| Årstal |
Fæster / Forpagter / Ejer
/ Begivenhed. |
| |
|
|
1688 |
Den første fæster på gården efter Skanderborg
rytterdistrikt overtager Aastrup er Knud Terkelsen
Gården står i hartkorn 5-2-3-0
I vinteren 1708 - 1709 bortfrøs rugen mange steder.
Mange døde af hunger og kulde. |
1718 |
Søren Nielsen og Rasmus Pedersen (søn af Søren
Nielsen) bliver fæstere på gården.
Gården står i hartkorn 5-2-3-1. |
|
|
|
|
1724 |
Sognet får sin første
rytterskole, der bliver opført i 1724 eller 1725.
Rytterskolen bliver opført på mart. nr. 6a på
Kirsebærvej, og der er skole på Kirsebærvej frem til
1841, hvorefter skolen flyttes til Føvling by. "
Læs om N. C. Rom og Rytterskolerne i Skanderborg
Rytterdistrikt
" |
|
|
|
|
1733 |
Der indførtes
stavnsbåndet, som forbød bønderkarle mellem 14 og 36 år
at forlade det gods, hvor de var født. Baggrunden var at
godserne skulle stille med de fornødne rekrutter til
militæret, og så landbrugskrisen i 1730-erne. Danmark
mistede korneksporten til Vesteuropa pga. importtold i
modtagerlandene. Også stude eksporten var gået ned. Det
manglende salg af korn sendte priserne helt i bund.
Karlene ønskede under disse vilkår ikke at overtage
godsejernes fæstegårde. Derfor havde godsejerne brug for
et stavnsbånd.
Krisen fortsatte i 1740èrne, hvor den blev forværret af
kvægpest. Fra ca. 1750 ændredes de internationale
konjunkturer til bedring af landbruget vilkår. |
|
|
|
|
1749 |
Niels Sørensen overtager faderens Søren Nielsens
halvpart. Senere overtager han også Rasmus Pedersens
halvpart. " Se fæstebrev fra 1749 "
Det forholder sig sådan at Niels Sørensen siden 1728 var
fæster på gård matr. nr. 9. I 1749 er Rasmus Pedersen
grundet alder og skrøbelighed ikke i stand til at drive
Aastrupgaard på ordentlig vis.
De to fæstere bytter derfor plads den 10. marts 1749.
Rasmus Pedersen bliver fæster på gård mart. nr. 9, og
Niels Sørensen bliver fæster på Aastrupgaard.
Niels Sørensen dør i 1771. |
|
|
|
|
1771 |
Niels Nielsen fra Sdr. Vissing får fæstet overdraget.
Han bliver samme år gift med Ane Mette Nielsdatter fra
Føvling. Før ægteskabet arbejder Ane Mette hos en mand i
Troelstrup og Niels Nielsen på Aale præstegård. De
bliver gift i Tønning kirke.
Gården står i hartkorn til 5-1-3-0.
Niels Nielsen dør i 1783. |
| |
|
| 1783 |
Peder Christensen fra
Alev overtager både gården og enken Ane Mette
Nielsdatter. |
| |
Peder Christensen dør i
1802. |
| |
|
|
1787 |
Folketælling den 1.
juli. På gården bor gårdmanden Peder Christensen 45 år,
gårdkonen Ane Mette 46 år og tjenestekarl Mads Vestesen
20 år.
Ved folketællingen i 1801 består husstanden af Peder Christensen 61 år, Ane Mette Nielsdatter 62
år og Niels Nielsen 27 år (Ane Mettes søn) samt Anders
Sørensen der er tjenestedreng 12 år. |
| |
|
Kort og Matrikelstyrelsen, udsnit
matrikelkort Over Aastrup By, Føvling 1817-1862 |
| |
|
|
1788 |
Stavnsbåndet der blev
indført i 1733 bliver ophævet i etaper fra 1788 til
1800. Bondestandens mangel på frihed og lavere placering
i forhold til alle andre befolkningsgrupper i landet var
en skamplet på Danmark. Denne ulighed stred mod de
fremherskende ideer i Europa, der med oprindelse i
naturretten krævede frihed og lighed for alle. |
| |
|
| 1802 |
Anders Rasmussen, der
var gift med Karen Nielsdatter, datter af Ane Mette og
Niels Nielsen overtager fæstet på gården. |
| |
|
|
1819 |
Napoleonskrigene siden
1801 havde været dyre, inflationen voksede og regeringen
i Danmark måtte gribe til forskellige tiltag. Først
udskrev regeringen højere skatter og senere satte den
gang i seddelpressen. Staten gik bankerot i 1813.
