Efter en uge med omskifteligt vejr vendte sommeren tilbage, og havren blev høstet. Kornet havde et vandindhold på 13,7%, og udbyttet nåede 3500 kg/ha. Forfrugten var slåningsbrak, og der er ikke brugt husdyrgødning. Afgrøden blev solgt på kontrakt i november 2024 som glutenfri grynhavre til en attraktiv pris.
Normalt snittes al halm af mejetærskeren, men i år har vi undtagelsesvist presset en lille del havrehalm til kreaturerne.
På min hjemmeside har jeg under afsnittet ”Landbruget” tilføjet et nyt afsnit med titlen ”Low Input Agriculture”. Her beskriver jeg den tilgang, jeg mener er rigtig for mig som økologisk landmand, samt de spændende faglige udfordringer, jeg arbejder med.



Skriv et svar