligt.
Afgrøden er høstet med et vandindhold på mellem 16 - 18 % vand.
Uge 31, Klar
til høst
I juli er vårtriticalen blevet godkendt ved marksyn.
Vårtriticalen står flot. Der er ingen gulrust, men derimod en smule
fusarium. Rugen er ved at være klar til høst. Afgrøden vil blive
tærsket i uge 32. Rødkløveren, der blev afpudset i slutningen af
maj, er ved at blomstre. Det bliver en meget sen høst for kløverens
vedkommende. Jeg stiller et meget stort spørgsmålstegn ved, om det er en god
ide med afpudsningen.
Tørreriet er rengjort og klar til høst. Rengøringen af tørreriet et
det sidste arbejde der udføres inden høst. Det hænger sammen med, at
det er det mest uinteressante arbejde der findes.
Uge 27, Det
er tørt og meget varmt
Det er ikke let at få særligt meget fra hånden, når
temperaturen sniger sig over 25 grader. Plantedirektoratet har været
forbi i forbindelse med den årlige økologikontrol. Med hensyn til
engarealerne har vi valgt at undlade at søge tilskud på de steder
ved åen, hvor der kan stilles spørgsmål til græsdækket.
Det største ønske jeg har som planteavler er en ordentlig omgang
vand. Det er meget tørt og afgrøderne tørster. Dette ønske blev
opfyldt lørdag, da der sidst på eftermiddagen lige kom 29 mm. vand
på 29 minutter. Aldrig har jeg oplevet et så voldsomt regnvejr.
Uge 26,
Triticalen står rigtig godt
Imellem hestebønnerne og rødkløveren er der anbragt
honningbistader. Først skal bierne knokle med hestebønnerne og
senere i rødkløveren. Når rødkløvermarken blomster, bliver der
udsat flere bier til hjælp med bestøvningen.
Planteavlskonsulenten har været på besøg i ugens løb, og vi har gået
afgrøderne igennem. Dette besøg medfører, at behandlingen imod
rodukrudt gøres lidt mere skarp og indsatsen øges før pløjning af
markerne og reduceres efter pløjning. Valget af efterafgrøde bliver
i år en blanding af gul sennep og vinterraps. Formålet med
vinterrapsen er at den i modsætning til sennep overvintrer. Det er
især en fordel på den letteste del af jorden. Der blev også talt om
en strategi for at reducere mængden af agerkål på en af markerne.
Vårtriticalen af sorten Dublet står rigtig godt. Den er ingen rust
eller andre sygdomme i afgrøden.
Uge 25,
Vedligehold og studietur
Den gamle mejetærsker fra 1987 har været en tur ved smeden,
hvor vi bl.a. har udskiftet en gennemgående aksel og nogle lejer til
soldkassen. Mejetærskeren drillede meget sidste år på trods af et
grundigt eftersyn før høst. Såfremt drillerierne fortsætter i år,
vil maskinen blive skrottet, og høsten vil fremover blive en
maskinstationsopgave.
Ugen har budt på en spændende studietur med fokus på rodukrudt og
brødkorn. Vi var på Dalby Mølle, Jyndevad forsøgsstation og besøgte
tre tyske landbrug. Der er meget inspiration at hente på nogle af de
tyske landbrug. Der er også meget inspiration at hente hos sine
kollegaer, som man får god tid til at diskutere med under en sådan
tur.
Uge 24, Jeg
hader agerkål
Den ene mark med hestebønner ser nogenlunde ud. Den anden
mark med hestebønner er derimod en katastrofe at se på. Der er flere
planter med agerkål end hestebønner. Agerkålen står i rækken sammen
med afgrøden og er dermed umulig at bekæmpe med noget som helst.
Såfremt der havde været korn på arealet, havde det været muligt, i
et tidligt kornstadie, at kaste jord ind på kornrækken og derved
tildække en del agerkål på kimbladsstadiet. Denne fremgangsmåde duer
ikke i hestebønner, i det der går lang tid, inden planten begynder
at strække sig. Lige nu går jeg og funderer over, om afgrøden på
denne mark fremover skal være vintersæd, eller om der er en anden
måde at nedbringe puljen af ukrudtsfrø i jorden. Surt er det at se
på. Gode råd til udryddelse af agerkål modtages gerne.