Landbruget havde via reformer opnået
produktivitetsstigninger og havde nogle gode år efter
ophævelsen af Stavnsbåndet. Nu løb man ind i en
afsætningskrise, i det priserne på landbrugsprodukter
faldt med 40%. Danmark havde igen problemer med eksport
af især korn til Europa. Årene 1819 - 1824 var meget
slemme. Sidst i tyverne var den værste krise overstået.
Man benyttede kriseårene til mindre bekostelige
forbedringer som dræning og mergling af marker og den
jord, der tidligere havde ligget hen som overdrev.
|
| |
|
|
1834 |
Folketælling. På gården
bor der på optællingsdagen gårdmanden Anders Rasmussen
62 år, hans kone Karen Nielsdatter 63 år og børnene
Rasmus Andersen 27 år, Hans Andersen 18 år, Ane
Andersdatter 21, plejebarn Anders Sørensen 3 år og
tjenestedreng Peder Jensen 16 år. |
| |
|
| 1839 |
Ejendommen matr. 4. på
ca. 10 tdl. bliver inddraget under Aastrupgaard. Jens
Albretsen kommer i 1821 galt af sted ved en skovulykke.
Et træ væltede og knuste hans ene ben. Benet måtte
amputeres og Jens Albretsen døde få dage efter. Enken
Ane Catrine Pedersdatter og sønnen Albreth Jensen
fortsætter nogle år på ejendommen, men i slutningen af
1930erne nedlægges ejendommen og jorden bliver lagt ind
under Aastrupgaard. |
| |
|
|
1840 |
Folketælling. Som ved
optællingen i 1934 er det gårdmand Anders
Rasmussen 70 år der sammen hustruen Karen Nielsdatter 70
år og
børnene Rasmus 32 år, Hans 24 år og Ane 27 år der bor på gården.
Der bor også en plejedatter Ane Nielsdatter på 5 år og en
tjenestedreng Frands Pedersen på 17 år. |
| |
|
| 1845 |
Hans Andersen, søn af
Anders Rasmussen og Karen Nielsdatter er nu fæstebonde
på gården.
Hans Andersen er gift med Christiane Christensdatter fra
Tønning.
Folketællingen i 1845 fortæller at Hans Andersen 29 år
er gårdmand, hans kone er Christiane Christensdatter 30
år. De har sammen en søn Anders Hansen på 1 år. Jens
Poulsen 21 år er tjenestekarl, Mette Kierstine
Henriksdatter 30 er tjenestepige. Der bor også en Rasmus
Andersen 34 år med titlen træskomager. Den forrige
fæstebonde, Hans Andersens far Anders Rasmussen 75 år er
nu enke og aftægtsmand på gården. |
| |
|
|
1849 |
Danmarks Riges Grundlov
bliver vedtaget 5. juni 1849. Grundloven gav valgret til
mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt
30 år. Valgretten kom til at gælde 15% af den samlede
befolkning, eller 72,8% af alle mænd over 30 år.
Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter,
fjolser og forbrydere havde ikke stemmeret. Senere i
1915 får kvinder og folkehold valgret på lige vilkår som
mænd. Valgrets alderen var nu 25. |
| |
|
Kort og Matrikelstyrelsen, udsnit
matrikelkort Over Aastrup By, Føvling 1817-1862 |
| |
|
|
1850 |
Folketælling. Gårdmand
Hans Andersen 34 år, hans kone Christiane
Christensdatter 36 år, børnene Anders Hansen 6 år, Niels
Christian Hansen 4 år, Karen Hansen 1 år. Gårdfæsterens
far Anders Rasmussen 80 år er stadigvæk på aftægt. Peder
Jensen 19 år er tjenestekarl, Mariane Christensen 21 år
er tjenestepige og Hansine Frandsen 16 år er også
tjenestepige. |
| |
|
|
1854 |
Hans Andersen køber
Østergaard i Aale og bliver nabo til storesøsteren
Sidsel Marie Andersdatter født på Aastrupgaard i 1801. |
| |
|
|
1855 |
Christian Ludvig
Montagne Lillienskjold køber Aastrupgaard fri og får skøde på
ejendommen. Han køber også matr. 22a et mindre jordlod i
1855 og sælger matriklen igen i 1877 til Frands
Christensen.
