Tilbage til nyheder
Året der gik i
2022.
Uge 51.
Glædelig jul og godt nytår.
Året går på hæld, og i de varme stuer sammen med sin dejlige
familie, bliver der tid til at fundere over tilværelsen. Mest
bekymrende er krigen i Europa. For et år siden havde jeg ikke
fantasi til at forestille mig krig i Europa, energikrise og meget
høj inflation. Hvordan bliver 2023, bliver der fred, eller vil
krigen brede sig? En ting er ganske sikkert, og det er, at
usikkerheden for fremtiden er stor. På landbrugsområdet er der også
tid til at reflektere over årets gang. Hvert år byder på både gode
og dårlige erfaringer planteavlsmæssigt. Jeg har i år fået nogle
gode erfaringer med etablering og valg af efterafgrødeblandinger og
også omkring bekæmpelse af ukrudt.
Uge 49.
Vinteren banker på døren.
Inden det for alvor blev koldt, men stadigvæk var vådt, fik
jeg vasket traktorerne. Det er besværligt arbejde, idet der er mange
hjørner og kroge hvor skidtet samler sig. Det har været godt
mødevejr, så jeg har været på Agromek i Herning, deltaget i
Jordbundens dag og hørt et spændende oplæg med titlen "Sund jord
giver sunde fødevarer og sunde mennesker". Jeg har været til
projektmøde i "Det selvforsynende kvægbrug" på Agro Food Park i
Aarhus. Sidst har jeg været til avlermøde i DLF/Trifolium. Dertil
har jeg brugt en del tid på foreningsarbejde i Rotary. Kreaturerne i
engen er begyndt at sætte pris på wrapballerne. Dyrene får 1 balle
hver 3. dag.
Uge 47.
Smedearbejde.
Jeg har været i gang med at reparere radrenseren.
Den har fået nye hjul, kuglelejer og aksler. Radrenseren har også
fået nye skær. Skærene har en bredde på 28 cm., og der er 36 cm.
mellem kornrækkerne. Det betyder, at der er 4 cm. mellem skæret og
kornrækken, hvilket kræver meget præcis kørsel. Ploven er også ved
at blive ordnet. Jeg har afmonteret et hjulophæng til landhjulet og
afleveret det hos en smed, fordi opgaven overstiger mine evner.
Såsæden, jeg skal bruge til foråret, hvilket vil sige havre, byg og
ært, er bestilt. Ved at være tidligt ude, sikrer jeg mig de bedste
sorter. Byggen, jeg har bestilt, er en blanding med 3 forskellige
sorter.

Uge 45.
Gråt, vådt og meget mildt vejr.
Jeg er gået ind i min rolige årstid med vedligehold af
maskiner og bygninger. Det er også årstiden, hvor der er tid til at
reflektere lidt over tingene. Kreaturerne har fået udvidet deres
areal med en mark med efterafgrøder. Dyrene er så begejstrede for at
gumle frisk græs og kløver, at de lige for tiden ikke gider æde mit
vinterfoder. Et af kreaturerne, en Hereford stud, er ved at være
klar til slagtning. Han vil blive sendt til slagtning, når jeg løber
ind i nogle, der vil købe noget godt kød. Kløveren i mine
efterafgrøder består af rødkløver, hvidkløver, blodkløver,
perserkløver og alexsandrinerkløver. Det virker som om, at der er en
positiv synergi mellem arterne.
Uge 43.
Folketingsvalg november 2022.
Jeg kører og samler wrapballer sammen og placerer dem tæt på
indhegningen til kreaturerne. Det for årstiden varme vejr gør, at
der stadigvæk er god vækst i efterafgrøderne, selv i kløveren, der
plejer at stoppe væksten midt i oktober. Når jeg arbejder, hører jeg
ofte radio, og der bliver uddelt masser af valgflæsk fra ikke mindre
end 14 forskellige partier, og jeg er i den grad mættet. Det, der
fylder meget hos mig i forbindelse med valget, er håndtering af
krigen i Europa, klimakrisen og sikring af rent drikkevand til
børnebørnene. Med hensyn til klimakrisen mener jeg, at borgerne i
større omfang skal tage ansvar og ændre adfærd og forbrugsmønstre.
Uge 41.
Såning.
Det har ikke været let at få rugen sået, da det har regnet
temmelig mange dage de sidste 14 dage, og jorden har knap været
tørret op inden et nyt regnvejr har vist sig. Jeg mangler at så
forageren omkring rugen, hvilket jeg vil gøre, hvis muligheden byder
sig. Nu håber jeg, at det korn, jeg har sået, spirer
tilfredsstillende frem. Det forholder sig således, at det gerne må
være tørvejr et døgn efter såning, for at jordkolloiderne ikke
bliver ødelagt men klasker sammen, så der ikke kommer tilstrækkelig
ilt ned i jorden. Jeg har fået skårlagt et areal med efterafgrøder,
som så efterfølgende er blevet wrappet. Det betyder, at
vinterfoderet til kreaturerne er sikret.
Uge 39.
Pløjning.
Efter stubharvningen er jeg ved at pløje markerne, hvor rugen
skal sås. Før denne uges regn var det helt optimalt at pløje. Jorden
faldt rigtig fint og var hverken for våd eller tør. Nu har det så
regnet en hel del den forgangne uge, hvilket betyder, at jorden er
meget fedtet at køre på, og jeg kan i skrivende stund ikke køre i
marken. Det er ikke et problem at så rug i oktober. Sen såning
betyder mindre fremspiring af ukrudt. Derimod kan det blive et
problem at få jorden tør nok til at gennemføre en såning. I engen
har jeg solgt vores avlstyr. Har har haft 2 måneder i engen sammen
med kreaturerne, og nu gør han gavn hos en landmand ved Aale.