Uge 23,
Frømarken med rødkløver
Rødkløvermarken er i to etaper blevet afpudset med en
skivehøster. Årsagen er en masse kamille og storkenæb.
Ukrudtsplanterne er ikke særlig populære hos DLF/Trifolium. Formålet
med den sene pudsning er, at vente til ukrudtet har udviklet
blomsteranlæg og så håbe på, at ukrudtsplanterne bliver sat tilbage
og måske i bedstefald ikke danner nye
blomsteranlæg. Der var også overraskende mange tidsler på arealet.
Jeg er rigtig spændt på at se effekten af afpudsningen. Kløveren var
blevet så stor, at vi blev nød til at fjerne det afslåede materiale.
Det blev til temmelig mange wrap baller. Ulempen ved denne form for
ukrudtsbekæmpelse er en udsættelse af høsttidspunktet og måske en
mindre frøsætning. På et mindre areal er behandlingen undladt. Så
bliver det muligt at se konsekvenserne af behandlingen.
Uge 22,
Engen ved Gudenåen
Indhegningen i engen er blevet gået efter i sømmene, og der
er i ugens løb lukket kvier ud på arealet. Kvierne kommer fra en
økologisk kollega. Det er skønt med græssende kreaturer i
landskabet. I marken med hestebønner blomstrer agerkål provokerende
i rækkerne hvor radrenserens skær af gode grunde ikke kommer.
Uge 21,
2009. Radrensning.
Ugens arbejde har stået på radrensning i vårtriticale og
hestebønner. Alle afgrøder har nu fået to gange, en tur hver vej.
Det tørre vejr har været perfekt til rensningen, i det ukrudtet
visner ret hurtig. Såfremt jorden var våd, ville ukrudtet efter at
have sundet sig nogle dage blot gro videre. Nu skal afgrøden klare
sig selv over for ukrudtet frem til høst.
Uge 20,
2009. En kort arbejdsuge.
Så kom der endeligt noget vand, i alt 30 m.m. Alt er smukt og
meget frodigt lige nu. Plantedirektoratet synes, det kunne være en
god ide at omlægge græsset på et lille engareal ved åen. Der er et
råd, jeg har taget til mig. Arealet blev pudset ned, stubharvet 4
gange i det tørre vejr og nu pløjet. Min planteavlskonsulent har
anbefalet at så en kløvergræsblanding indeholdende græsarten
rajsvingel. Denne art skulle være mere robust end øvrige græsser.
Ugen har også budt på et rigtig godt kursus i kommunikation og
medietræning på Koldkærgård. Det er spændende at lære noget nyt.
Uge 19,
2009. Nu er det altså rigtig tørt.
Nu kunne vi godt trænge til en ordentlig tår vand til
vinterrugen, der gror med rekordfart. Ugen har budt på travlhed med
radrensning af vårtriticalen. Ukrudtet vælter frem, men er meget
sårbar overfor radrensningen i det tørre vejr. Når der dyrkes på
rækker skal der radrenses, ellers vil ukrudtet hurtigt tage magten
fra kulturafgrøden. Der skal køres langsom når kornet ikke er
længere fremme i væksten. Hastigheden er afgørende for hvor meget
jord, der kastes ind mod kornrækken.
Uge 18,
2009. Sol og varme.
Solen og varmen har fået kløveren i gang. Der er også kommet
gang i de mange kamiller, der er i kløvermarken. Det er planen lige
nu, at halvdelen af marken skal afpudses midt i maj, og den sidste
halvdel en uges tid senere. Afpudsningen skulle gerne gøre det af
med eller svække kamille planterne.
Formålet med afpudsningen
i to etaper, er at få to forskellige bestøvnings og høsttidspunkter.
Altså en spredning af risikoen.
Hestebønnerne er fremspiret. De gror desværre meget langsomt i
starten og konkurrerer meget dårligt mod ukrudtet. Der er i en af
markerne meget agersennep. Agersennep er en besværlig ukrudtsplante
at komme til livs.
Uge 17,
2009. fortryllelsen.
Vårtriticalen spirer frem. Det er så smukt at se på.
