Tilbage til nyheder
Året der gik i
2012.
Uge 51,
Glædelig jul og godt nytår.
Flyverne har fået sin årlige hilsen, både på kirkegården i
Gl. Rye og nede ved mindekorset. Familien til en af flyverne har,
som de har gjort siden 1946, sendt penge til en julekrans.
Hestebønnerne er blevet hentet og afregnet. Udbyttet har netto været
på godt 33 hkg pr. ha. Det er slet ikke så ringe, taget lav
udsædsmængde, tørke i maj og masser af kvik i betragtning. Som
repræsentant for Økologisk Landsforening skal jeg det kommende år
være med at arbejde med udvikling af nye vandplaner sammen med mange
andre aktører. EU´s vandrammedirektiv skal opfyldes, og
miljøministeren har valgt at samarbejde og tage andre med på råd.
Uge 48, Så
blev det koldt med frost og sne.
Efter en våd og fugtig sensommer og efterår er det meget rart
med et vejrskifte til tørt og klart vejr. Det kolde vejr kræver
meget opvarmning, for at vi ikke fryser. Vi fyrer med træpiller, og
det er meget tankevækkende, at samme fabrikat træpiller er 270 kr.
billigere pr. palle, når de er købt og transporteret fra Tyskland.
Forklaringen er en tysk moms på 7% og en dansk på 25%. Landbruget
ligger helt stille, lige bortset fra at vi har disponeret såsæd til
næste forår. Det meget våde efterår, der umuliggjorde vintersædssåningen kan godt medføre mangel på vårsæd. Dagene går med
vedligehold af bygninger og masser af spændende møder.
Uge 46, Den
gule stue skal males.
Novembervejret er kedeligt, vådt og mørkt som vanligt. For at
få lidt kulør på tilværelsen, er jeg blevet sat til at male den gule
stue, der ikke længere må være gul. Derudover deltager jeg i mange
faglige møder. Nogle af dem omhandler nørdede plantefaglige ting,
andre omhandler forarbejdning og salg af sine egne råvarer og
økologiske oplevelser på gården. Sommetider overvejer jeg, om vi
skal forsøge os med lidt studeproduktion. Studene kunne græsse på
randzonerne og udnytte efterafgrøderne. For at få dækket alle sine
produktionsomkostninger kræver det, at man kan sælge kødet direkte
til forbrugerne, og er det så muligt?
Uge 44, Vi
går mod en stille periode i marken.
Det regner stadigvæk mange dage her i det midtjyske, så
markerne sejler i vand. Det er gået ud over vintersæden mange
steder, hvor fremspiringen har været dårlig og uensartet. Vores eget
lille demonstrationsprojekt med vinterhvedesorterne "Skagen" og
"Gotlands Børst"
er heller ikke spiret særligt
godt. Lige nu tvivler jeg på, at de klarer vinteren. Der skal ikke
foregå meget mere i marken før foråret. Det skulle da lige være
stubharvning, såfremt vi skulle løbe ind i en tørvejrsperiode.
Vårtriticalen og rødkløveren er lige blevet hentet. Nettoudbyttet i
triticalen blev godt 35 hkg/ha, vand 14 %, rumvægt 74,6, protein
11,1 %, rensesvind 1 %.
Uge 42,
Rødkløveren er blevet høstet.
I en måned har jeg gået og ventet på bare 4 dages samlet
tørvejr. Det lykkedes endelig i uge 41, hvor vi fik rødkløveren
tærsket. Vi skårlagde afgrøden den 9. oktober og tærskede fredag den
12. oktober. Jeg havde hyret en dygtig kollega, der med sine to
store mejetærskere arbejdede sig igennem kløveren. Skårene var
fugtige, det var noget overskyet, men vinden blæste en halv pelikan.
Den meget kraftige vind tørrede skårene, og vi fik taget hele
arealet. Det våde vejr har medført, at jeg ikke har fået sået rugen.
Vi er så langt henne på året, at jeg opgiver at så. Vi har kun fået
sået et lille demonstrationsforsøg med to hvedesorter.