Uge 37.
Stubharvning.
Nu er der kommet så meget vand, at jeg kan begynde at arbejde
med jorden. Lige nu stubharver jeg forud for pløjning, hvor rugen
skal sås. Inden jeg kan stubharve, har jeg været ude med
brakpudseren for at klippe og findele planter, stub og halm på
marken. Der har været så meget plantemateriale, at jeg ikke kunne få
stubharven til at arbejde optimalt. Formålet med stubharvningen er
at trække rodukrudt som kvik, bynker, følfod og agersvinemælk fri af
jorden, så jeg bedre kan få planterne vendt ned i bunden af
plovfuren, når der skal pløjes. Næste år skal alle landmænd
braklægge 4% til gavn for biodiversiteten. Det skal man også tage
hensyn til.

Uge 35.
Sensommertørke.
August gik hen og blev en meget tør måned, med masser af sol
og varme. Efterafgrøderne, der er undersået i foråret, har ellers
stået pænt og ensartet hele sommeren. men nu tørster planterne og
trænger i den grad til vand. Bedst ser efterafgrøderne ud efter
rugen, hvor kløvergræsset er pænt stort og næstbedst efter havren. I
byg/ært er efterafgrøderne ikke særlig synlige. Det hænger sammen
med et sent høsttidspunkt, og at afgrøden har været tæt og ikke har
lukket meget lys ned til kløvergræsset i bunden af marken. I engen
finder kreaturerne føden ude i den lave og våde del af engen. Dog
har dyrene også fået udvidet deres areal med en stubmark.

Uge 33.
Travlhed med høsten.
Høsten er med undtagelse af nogle forsøgsarealer i hus. Rugen
og havren er høstet dejligt tørt, og kvaliteten og rumvægten ser ud
til at være god. Udbyttet i havren ser lovende ud. Byg/ært er også
blevet høstet. Det var rart at få høstet den afgrøde, idet der
efterhånden var meget ukrudt, især ager-svinemælk. Det var også lidt
svært at høste afgrøden, idet store dele af marken var gået i leje.
Når vi høster, kører vi afgrøderne hjem på gården og læsser dem af
på et ladegulv. Når mejetærskeren er færdig med at høste en afgrøde,
begynder jeg at flytte kornet ind i tørreriet, hvor kornet bliver
renset så godt jeg kan, med de maskiner jeg har til rådighed.

Uge 31.
Hvornår er kornet modent?
Vi ved i hvilken rækkefølge afgrøderne normalt modner og skal
høstes. Det kan derimod være svært at se, om den enkelte afgrøde er
helt moden eller tør nok til at blive høstet. Den måde, jeg
håndterer det på, er at gå ud i afgrøden og klippe ca. 25 kornaks.
Jeg tager kornaksene med hjem, hvor de bliver håndtærsket.
Kornkernernes vandindhold bliver herefter målt i en
kornfugtighedsmåler. Er vandindholdet f. eks 20% efter en lang
tørvejrsperiode er kornet ikke modent. Har det derimod regnet for
nylig, kan kornet godt være modent, men bare vådt. Det er meget
svært at håndtere umodent korn i tørreriet. Vådt korn er derimod
lettere at tørre ned.

