Siden sidst er havren blevet radrenset for anden og sidste gang. Jeg havde såmaskinen med og såede efterafgrøder, som nævnt i sidste opdatering. Der er markant forskel på ukrudtsmængden i den radrensede havre sammenlignet med vårspelten, hvor der ikke er foretaget nogen ukrudtsbekæmpelse. Især agersennep blomstrer lige nu og er meget tydelig.
Maj måned har været usædvanligt tør. Der faldt kun 4 mm regn i starten af maj, og ellers har det været tørt indtil nu. De sidste par dage har dog givet 10 mm nedbør. Jeg kan konstatere, at efterafgrøder og grønne marker året rundt gør jorden mere dyrkningssikker.
Hjemme på gården arbejder jeg på at jævne og tilføre lidt kompost på de arealer, hvor spaltestalden og maskinhuset tidligere lå.



Skriv et svar