Uge 40, En
regnvejrs depression nærmer sig.
Vejret driller rigtig meget for tredje år i træk. Det regner
mange af ugens dage. Jorden er mættet med vand, og
markarbejdet står helt stille. Det er umuligt at stubharve, og det
er umuligt at pløje og så vinterrug. Det allerværste er, at min
rødkløver endnu ikke er blevet høstet. Afgrøden står stadigvæk på
roden og venter på tørvejr. Så snart jeg kan øjne en chance for
tørvejr i en lille uges tid, vil afgrøden blive skårlagt og efter
nogle dage på skår tærsket. Jeg lejer hjælp til både skårlægning og
tærskning. Rødkløver er en meget vanskelig afgrøde at arbejde med.
Materialet fylder meget, er sejt og dødt, hvilket kræver gode maskiner.
Uge 38,
Ustabilt vejr.
Hestebønnerne er blevet høstet. Udbytte og kvalitet ser ud
til at være i orden. Det var godt at få afgrøden høstet. Jeg var
bestemt ikke
stolt af de mange grå bynkeplanter og alt for meget kvik. Havren,
der som forsøg i foråret blev sået imellem rækkerne som værn mod
ukrudtet, blev desværre kvalt af hestebønnerne. I marken, hvor
der var vårtriticale, stubharves der på livet løs. Vingeskærene er
afmonteret. Det er helt umuligt at harve med vingeskær uden at slæbe
bunker med snittet halm, stubrester og ukrudt sammen. Det er let at
trække kvik op af jorden, derimod er det sværere at få grå bynke
harvet løs. De sidder meget godt fast.
Uge 36,
Hæsblæsende travl periode.
Det meste af triticalen er blevet høstet. Afgrøden var ikke
ligefrem overmoden, men vejret var jo ikke til at holde stille i.
Udbyttet er bedre end i rugen. Jeg har deltaget i et 24-timers
topmøde omkring kommende 2-generationsvandplaner på Lykkesholm Slot
arrangeret af miljøminister Ida Auken. Det er meget positivt, at
ministeren tager landbruget og mange andre interesseorganisationer
med i arbejdet. Jeg håber, denne linje fortsætter. Der blev i en god
stemning lavet 10 vandplaner. Søndag var vi vært for "Naturens dag"
arrangeret af DN i Horsens. Jeg fortalte om landbrug, og en
naturvejleder fortalte om naturen, vi spadserede i.
Uge 34,
Tidslerne skal have en over nakken.
Rugen er høstet. Udbyttet er desværre ikke noget at skrive
hjem om. Derimod står kløveren i bunden af marken rigtig flot. Den
er ensartet og kraftig. Halvdelen af kløverarealet er til
frødyrkning næste år. Den anden halvdel er til grøngødning, altså
gødning (nitrogen) til næste års kornafgrøde. Lige nu pudser jeg
kløveren og kornstubben ned med skivehøsteren. Formålet er at klippe
tidsler og andet rodukrudt ned. Når tidselplanten er over 15 cm.
høj og med over 8 blade, sender den energi ned til udvidelse af rodsystemet. Ved afklipning af tidselplanten skal den bruge energi
fra rodsystemet til genvækst, altså man svækker og udsulter planten.
Uge 32,
Høsten er forsinket.
Det kolde våde forår og sommer har forsinket høsten generelt
med 1½ uge, men nu er rugen meget tæt på at være moden til høst.
Mejetærsker, kornvogne og tørreri er klar til at modtage korn. Vi
økologer mangler i høj grad kornsorter, der er udviklet til at dække
vores behov. Vi anvender i dag sorter udviklet til det
konventionelle landbrug med pesticider og masser af gødning.
Økologerne vil gerne have høje afgrøder med store blade, altså meget
halm, der konkurrerer effektivt mod ukrudtet, samt sorter der klarer
sig godt under økologiske dyrkningsforhold. Lovgivningen hindrer os
i at udvikle, handle og udveksle gode øko-sorter.
Uge 30, Grå
bynke.