Kløverudlægget, der er sået sammen med kornet, fremspirer også som
det skal. Der er kun anvendt 2,5 kg kløverfrø pr. ha.
Uge 16, 2009. Radrensning af rugen.
Det haster med at få rugen renset, idet afgrøden vokser med
stor hast. Der er meget kvik i pletter og en del fuglegræs og
agerstedmoder. Radrensningen har meget stor effekt på ukrudtet. En
anden stor gevinst ved denne behandling er frigivelse af kvælstof
til afgrøden. Jordløsningen (iltningen) fremmer sandsynligvis
omsætningen i jorden til gavn for afgrøden. Det kunne være spændende
at måle kvælstof effekten ved radrensning.
Uge 15,
2009. Såning af vårsæd.
Før vårtriticalen bliver sået, blandes udsæden med kløverfrø.
Der skal høstes frø på kløverudlægget i 2010. Det er besværligt at
blande korn og frø, der bliver skovlet frem og tilbage 4 gange.
Gennem årene har vi forsøgt forskellige udlægsmetoder. Metoden med
at blande korn og frø før såning er den sikreste, og giver mulighed
for efterfølgende radrensninger af afgrøden.
Uge 14,
2009. Kløverafgrøden.
Kløvermarken der blev høstet frø på i 2008 skal rives godt og
grundig i stykker og halmen nedmuldes, før der er muligt at pløje
marken. Halm fra kløvermarken er meget dødt og besværligt at arbejde
med. Den nye kløvermark har endnu ikke startet væksten. Der skal
mere varme til før denne afgrøde vil gro. Der er meget ukrudt, så
marken skal sandsynligvis pudses sidst i april måned.
Uge 13,
2009. Husdyrgødning.
Vinterrugen står rigtig flot. Det er nogle kraftige planter,
der på trods af kulden, så småt er i vækst. Husdyrgødningen er
blevet udbragt uden de store køreskader.
Uge 12,
2009. Travlhed i marken.
Marken pløjes og harves herefter 2 -3 gange med det formål at
trække kvik op. Forårssolen er rigtig god til at udtørre kvikken,
der visse steder optræder massivt.
Uge 11,
2009. Det er forår !, jeg kan lugte det.
Der køres gylle ud på stubben efter efterafgrøden gul sennep.
Umiddelbart efter gyllevognen nedharves gyllen og marken er herefter klar til
forårspløjning. Marken skal tilsås med vårtriticale sorten Dublet,
der dyrkes i fremavl. Sammen med vårtriticalen sås der et
rødkløverudlæg. Dette udlæg, skal der høstes frø på i 2010.
Uge 7, 2009.
Det er godt vejr til at ordne træ i.
Uge 4, 2009.
Tid til foreningsarbejde.
Der tages i denne tid til en hel del møder i Økologisk
Landsforening. Der er nogle spændende møder i forskellige udvalg,
bl.a. om mulige visioner for økologisk landbrug i Danmark i 2022.
Uge 3, 2009.
I fritiden graves der efter en gammel flyvemaskine.
På første billede er graveholdet en tur i sandkassen efter
gamle vragdele. Vi finder en del aluminium samt motordele i stål,
der er forvredet til ukendelighed.
På det andet billede står Carl Otto med en flot motordel. Det er
planen, at de fundne dele skal rengøres og identificeres, hvorefter
vi laver en lille udstilling hjemme på gården.
Du kan se mange flere billeder fra
opgravninger og af vragrester ved at klikke her.
19. december
2008. "Strigle" forlader gården (den i maskinhuset).
Der kom lige en økologisk kollega forbi, der godt kunne bruge en
strigle. Vi har aftalt at sælge vores, idet den ikke er anvendt i
efterhånden mange år. Dette skyldtes at alle afgrøder sås på rækker
og radrenses.
17. december 2008. Klubhus på flyvepladsen.
Brædstrup
Flyveklub har købt et lille bjælkehus, der i fremtiden bl.a. skal
tjene som samlingssted for klubbens medlemmer. Huset ankom til
pladsen meget tidlig her til morgen.
15. december 2008. Gødningsregnskab og markplanlægning.
Der er i dag lavet og indsendt gødningsregnskab for gødningsåret
2007 / 2008. Desuden er der lavet markplan for 2009.
Tilbage til forsiden |