Senere i tidsrummet 1850 - 1860 køber han gård matr. nr.
3. Jorden bliver lagt under Aastrupgaard og bygningerne
fra gård nr. 3 bliver nedbrudt.
I 1870 købes matr. 1c og 6e (ejendommen, Åvej 44),
og matriklen sælges igen i 1877 til Niels Peder Christensens enke, Ane
Kirstine Frandsen.
Christian Ludvig
Montagne Lillienskjold er forpagter på Serridslevgård
ved Horsens og bosætter sig aldrig på Aastrupgaard.
Det
er forvaltere og tjenestefolk, der forestår den daglige
drift på gården.
Ved folketællingen i 1855 er det følgende der bor på
Aastrupgaard: Gårdbestyrer Stephen Andersen 29 år,
ægtefælle Ane Marie Sørensdatter 30 år, deres børn
Anders Stephensen 5 år, Søren Peter Stephensen 3 år og
Ane Cathrine Stephensen 1 år. Tjenestefolkene er Stephen
Pedersen 22 år og Maren Pedersen 32 år. |
| |
|
|
1860 |
Folketælling den 1.
februar. Frands Stormgaard 26 år er forvalter på gården.
Rasmus Mortensen 56 år og Johanne Gurtjen 26 år er
tjenestefolk.
Der er igen folketælling i 1870. Jeg kan ikke
gennemskue, hvem der nu bor på gården. Det er hverken
personerne fra folketællingen i 1860 eller 1880. |
| |
|
|
1864 |
Danmark taber krigen
1864 til Preussens kansler Otto von Bismarck. Preusserne
kræver, at Danmark skulle afstå alle tre hertugdømmer
Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvilket Danmark måtte
acceptere. Danmark blev herved endegyldigt reduceret til
en europæisk småstat. Mange dansksindede i Nordslesvig
blev imidlertid borgere i det nye tyske kejserrige, der
i 1871 blev samlet under preussisk ledelse. Først efter
Tysklands nederlag i 1. verdenskrig kom hoveddelen af
dem tilbage til Danmark, da den dansk-tyske grænse blev
revideret ved en folkeafstemning i 1920. |
| |
|
|
1870 |
Omkring 1870 sluttede
kornsalgsperioden. Danmark havde siden 1830 hovedsalig
levet godt af eksport af korn. Nu blev Danmarks store
aftager England forsynet med billig korn fra Rusland,
Østeuropa og Amerika via dampskibene og nye jernbanenet.
Tilførslen af korn betød et kraftigt internationalt
prisfald på korn. Mange lande indførte korntold for at
beskytte egen produktion. Danske landmænd kunne
ikke længere leve af kornavl. |
| |
|
|
1880 |
Folketælling. Karl Peter
Thyge Jespersen Søgaard 33 år er gårdbestyrer og
forvalter, Marie Bertelsen 28 år er husbestyrerinde.
Peder Hansen 20 år, Hans Peter Hendriksen 18 år, Anders
Peter Hendriksen 17 år, Hans Julius Hendriksen 14 år og
Kristine Jensen 20 år er tjenestefolk. |
|
|
|
|
1886 |
Banken for Horsens og
Omegn har i 1880-erne overtaget gården. Particulier Th. Ficher
får udlægsskøde på Aastrupgaard med 93 ha. for kr.
43.000,-.
Th. Ficher frasælger matr. 3b,
et engareal ved Gudenåen, til Hans Peder Andersen i
1889.
En particulier er en persen der lever af sine penge,
modsat en rentier der lever af sine renter. |
| |
|
Kort og Matrikelstyrelsen, udsnit historiske
sognekort Føvling sogn1860 |
| |
|
|
1888 |
Aastruplund Andelsmejeri
opføres på en mark hvor den gamle Ringkøbing landevej
møder vejen til Brædstrup og Horsens . Dette kommer til
at betyde, at byen Aastrup, der var centreret omkring
Kirsebærvej og Hovvejen, nu flytter til området omkring
mejeriet. Håndværkere og arbejdere der vedligeholder og
forestår mejeriproduktionen bosætter sig ved mejeriet.
Det bliver starten på landsbyen Aastruplund.
Mejeriet får en anden meget væsentlig betydning for
bønderne i området. Tidligere, hvilket vil sige
adskillige hundrede år tilbage, var produktionen primært
baseret på dyrkning og senere også eksport af korn. Nu
omlægger bønderne produktionen til bl.a. mælkeproduktion
og svineproduktion. Man udvider bestanden af husdyr, og
kornet der er meget billigt på verdensmarkedet,
eksporteres ikke længere med tab til følge.
Det billige korn anvendes nu
som foder til husdyrene. Dansk landbrug bliver via
andelsbevægelsens mejerier og slagterier verdens førende
kvalitetsmæssig indenfor produktion og forædling af smør
og bacon. England udgjorde et købedygtig marked for
smør, bacon og æg, som dansk landbrug kunne levere i høj
kvalitet til rimelig pris. |
| |
|
|
1890 |
Carl Johan Frederik
Fleischer køber Aastrupgaard. Der er folketælling 1.
februar 1890. På gården bor nu Carl Johan Frederik
Fleicher 27 år, hustru Anna Kirstine Fleicher 23 år,
børnene Luise Phillippa Fleicher 2 år og Else Fleicher
på ½ år. Hans Jensen 23 år, Katharina Marie Kirstine
Hansen 20 år, Marie Nielsen 18 år, Karen Marie Nielsen
18 år, Thøger Sørensen 23 år og Anders Marius Andersen
19 år er tjenestefolk. |
| |
|
|
1901 |
Der er folketælling den
1. februar. Under ejerens navn står der nu Frederik den
syvende stiftelse. På gården bor husbestyrerinde Mette
Jensen 42 år, forkarl Christian Andersen 21 år og
tjenestefolkene Anders Sørensen 21 år, Jens Jensen 18 år
og Bernhard Tuesen 18 år.
Jeg har begrundet mistanke til, at kommende ejer Jakob
Petersen allerede bestyrer Aastrupgaard. |
| |
|
|
1903 |
Jakob Petersen kom i
1871 som tyveårig og nyuddannet lærer til Føvling sogn.
De første fire år virkede han som enelærer ved ved
Haarup skole, men da lærer N. C. Rom i 1875 rejste fra
Føvling skole for at blive forlagsboghandler i København
søgte og fik lærer Petersen stillingen som lærer ved
Føvling skole. Her fik han sit virke i perioden fra 1875
- 1906.
Jakob Petersen var meget aktiv indenfor landbruget og
bestred mange tillidsposter. Det er Petersen, der var den
egentlige stifter af Aastruplund Andelsmejeri, og han
var mejeriets første formand.
Lærer Petersen der allerede i flere år havde bestyret
Aastrupgaard får skøde på gården i 1903.
Jakob Petersen opgiver i 1906 lærergerningen for helt at
hellige sig landbruget. 1906 er også året hvor nuværende
stuehus bliver opført.
Jakob Petersen var først gift med Theordine Larsine
Marie Hansen fra Annexgaarden i Føvling, og efter hendes
død bliver han gift med Themine Kjær, datter af
Handelsmand Them Kjærs, Kjærsgaard, Føvling. |
| |
|
 |
| |
|
|
1906 |
Folketælling. Proprietær
Jakob Petersen 59 år, ægtefælle Themine Petersen 56 år,
børnene Peder Hilli Petersen 26 år, Theordine Petersen
20 år, Laurits Petersen 16 år, Johannes Petersen 15 år,
Kristian Petersen 14 år, Kristine Petersen 12 år, Ejner
Petersen 11 år, Georg Petersen 9 år, Anna Petersen 7 år,
Aksel Petersen 5 år. Familien Petersen har 12 børn i
alt. Der bor 10 børn hjemme på gården ved folketællingen
i 1906.
Ung pige i huset er Maren Chrestensen 24 år,
tjenestefolkene er Jensine Therkeline Nielsen 27 år og
sønnen på gården Peder Hilli Petersen.
