Økologisk planteavl.
Hvorfor vælge økologisk?
Er det sundt at bruge ulovlige vækstfremmere for at få større muskler hurtigt i fitnesscenteret?
Er det sundt at anvende dopingmidler, hvis man vil præstere bedre i konkurrenceidræt?
Er det sundt, miljøvenligt og dyrevenligt at spise mad, der er produceret med overdreven brug af pesticider, vækstfremmere og kunstige tilsætningsstoffer?
Ved at vælge økologiske produkter får du rent drikkevand, fødevarer fri for pesticider, bedre dyrevelfærd, øget biodiversitet og 281 færre E-numre i maden.
Hvorfor vælge økologisk planteavl?
At skifte fra konventionel til økologisk landbrug kræver en særlig indstilling og motivation. Overgangen til økologi starter med at dyrke en interesse, som gennem forskellige påvirkninger udefra kan blomstre. En af de oplevelser, der inspirerede mig til at gå økologisk, var omstillingen på Barritskov Gods ved Juelsminde. Denne proces blev fulgt med stor opmærksomhed, samtidig med at forbrugernes interesse for økologi voksede markant.
Retningen for fremtidens fødevareproduktion blev dermed klarlagt.
Selv når man starter med at omlægge sin ejendom til økologi, er udviklingen langt fra afsluttet. Det er faktisk her, den egentlige udvikling tager sin begyndelse.
Det er både spændende og udfordrende at arbejde med økologisk planteavl. Man kan ikke længere bare ringe til en konsulent for at få en kemisk løsning på problemerne og følge de foreslåede retningslinjer. Den økologiske landmand skal samarbejde med mange bakterier, svampe og andre organismer i jorden og forstå dens egenskaber. Økologen skal have indsigt i de næringsstoffer, der er bundet i jorden, og hvordan de frigives til planterne på det rette tidspunkt. Økologen skal konstant tilpasse sædskifterne for effektivt at bekæmpe frø- og rodukrudt ved hjælp af kulturafgrøder.
Når afgrødedyrkning og bekæmpelse af rodukrudt ikke går som planlagt, kan det være nyttigt at se tilbage til perioden før 1960, hvor jorden blev drevet uden sprøjtegift og kunstgødning. Vores forfædre var dygtige håndværkere, der kunne håndtere mange udfordringer. Ved at bygge videre på deres erfaringer kan vi som moderne økologer udvikle os og finde løsningerne, der venter derude.
Arealer og Jordtyper
Ejendommen er placeret på den nordlige skråning af Gudenådalen. Arealet er samlet og strækker sig som en lang, smal stribe med Gudenåen som afgrænsning mod syd og Ring Skov, en del af Mattrup Gods, mod nord.
Ejendommen dækker et samlet areal på 82,83 ha., hvoraf 73,52 ha. er produktionsareal. Inden for dette produktionsareal er 2,87 ha. med vedvarende græs ved Gudenåen, som kun kan anvendes til afgræsning. Der er to små skove fordelt i hver sin ende af ejendommen, der tilsammen dækker 4,1 ha. Jordboniteten varierer fra jb. 3 grov lerblandet sandjord til jb. 5 grov sandblandet lerjord. Boniteten er lavest nær Gudenåen og stiger, jo længere man bevæger sig væk fra dalbunden.
Ejendommen blev omlagt til økologisk drift i 1999.
Markplan.
Markplanen for 2025 er som følger:
Grynhavre – Vårspelt – Slåningsbrak
Markerne dyrkes efter følgende principper.
- Stubharvning m/vingeskær 3 gange i marts måned, forud for pløjning.
- Pløjning m/jordpakker
- Såbedsharvning efter behov, hvilket vil sige ca. to gange. Områder med meget ler skal dog harves flere gange.
- Såning, alle afgrøder sås på 36 cm. rækkeafstand.
- Radrensning. Kornet radrenses to gange i maj måned.
Du kan se en lille YouTube video hvor jeg radrenser og sår efterafgrøder “her “.
- Efterafgrøder i vårsæden sås i maj måned i forbindelse med 2 radrensning.
Der sås DSV N-FIX 5, og der anvendes 8-9 kg pr. ha.
- I forbindelse med tærskningen snittes halmen og bliver på marken. Såfremt der høstet med høj stub pudses stubben ned, så efterafgrøden får mere lys.
- Et areal med efterafgrøder skårlægges i oktober og wrappes. Det er vinterfoder til kreaturene i engen.
- Der anvendes ikke import af biogasgylle eller husdyrgødning på ejendommen.
Low Input Agriculture
Jeg fokuserer på at dyrke mest muligt med mindst muligt input. Det indebærer brug af efterafgrøder, grøngødning, et sundt sædskifte og optagelse af store mængder CO2 fra luften.