Uge 29.
Klargøring til høst.
Vejret har været tørt siden sidst og nogle dage rekord varmt.
Fordampningen er stor, jorden er tømt for vand, og kornet modnes
hastigt. Rugen er klar til at kunne høstes om en god uges tid,
såfremt vejret tillader det. Jeg har fået stillet snegle, soldrenser
og aspiratør i stilling, så tørreriet er helt klar til at modtage
korn. Soldrenser og aspiratør er maskiner til at rense kornet for
grønne plantedele og frø. Urent korn er besværligt og dyrt at tørre
ned til et vandindhold på 14%, som gør kornet lagerfast. Jeg har
købt en flot Hereford avlstyr til køerne i engen. Tyrens opgave er
at gøre mine 4 køer og en ung kvie drægtige, så der kan komme små
kalve næste forår.

Uge 27.
Evaluering af vækstsæsonen.
I juli måned er det tid til at gøre status over planteavlen
og finde ud af, hvad der skal justeres eller ændres fremadrettet.
Rugen ser godt ud. Jeg har fået husdyrgødningen tidligt ud, så den
har nået at gøre gavn, inden det meget tørre vejr satte ind i april
og maj måned . Afgrøden er ren for ukrudt, og efterafgrøderne ser
godt ud. I Byg/ært og havren er der en del agersvinemælk og gul
okseøje. Det er 2 ukrudtsarter, jeg ikke helt kan undgå i vårsæden,
dog kunne mængden af dem godt være mindre. Jeg har kørt med 3-4 cm
smallere radrenserskær end sædvanligt for at beskytte tidlig såede
efterafgrøder. Næste år skal der køres med bredere radrenserkær.
Uge 25, Godt
landmandsvejr.
Vejret i juni har været rigtig godt for landmanden. Vi har
fået dage med regnvejr, dage med masser af sol og med en passende
temperatur omkring de 20 grader. Jeg har aftalt prisen for min 2021
avl og venter på, at det sidste korn bliver hentet. Jeg har også
låst prisen fast på havren og rugen, som jeg høster her til august,
og arbejder lige nu med at sælge byg/ært afgrøden, gerne direkte til
en landmand. Når afgrødepriserne er over sit 5-årige gennemsnit, kan
det give god mening at låse prisen. Arbejdsmæssigt er jeg i gang i
kornlageret med rengøring. Jeg bruger en del tid på at feje og
støvsuge, således, at der ikke ligger gammelt korn og støv.
Uge 23,
Polykultur.
Hjemme ved gården har jeg en lille mark, som er min
forsøgsmark. Marken har jeg samdyrket med 6 forskellige afgrøder.
Det er ært, lupin, hestebønne, havre, byg og vårhvede. Dertil kommer
10-15 forskellige efterafgrøder. Det er 5. år, jeg blander en række
forskellige korn- og bælgsædsarter og sår dem sammen. Der er også 5.
år, arealet bliver dyrket uden nogen form for husdyrgødning eller
anden gødning. Det er 100% efterafgrøderne og biologien, der leverer
næringsstofferne til afgrøden. I 2020 og 2021 blev arealet dyrket
pløjefrit på forskellig vis. Det kunne jeg ikke få til at fungere.
Nu er arealet pløjet igen før såning, og det er spændende at følge
marken.

Uge 21, Så
fik vi langt om længe regnvejr.
Jeg er færdig med at radrense 2. gang og dermed færdig med
radrensningen for i år. Nu må afgrøderne klare sig selv uden min
hjælp. Efter to meget tørre måneder er der endelig kommet noget
nedbør. Afgrøderne har klaret sig godt igennem tørkeperioden og står
faktisk rigtig godt. Rugen er skredet igennem, og efterafgrøderne
sået imellem kornrækkerne er ved at spire frem. I havren og byg/ært
er der god vækst lige nu. I vårsæden er efterafgrøderne også ved at
spire frem. Jeg har stadigvæk min avl fra sidste år liggende, som
jeg er ved at sælge. Avlen sidste år var ikke særlig stor, så det
hjælper på økonomien, at prisen til gengæld nu er rigtig høj.