Fodermester er Niels Anton Sørensen 24 år og Karoline
Marie Sørensen 22 år er fodermesterens kone. Jeg har
begrundet mistanke om at fodermester parret bor i et
fodermesterhus ved gården. Materialer fra det gamle
stuehus kunne godt tænkes anvendt til et fodermesterhus.
" Hytten "
Der er en logerende på optællingsdagen, det er
kontrolassistent Mads Thomsen Østergaard 20 år.
Der er folketællinger i 1911 og 1916. Der er begge år
udskiftninger i fodermester familie og tjenestefolk. I
1916 er det sønnen Kristian Petersen, der er forvalter på
gården. En anden bror Georg Petersen er karl. Jakob
Petersen og Themine Petersen har bygget Villa Pax og er
sandsynligvis flyttet til Brædstrup inden
folketællingen. Jakob Petersen er 69 år i 1916, hvor han
sælger Aastrupgaard. "
Læs mere om
Jakob Petersen " |
| |
|
|
1916 |
Mejeriejer Christian
Nielsen køber Aastrupgaard med besætning og inventar for
Kr. 168.000,-. |
| |
|
|
1918 |
P. Hadsund Pedersen
køber Aastrupgaard. Desuden køber han en naboejendom
matr. 1d (Åvej 39) |
| |
|
|
1919 |
G. Matzen køber
Aastrupgaard. |
| |
|
|
1920 |
Thorvald Kjær Torbensen
køber Aastrupgaard.
Thorvald har forinden i 1913 købt og drevet Aastrup
Nedergaard matr. 5a. I 1916 sælger han gården igen til
enke Mette Marie Christensen.
I 1921 sælger Thorvald Kjær Torbensen naboejendom matr.
1d (Åvej 39) sammen med nogle matrikler ved Gudenåen.
Der er folketælling i 1921. Thorvald Kjær Torbensen er
38 år, ægtefællen Frederikke Torbensen 38 år, så er der
alle børnene, først Helge Torbensen 14 år, Elna
Torbensen 12 år, Valborg Torbensen 10 år, Karl Torbensen
8 år, Agnes Torbensen 6 år, Aksel Kjær Torbensen 4 år,
Ingrid Torbensen 1 år.
Så er der tyende, først Kresten Krestensen 20 år,
Ingvart Petersen 23 år og Egon Kjær Torbensen 17 år.
Der er folketælling igen i 1925. Der kommet et barn
mere, Harald Kjær Torbensen født i 1924. Fodermester og
tjenestekarle er nu andre personer. |
| |
|
Kort og Matrikelstyrelsen, udsnit historiske
sognekort Føvling sogn1860 |
| |
|
|
1926 |
Niels Baatrup, min
oldefar, der på daværende tidspunkt ejer og driver
Ørskovgaard ved Gedved, køber Aastrupgaard. Min oldefar
sælger gården videre til sin søn Viggo Nielsen Baatrup og
svigerdatter Erna Nielsen. Erna Nielsen er fra Gram i
Skanderup sogn. Erna og Viggo bliver gift den 12.
november 1926 i Skanderup kirke. Efter nogle år på gården
bliver Viggo alvorlig syg med diagnosen "cancer testis
metastasis abdominis" Viggo dør i Gram i Skanderup sogn
den 14. april 1930 i en alder af 27 år. Min oldefar køber gården tilbage af
enken Erna. Senere bliver enken Erna gift med Aksel
Petersen, der som barn har boet på Aastrupgaard, idet
hans far er Jakob Petersen. Erna og Aksel Petersen
driver Sønderskovgaard i Brædstrup og får to børn, Viggo
og Agnete. Læs meget mere om min oldefar Niels Baatrup og
familien Baatrup " her " |
| |
|
|
1929 |
Markerne på
gårdens nordlige del drænes. De eksisterende dræn
fungerer ikke tilfredsstillende og Det danske
Hedeselskabs Mose- og Engvæsens Distrikt V. udarbejder
dræningskort, beskrivelse og overslag samt arbejdsliste
for nye dræn. Drænene fungerer stadigvæk og
dræningskortet passer perfekt med de faktiske forhold.