I et par marker er der i år masser af ukrudtsplanten grå
bynke, og det er selvfølgelig værst langs vejen, "irriterende". I
øvrigt er det årstiden, hvor jeg evaluerer afgrøderne. Jeg overvejer
at opgradere rodukrudtsbekæmpelsen, altså bekæmpelsen af kvik,
tidsler, bynke m.m. ved at udtage 1/6 af arealet, der så skal
harves sort vinteren over. Tidligere år har alle markerne været
grønne vinteren over. I sidste uge besøgte jeg en økologisk
landmand, der i 7 år ikke havde tilført nogen form for
husdyrgødning. Landmanden samdyrkede korn og bælgsæd i alle sine marker,
f.eks. triticale og hestebønner, og udbytterne så imponerende ud.
Uge 28, Nu
vil vi gerne have noget strandvejr.
For at planteavlen lykkes, skal vi have solskin, varme og
regnvejr i det rigtige forhold. Lige nu har vi fået vand nok og
længes efter solskin og varme. Det er oftest regnvejret, der
driller, enten fordi vi mangler vand til markerne, eller fordi
afgrøderne er ved at drukne i vand. Hestebønnerne er afblomstret og
er i fuld gang med at sætte bælge. Rødkløveren blomster, og for at
få afgrøden bestøvet har vi en lokal biavler til at sætte bistader
ud omkring afgrøden. Der udsættes 3 bistader pr. hektar. Staderne
sættes ud, mens hestebønnerne blomstrer og kan derfor også gøre gavn
i denne afgrøde. Der er i dag for få bier, der lever naturligt ude i
naturen.
Uge 26.
Lugning.
Der males bygninger hjemme på gården, og der luges skræpper
og bynke i marken. Omkring kornhandel har jeg aftalt priserne og
afregningstidspunktet på 2012 avlen i afgrøderne triticale, rug og
hestebønner. Det er første gang, mig bekendt, at det er muligt at
fastlåse prisen på økologisk korn, før det er høstet. Hvorvidt det
så er en god ide vil vise sig senere. Jeg har haft et indlæg i
Politiken om
udviklingen i dansk landbrugs,
se det her. I Jyllands-Posten har jeg haft et indlæg om svampe i
økologisk korn,
se det her. Forleden så jeg en lille reklamefilm på nettet.
Filmen er på 2 minutter og fortæller meget mere end tusind ord,
se filmen her.
Uge 24.
Markvandringer.
Så kom der endelig vand til afgrøderne. Vandet faldt et ret
tørt sted, og vi kan godt bruge mere. Det er sæson for
markvandringer, og jeg er med i to erfagrupper omkring planteavl.
Det er nu, det er allermest interessant at se på markerne. Der er
som økolog mange forskellige måder at skrue et sædskifte sammen på
og mange forskellige strategier mht. ukrudtsbekæmpelse og
gødningsanvendelse. Det er med til at gøre det spændende at være
økologisk planteavler. Havren og rajgræsset, der blev sået i
hestebønnerne, er spiret frem og står pænt på rækker. Som forsøg har
jeg også sået en omgang med rødkløver i hestebønnerne.
Uge 22.
Besøg fra Afrika.
Vi har haft et spændende besøg af landmandsrepræsentanter fra
en række afrikanske lande. I marken er der er så meget at prale med.
Afgrøderne står pletvist meget tyndt og ringe pga. det meget våde og
kolde forår. Nu er det så blevet meget tørt, og afgrøderne mangler
vand. DMI fortalte forleden, at maj måned var normal med hensyn til
nedbør og temperatur. Det skal nok passe, men tallene dækker over en
meget stor spredning med store regnmængder og kulde i starten af maj
og tørke og hede i slutningen. Hestebønnerne er blevet radrenset en
sidste gang, og der er sået lidt havre og rajgræs mellem rækkerne
som efterafgrøde.
Uge 20. Giro
d´Italia 2012.