Uge 19,
Radrensning i vårsæden.
Vårsæden er blevet radrenset 1. gang, og jeg er netop startet
på 2. omgang. Selvom jeg har sået efterafgrøder i forbindelse med
såning af kornet i april, har jeg gemt nogle af frøene og sår dem
mellem kornrækkerne i forbindelse med sidste radrensning. Jeg er
usikker på fremspiringen ved 1. såning. I CarbomFarm forsøget har vi
nu fået en funktionsdygtig
slåmaskine til forsøget. Den er udviklet og konstrueret af
SmedTek ApS i Brædstrup. Jorden er meget tør, og afgrøderne hungrer
i den grad efter regnvejr. Marts måned var rekord tør, i starten af
april fik vi regn, og vi har i denne uge fået 8 mm. Det er samlet
set ikke meget, og tørkeindekset er helt i top.
Uge 17,
Radrensning i Vinterrugen.
Mens vårsæden spirer frem, er jeg i gang med
radrensning af
rugen. Rugen bliver radrenset 2 gange. Første gang har jeg en
bagtipskovl bagpå traktoren, og samler de sten jeg møder undervejs.
Anden gang har jeg min frøsåmaskine spændt efter traktoren og sår
efterafgrøder. Efterafgrødeblandingen i rugen består af
Alexandrinerkløver, Perserkløver, Blodkløver, Rødkløver, Honningurt,
Hør, Sæddodder og Alm. rajgræs. Jeg sår 7 kg pr. ha. og Rødkløver og
rajgræs udgør 55% af blandingen. I CarbonFarm forsøget er vi
udfordret af en slåmaskine, der ikke lever op til forventningerne.
Planen er, at vi i stedet for radrensning vil slå ukrudt mellem
kornrækkerne.
Uge 15,
Fortsat stor travlhed i marken.
Efter en uge med regn er det blevet tørt igen. I
regnvejrsdagene har jeg blandet efterafgrøder. Hver afgrøde, jeg
dyrker, får sin egen efterafgrødeblanding. Jeg er blevet færdig med
at så byg/ært. Nu er jeg begyndt at så efterafgrøder, hvilket
betyder, at jeg kører over arealerne igen. I CarbonFarm forsøget er
der blevet sået supplerende mikrokløver i led 4, og led 3 har fået
en tur med brakpudseren. Der har også været besøg af en kontrollør
fra Landbrugsstyrelsen, der har foretaget den årlige økologikontrol.
Horsens Kommune har anklaget mig for at have fjernet et beskyttet
dige, der aldrig nogen sinde har eksisteret, hvilket jeg heldigvis
kan dokumentere.

Uge 13,
Forårs travlhed.
Markerne er blevet pløjet. I forbindelse med pløjningen har
vi en jordpakker med. Jordpakkeren pakker jorden på sandjorden og
skærer lerknolde i stykker på den gode jord. Jordpakkeren betyder,
at det bliver lettere at lave et godt såbed. Senest et døgn efter
pløjningen er markerne blevet harvet. I alt er markerne blevet
harvet 2 gange. For at kunne lave et godt såbed, skal jorden harves
løs i 4 cm. dybde bag traktorens baghjul for at have jord nok til at
dække kornet. Vi er færdige med at så havre. I CarbonFarm forsøget
er der også sået havre. I led 3 og 4 er såningen foretaget af en
robot, der har fræset striber, hvor der efterfølgende er sået korn.

Uge 11,
Tidlig forår i Danmark og krig i Europa.
Rugen har fået sin kvæggylle, og der er blevet spredt
økologisk hønsemøg på marken, hvor der skal dyrkes havre. Jeg har
fuld gang i stubharvninger af markerne. Vejret er helt optimalt med
solskin, blæst og let frost om natten. Det rodukrudt, jeg få harvet
fri og har liggende ovenpå jorden, bliver svækket ganske meget i det
nuværende vejr, inden det bliver pløjet ned i bunden af plovfuren.
Jeg sidder på traktoren og kan ikke lade være med at tænke på
Putins krig mod Ukraine. Det er bare så meningsløst, at
uskyldige mennesker dræbes, og infrastruktur og byer smadres. Det
eneste, der er sikkert lige nu, er, at fremtiden er usikker. Leve
Ukraine.