Se drænkortet "her"
|
| |
|
|
1929 |
Der udbryder en
verdensomspændende krise. Krisen nåede Danmark i 1931.
Det danske Landbrug som importerede foderkorn, havde i
årene forud nydt godt af, at kornpriserne var lave, og
havde foretaget store investeringer i svinestalde. Det
hævnede sig nu, da også priserne på smør og bacon
dykkede, og mange gårde endte på tvangsaktion. |
| |
|
|
1930 |
Niels Baatrup sender
hans datter Kirstine Marie Baatrup og hendes
mand Peder Pedersen ud på Aastrupgaard som bestyrere.
Peder Pedersen kommer fra Hansted Strandgaard ved
Horsens. Peder Pedersen er 28 år, Kirstine Marie Baatrup
26 år. Ella Hansen er husassistent 21 år, Vagn Hansen er
karl 25 år og Søren Peter Kjær er forkarl 21 år.
Da Peder Pedersens far ikke længere kan passe fødegården
i Hansted, rejser Kirstine og
Peder til Hansted Strandgaard. |
| |
|
|
1933 |
Niels Baatrup sender nu
hans yngste datter Esther Baatrup og hendes forlovede
Svend Aage Andersen, mine bedsteforældre, ud på
Aastrupgaard som bestyrere. De bliver gift 31. oktober
1934.
Kvægbesætningen, der er af rød dansk malkerace, består
af 34 malkekøer, 2 tyre og 30 ungkreaturer. Besætningen
fornys ved eget tillæg med indkøb af tyre. Mælkeydelsen
pr. ko er gennemsnitlig 3.000 kg årligt.
Svinebesætningen er på 4 søer. Der leveres 300
slagtesvin, hovedparten af smågrisene indkøbes.
Fjerkræholdet er ca. 100 høns. Der holdes 6 arbejdsheste
og 1 plag af eget tillæg. |
| |
|
|
1942 |
Esther og Svend
Andersen, mine bedsteforældre, får gården tilskødet. |
| |
|
|
1961 |
Esther og Svend Andersen
sælger Aastrupgaard til deres datter Karen-Johanne
Andersen og svigersøn Erling Lund, mine forældre.
Landbrugsproduktionen er i starten alsidig med
mælkeproduktion, søer og slagtesvin.
Produktionsforholdene er topmoderne i nye bygninger.
Senere udfases svineproduktionen og mælkeproduktionen
udvides til 125 malkekøer med opdræt og produktion af
slagtekalve. |
| |
|
|
1973 |
Ved folkeafstemning
siger Danmark ja til medlemskab af EF. Danske landmænd
er garanteret mindstepriser for deres varer og
investerer voldsomt i udvidelse af
landbrugeproduktionen. Formålet med EU`s
landbrugspolitik at at sikre forbrugerne mod mangel på
fødevarer og sikre stabile fødevarepriser. |
| |
|
|
1980 |
Fra at EU ikke er
selvforsynende med fødevarer udvikler
landbrugsproduktionen sig således, at der I starten af
1980`erne er stor overskudsproduktion af mælk, kød og
korn m.m. i EU. Overskudslagrene afsættes på
verdensmarkedet med store tab til følge for EU.
I 1984 indføres der mælkekvoter. EU begynder i løbet af
1980`erne med at ændre landbrugspolitikken til at være
mere markedsbaseret.
Danske landmænd døjer med en meget høj dansk rente på
deres lån. De lange obligationslån er i starten af
1980`erne over 20%. Renten medfører mange tvangsaktioner
i landbruget. Der kommer meget fokus på landbrugets
miljøforhold i medierne. |
| |
|
|
1987 |
Karen-Johanne og Erling
Lund sælger halvdelen af Aastrupgaard til deres søn
Anders Lund. I 1990 overtager Anders Lund og Lilli
Højgaard den daglige drift med planteavl og produktion
af slagtekalve. Kalvene udfases i 1995 og gården drives
herefter med ren planteavl.
I 1999 omlægges gården til økologisk jordbrugsproduktion
med produktion af korn og frø. |
| |
|
|
2001 |
Anders Lund køber sidste
halvdel af Aastrupgaard fra sine forældre, samt
agerjorden fra matr. 7c, tilhørende gård 7. Sofielyst. |
| |
|
 |