Giro d´Italia rullede forbi ude på rute 52 den 7. maj. Det er
ret sejt at verdens hårdeste cykelløb startede i Danmark med 3
etaper, hvoraf 3. dagen foregik i Horsens kommune. Der var i
Brædstrup og opland lavet mange sjove arrangementer i forbindelse
med cykelløbet. Flyvepladsen lagde jord til helikoptere fra
henholdsvis det danske flyvevåben og Giro d´Italia. I marken
radrenses der i vårtriticale og hestebønner. Det kolde og våde forår
har fostret meget ukrudt og især kvik. Kulden får afgrøderne til at
gro langsomt og konkurrerer derfor dårligt mod ukrudtet. I rugen er
rødkløverudlægget spiret frem. I engen er indhegningen gjort klar
til kvier.
Uge 18. Jeg
ved en "svanerede"
Som med et trylleslag foldede foråret sig ud på ganske få
dage med al dens pragt og skønhed, da varmen og solen endelig kom.
Nede i engen, tæt ved Gudenåen, har en smuk svane bygget rede og
ligger og ruger på sine æg. Store Bededag kom tre hyggelige
ww2tommies forbi og viste deres flotte udstyr. Rugen er radrenset
for anden og sidste gang, samtidig med at der er blevet sået
rødkløver mellem kornrækkerne. Den ene halvdel af arealet er
rødkløver til frøavl, og den anden halvdel er til grøngødning.
Fremspiringen i vårsæden er i orden trods meget regn og vandmættede
marker. Vårsæden skal radrenses snarest muligt.
Uge 16. Det
har været koldt og vådt, kornet spirer langsomt frem.
Hestebønnerne er fire uger efter såningen ved at spire frem,
og kornet er efter tre uger i jorden ved at se dagens lys. Det kolde
aprilvejr har sænket spirehastigheden rigtig meget. Det er altid
spændende, om afgrøderne spirer, som de skal. Jeg hader foragre og
lerpletter, hvor halvdelen af planterne mangler. I rugen er vi ved
at radrense 1. gang. Så snart det er muligt, radrenser vi en gang
til, samtidig med, at vi sår et rødkløverudlæg, halvdelen som
frøudlæg og resten til grøngødning. Min fortælling om LM694 er
blevet opdateret med mange nye detaljer. Se "
Lancaster LM694 " Jeg håber at kunne få
opdateret den engelske version i løbet af året.
Uge 14. Vi
bønder bliver trådt under fode af fødevareminister Mette Gjerskov.
Et flertal i Folketinget har indført dyrkningsforbud på10 meter
brede bræmmer langs åer og vandløb. Formålet er at reducere
udledningen af kvælstof. I samme pennestrøg har fødevareministeren
besluttet, at bræmmerne skal være offentligt tilgængelige.
Lodsejerne får således deres private ejendom krænket og forringet uden
erstatning. Grundejeren skal fortsat betale
renter og afdrag til kreditforeningen og ejendomsskat til det
offentlige, mens hr. og fru Jensen sammen med deres firbenede Fidoer
kan rende rundt og stresse sårbar fugleyngel langs åen. Mette
Gjerskov, gør dog noget for naturen, frem for at knægte en lille
gruppe borgere.
Uge 12,
Forårs travlhed i marts.
Vi er gået i gang med såningen, og jeg kan ikke mindes, at vi
her på gården nogen sinde har været ude at så så tidligt på året.
Hestebønnerne er sået færdig. Det er sorten Fuego, vi dyrker i
fremavl. Der er anvendt ca. 200 kg/ha og bønnerne er sået på de
sædvanlige 36 cm i rækkeafstand. Senere i forbindelse med
radrensningen er det planen, at vi vil så lidt havre mellem rækkerne
med det formål at konkurrere mod ukrudtet. Det er en fornøjelse at
arbejde i det gode vejr. Alt det rodukrudt, vi med harven får
trukket op, visner bort i forårssolen. Lige nu venter vi på at få
leveret vårtriticalen. Vi vil gerne have såningen færdig inden
påske.
Uge 10,
Tidlig forår.