Jeg har bevidst fravalgt biogasgylle, konventionel husdyrgødning samt både økologiske og ikke-økologiske gødningsprodukter.
Udover at levere rent drikkevand og fødevarer uden sprøjtegiftrester, sikrer jeg, at der ikke sker udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet.
Klimamæssigt er mit landbrug i balance, da udbytterne udelukkende stammer fra CO2-optagelse med stor hjælp fra jordens mikroorganismer.
Kunne jeg opnå større kornhøst ved at bruge gødning? Helt sikkert, men jeg er ikke overbevist om, at det ville forbedre min økonomi.
Omkostningerne i landbruget er høje, og stort forbrug af næringsstoffer, hjælpemidler og maskinomkostninger kræver et topudbytte hvert år for at dække udgifterne.
Det bliver sværere at opnå topudbytter årligt, da vejret er mere uforudsigeligt, og markedspriserne svinger betydeligt.
For mig er det en fagligt spændende udfordring at dyrke markerne med meget lavt input og samtidig opretholde acceptable udbytter og en sund økonomi.
Kreaturer
I engen ved Gudenåen går en lille flok Hereford-kreaturer frit året rundt. Udover engen har dyrene adgang til to små skovområder samt et læskur, der giver beskyttelse mod vejr og vind.
I vinterhalvåret udvides deres indhegning til at omfatte arealer med efterafgrøder, og de får tilskudsfodring med wrapballer, halm og korn efter behov.
Dyrene bidrager effektivt til pleje af arealerne, og det er en glæde at se dem græsse. Samtidig kræver det en stor indsats at vedligeholde hegnene og udføre dagligt tilsyn.
Nyheder / Årets gang på gården
Under fanen “Nyheder” offentliggøres en kort opdatering hver 14. dag med billeder og en beskrivelse af, hvad der er sket eller har fyldt i min hverdag.
Hvis du vil se, hvad der er sket på gården tidligere år tilbage til 2009 er du velkommen til at klikke på “Årets gang på gården“
CarbonFarm.
Jeg er en af de fire landmænd, der har deltaget i projektet CarbonFarm. Vi var to økologiske landmænd i projektet, og vores fokus var at udvikle en økologisk no-till-løsning. Selvom vi har afprøvet mange forskellige metoder, er det desværre ikke lykkedes os. Til gengæld kan vi praktisere pløjefri økologisk dyrkning ved at erstatte ploven med harvning. Harvning giver dog lavere udbytte sammenlignet med pløjning, og det kan med rette diskuteres, om gentagne harvninger er mere skånsomme for jorden end pløjning.
Derimod er vi ved at få succes med at bekæmpe ukrudt og efterafgrøder mellem kornrækkerne. Slåning mellem rækkerne kan potentielt erstatte radrenseren.
Erfaringer med økologisk pløjefri dyrkning.
Jeg har forsøgt mig med økologisk pløjefri dyrkning i 2017. Du kan læse om mine erfaringer ” her “
Udbytter og Økonomi
Det gennemsnitlige udbytte for korn ligger over en 10-årig periode mellem 35-40 hkg pr. ha. Hvis man dyrker sorter som spelt og ølandshvede, skal man forvente lavere udbytter i hkg, men med en højere salgspris.
Økonomien i økologisk planteavl svinger i takt med ændringer i salgspriserne. Da markedet for økologiske produkter er relativt lille, kan enten mangel eller overskud have stor indvirkning på landmandens salgspriser. Som økologisk landmand er der en tommelfingerregel om, at man skal opnå en merpris på 50% i forhold til konventionelle varer for at opretholde samme indtjening som konventionelle planteavlere. I mine år som økolog har denne tommelfingerregel været opfyldt, målt over et tiårigt gennemsnit.
Information om tilskud.
Offentliggørelse og information om tilskud kan læses “her“
Naturplan.
Der er i efteråret 2003 blevet udarbejdet en naturplan for ejendommen. I naturplanen beskrives ejendommens natur- og kulturværdier. Den indeholder endvidere en handlingsplan til pleje og vedligehold af eksisterende naturelementer samt forslag til nye naturelementer.
Grønt regnskab.
Der er i årene 2004 – 2008 udarbejdet grønt regnskab på ejendommen. Det grønne regnskab er en redegørelse for næringsstoffer og energi.
Fremtidsperspektiverne for dansk landbrug.
Omkring udviklingen af dansk landbrug skildrer artiklerne “Tør landbruget slippe krykkerne?” og “Landbrugets kamp hjælper ikke” meget godt mine synspunkter.
Links til informationer om økologi.
Økologisk landsforening
Innovationscenter for Økologisk Landbrug