Tilbage til Økologisk planteavl Økologisk pløjefri dyrkning. erfaringer med økologisk pløjefri dyrkning. (Sommeren 2017)
Hvorfor bruge
tid på økologisk pløjefri dyrkning? Formålet med reduceret jordbearbejdning er at beholde det biologiske liv og alt det organiske øverst i jorden, hvor koncentrationen af planterødder er størst. Ved f. eks. pløjning skaber man en tsunami ved at vende biologien og det organiske materiale 20 - 25 cm. ned i jorden og vende råjord op i jordoverfladen. Altså man hæmmer biologien og brænder en masse organisk materiale af ved pløjning. Såfremt målet er at forøge det biologiske liv i jorden og mængden af organisk materiale, er det nødvendigt både at have fokus på efterafgrøder og reduceret jordbearbejdning. Opbygning finder ikke sted, såfremt man ikke har fokus på begge faktorer. Ifølge australske forskere (Clive Kirkby og John Kirkegaard) er det biologiske liv også vigtig i en anden sammenhæng, idet døde mikroorganismer i jorden er byggesten for varig humus. Skal man hæve jordens andel af humus, skal jorden tilføres flere døde mikroorganismer, hvilket igen kræver flere levende mikroorganismer. Humus indeholder udover svært nedbrydeligt kulstof også meget store mængder kvælstof, fosfor og svovl. Såfremt man kan hæve jordens indhold af humus, vil man få langt større robusthed i plantedyrkningen og blive meget mindre afhængig af tilførsel af husdyrgødning.
Hvor store
arealer og hvilke afgrøder er dyrket pløjefri?
Hvordan er det
så gået i 2017?
Vårsæden etableret efter stubharvninger er gået rigtig dårligt. Pløjefri dyrkning af vårsæd har vist sig noget sværere, end jeg på forhånd havde regnet med. Jeg troede radrenseren havde vist sig mere effektiv, end tilfældet rent faktisk viste sig at være. På forhånd var jeg klar over, at på nogle marker var der en stor bestand af bynker. Derfor var jeg meget omhyggelig med stubharvning forud for såning. Jeg forsøgte at trække dem op på jorden, således de kunne udtørre. Der må være blevet efterladt mange stængelstykker i jorden, idet jeg nok snarere har fået opformeret bynkerne frem for at få dem bekæmpet. Ser man bort fra ukrudt, er der visuelt helt klart en fordel ved pløjefri dyrkning. Afgrøden ,der er dyrket pløjefri, er markant højere, kraftigere og mere mørkegrøn, end der hvor samme afgrøde er dyrket efter pløjning. Når der ikke pløjes, er der store udfordringer med rodukrudt, og når der pløjes, begraves rodukrudtet, men her er der i stedet store mængder frøukrudt. Samlet set er mit projekt "pløjefri" gået dårligt i 2017, og resultatet ukrudtsmæssigt er utilfredsstillende. Til gengæld har jeg lært rigtig meget om økologisk pløjefri dyrkning.
Hvad gør jeg så fremover? 22. april 2020
|