Det er blevet forår, hvilket kan ses, høres og lugtes. Vi
stubharver vårsædsmarkerne tre gange diagonalt inden pløjning med
pakker. Denne behandling er meget effektiv overfor kvik og grå
bynke. Først trækkes rodukrudtet op af jorden, hvorefter
plantematerialet begraves i bunden af plovfuren, og ukrudtet vil
aldrig se dagens lys igen. Jeg er bekymret for rødkløverudlægget,
der nærmest visnede bort sidste efterår og gav kvikken gode
muligheder. Frøavlskonsulenten har mistanke om, at årsagen måske er
storknoldet knoldbægersvamp. Dog ser det ud til, at der er nye
kløverplanter på vej, så forklaringen er måske noget andet.
Uge 8,
Skrivebords uge.
En stor del af ugen er gået bag skrivebordet. Direktoratet
for FødevareErhverv har implementeret et nyt system til
Enkeltbetaling, hvilket ikke har været helt enkelt at finde ud af.
Jeg har haft problemer med at tegne mine marker ind på direktoratets
hjemmeside. Det er dog efter mange forsøg lykkedes. Der afholdes
generalforsamling og årsmøder i Økologisk Landsforening den 2. og 3.
marts. Jeg har i den forbindelse skrevet beretning til årsmødet i
planteavlsudvalget, som jeg er formand for. Udenfor er vejret helt
forårsagtigt. såfremt det gode vejr holder, vil jeg snart ud og køre
med stubharven på sandjordsmarkerne forud for pløjning.
Uge 6, Det
er hundekoldt.
Rugen er hentet og solgt. Der er ligeledes solgt et træk
hestebønner til en økologisk mælkeproducent. Med undtagelse af 15
tons hestebønner er kornlageret tomt.
Renheden i de leverede afgrøder er meget stor med under 1% urenheder
i det økologiske korn. Renheden skyldes, at vi med en aspiratør
renser kornet, inden det kommer på planlageret. Det er en stor
fordel at rense ukrudtsfrø og grønne plantedele fra inden tørringen.
Vores varmekilde til korntørringen er ikke effektiv nok til at kunne
tørre kornet hurtigt ned i fugtige år. En hurtig nedtørring er
vigtig for bevarelsen af konsumkvaliteten, og jeg må have fundet en
kraftigere varmekanon.
Uge 4, Så
blev det alligevel vinter med frost og senere sne.
Det er blevet koldt med frostvejr og i skrivende stund også
snevejr. Solvarmeanlægget på taget af stalden sender 70 grader varmt
vand ned i en tank, blot solen skinner, og det er selvom det blæser
og fryser udenfor. Det eneste problem med solvarme er, at det ikke
virker, når solen ikke skinner, og det gør den desværre ikke ret
meget her om vinteren. Vi har fået lavet gødningsregnskab for 2011
og markplan for 2012. Alle afgrøder i 2012 bliver fremavl med
undtagelse af rugen, der gerne skulle sælges til konsum. Tiden går i
øvrigt stadigvæk med nedrivning af et loft i en gammel ladebygning
samt deltagelse i en hel del faglige møder.
Uge 2, Det
er så vådt derude.
Det er mildt for årstiden, og det har regnet meget. Jorden er
mættet af vand, og drænene kan ikke følge med. Et over 100 år
gammelt dræn 2 meter under gårdspladsen er faldet sammen. Det har
medført snavsede hænder og en lektion i, hvor de gamle afløb ligger.
Landbrugsmæssigt er det en stille tid. Jeg er p.t. ved at sælge
rugen, halvdelen er allerede solgt direkte til en lokal
mælkeproducent. Desuden arbejdes med at få fremavlsaftaler på plads
i hestebønner, vårtriticale og rødkløverudlæg, inden der senere i
januar skal laves markplan m.m. for 2012. Der blev også lige tid til
at sende et læserbrev til Effektivt Landbrug.
2011, Læs lidt om årets gang på gården i 2011
" Klik her "
2010, Læs lidt om årets gang på gården i 2010
" Klik her "
2009, Læs lidt om årets gang på gården i 2009 " Klik her "
Tilbage til forsiden
|