Uge 9,
Kreaturerne i engen.
Vi har fået 3 små kalve i februar. To kvier og en tyr. Køerne
har klaret kælvningerne helt selv uden hjælp. Kalvene er blevet
registreret i CHR-registret og har fået deres lovpligtige øremærker
i ørene. I venstre side et elektronisk øremærke og et almindeligt i
højre øre. Det er noget af en udfordring at få lokket ko og kalv ind
i en fangefold og dernæst få koen ud igen, så der kan blive
arbejdsro. Køerne har en stor moderfølelse, så man skal passe på sig
selv. Jeg har siden sidst haft besøg af et par landbrugsskoler, og
senest har jeg deltaget i generalforsamling i Økologisk
Landsforening. I modsætning til sidste år, kunne vi denne gang
heldigvis mødes fysisk.
Uge 7,
Vinterferie i Grønland.
Mens det har regnet i rigelige mængder her i Danmark, har jeg
været på besøg i Grønland. Her var der til gengæld masser af sne og
frost. Årsagen til rejsen er, at jeg er blevet farfar til en lille
velskabt smuk prinsesse i Nuuk. Jeg er lige kommet hjem fra et besøg
hos Sofie, Jacob og mit lille barnebarn. Det var super dejligt at se
dem alle tre. Det var også en stor oplevelse at se byen Nuuk og
spise grønlandsk mad. Jeg har spist forskellige grønlandske retter
bl.a. helleflynder, finhval, rensdyr og alk. Byen er omkranset af
fjorde, bjerge og masser af små øer og søer. Naturen er storslået og
ubeskrivelig smuk, og stilheden ude i bjergene er fantastisk at
opleve.
Uge 5,
Bestilling af efterafgrøder.
Ligesom tidligere år køber jeg efterafgrøder gennem
foreningen FRDK, og bestillingen skal foregå her i februar for at
kunne få frøene leveret inden forårssåningen. I år vil jeg lave 3
forskellige frøblandinger, altså blandinger tilpasset mine 3
afgrøder, som i 2022 bliver vinterrug, grynhavre og samdyrkning af
byg/ært. Som noget nyt i år vil jeg først så kornet i 4 cm. dybde,
og herefter vil jeg køre over arealet igen med en anden såmaskine og
så efterafgrøderne i 0,5 cm. dybde. Formålet er at få en bedre
fremspiring af efterafgrøderne. Veletablerede efterafgrøder vil
forbedre jordfrugtbarheden og hæve udbytterne i kornet og konkurrere
godt mod rodukrudtet.
Uge 3,
Indendørs opgaver.
Kalenderen siger vinter, så jeg er rykket indendøre. Det er
jeg på trods af, at det faktisk er meget mildt udenfor. Vi bor i et
stort gammelt hus, og der er altid noget, der trænger til en kærlig
hånd og en gang maling. Lige nu er jeg ved at ordne et værelse. 4
lag af tapet er taget af, og væggene er klar til en omgang
spartelmasse. Jeg har modtaget invitation til den årlige
generalforsamling i Økologisk Landsforening. Denne gang skal vi
vælge ny formand og stemme om bestyrelsens forslag om "Ny
demokratisk struktur", hvilket betyder etablering af et 29 mands
stort repræsentantskab og nye vedtægter. Jeg er meget betænkelig ved
bestyrelsens forslag.
Uge 1,
Økologisk hønsemøg.
Det nye år starter med, at jeg henter møg hos en lokal
økologisk ægproducent. Hønsemøget skal spredes og nedbringes på
marken, hvor jeg vil så havre til foråret. De økologiske regler
ændres løbende hvert år. Nyt fra 1. januar 2022 er, at muligheden
for brugen af ikke økologisk husdyrgødning er nedjusteret markant.
Der er også kommet regler om, at vi skal have 20% bælgsæd som
hovedafgrøde i sædskiftet og 50% af arealet skal være med
kulstoflagrende afgrøder. Jeg er tilhænger af opstramning af
reglerne. Det er vigtigt at udvikle økologien i takt med, at vores
viden bliver større, og det er vigtigt, at forbrugerne kan se, at de
får noget for pengene.
2021, Læs lidt om årets gang på gården i 2021 "
Klik her "
2020, Læs lidt om årets gang på gården i 2020 "
Klik her "
2019, Læs lidt om årets gang på gården i 2019 "
Klik her "
2018, Læs lidt om årets gang på gården i 2018 "
Klik her "
2017, Læs lidt om årets gang på gården i 2017 "
Klik her "
2016, Læs lidt om årets gang på gården i 2016
" Klik her "
2015, Læs lidt om årets gang på gården i 2015
" Klik her "
2014, Læs lidt om årets gang på gården i 2014
" Klik her "
2013, Læs lidt om årets gang på gården i 2013
" Klik her "
2012, Læs lidt om årets gang på gården i 2012
" Klik her "
2011, Læs lidt om årets gang på gården i 2011
" Klik her "
2010, Læs lidt om årets gang på gården i 2010
" Klik her "
2009, Læs lidt om årets gang på gården i 2009 " Klik her "
Tilbage til forsiden
|