Uge 5. Dagene bliver længere.

Erantis og vintergækker blomstrer, og så ved man, at vi nærmer os foråret. Tørreriet er tømt for korn, og jeg har fået fejet og støvsuget gulvene, så kornlageret er klar til ny høst. De senere år har jeg haft afgrøderne liggende frem til juli måned, hvilket er stressende, fordi der ikke har været meget tid til rengøring inden ny høst. Derimod er ladegulvet fyldt med byg liggende på gulvet og ærter stående i bigbags. Ærterne er solgt til Aurion. Jeg går og venter på håndværkere, så stormskaden, vi fik i starten af januar, kan blive udbedret. Taksatoren fra Tryg forsikring har været forbi og godkendt reparationen. Forsikringen har givet os en fair og god behandling i forbindelse med skaden.


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *