På lokalarkivet i Brædstrup findes en bog af den afdøde Jens Thule Hansen, der giver indsigt i alle gårdene i Føvling sogn. Ifølge Thules skildring af Aastrupgaard kan man spore selvejere, forpagtere og fæstebønder helt tilbage til 1688. Omkring 1839 blev en nabogård opkøbt, og endnu en blev tilføjet i 1856. I 1856 og 1886 blev der solgt parceller fra ejendommen. Se de tidligere ejere, forpagtere og fæstere tilbage til 1688 “her“
Ejendommen er gennem tiden vokset fra at være et almindeligt landbrug til sognets største gård. I dag er ejendommen og den tilhørende produktion lille sammenlignet med store moderne landbrug. Gården har ikke deltaget i den omfattende strukturudvikling, der har fundet sted de seneste 40 år. Landbruget drives nu som en lille enkeltmandsvirksomhed med fokus på økologisk planteavl.
Stuehuset blev opført i 1906 og er tegnet af arkitekt Ehlers fra Brædstrup. Bygherren, Jakob Pedersen, var tidligere førstelærer ved Føvling skole og blev senere landmand. Han var visionær inden for landbruget, og hans indsats omfattede omstillingen fra en tabsgivende korneksport til produktion af smør og flæsk, da markedet var oversvømmet med korn. Jakob Pedersen spillede en central rolle i etableringen af Åstruplund andelsmejeri i 1888. Mere information om Jakob Pedersen kan findes i Årsskriftet 1989, udgivet af Brædstrup Hjemstavnsforening.
I 1926 købte min oldefar Niels Baatrup ejendommen til sin søn Viggo. Da Viggo Baatrup døde i 1930, købte min oldefar ejendommen tilbage fra enken Erna.
Du kan læse mere om min oldefar og familien Baatrup ” her “
Efter sønnens død vælger Niels Baatrup at sende sin datter Kirstine Marie Baatrup og hendes mand Peder Pedersen til Aastrupgaard som bestyrere. Peder Pedersen stammer fra Hansted Strandgaard nær Horsens. I 1933 bliver parret bedt om at vende tilbage til Hansted Strandgaard for at overtage driften efter Peder Pedersens far. Min oldefar står dermed igen uden bestyrer på Aastrupgaard.
Herefter sendes datteren Esther og hendes mand Svend Andersen, mine bedsteforældre, ud på ejendommen. De bestyrer gården frem til 1942, hvor de får gården tilskødet. Mine bedsteforældre driver et alsidigt landbrug med køer, heste, grise, høns og ænder og på markerne korn, kartofler, lupiner til modenhed, rødkløver- og hvidkløverfrø, rajgræs, hør og hø. Der var i deres tid hverken handelsgødning eller kemikalier til rådighed. De drev ejendommen, ganske som alle andre landmænd i denne tidsperiode. Det de drev var på mange måder et økologisk landbrug, dog uden at vide det.
I 1984 skrev min bedstefar sine erindringer. Se Svend Andersens erindringer ” her ” eller læs om landbruget under 2-verdenskrig ” her “
I 1961 solgte mine bedsteforældre ejendommen til deres datter Karen-Johanne og svigersøn Erling Lund, som er mine forældre. Dette markerede begyndelsen på en ny æra med nye afgrødeskift, handelsgødning og moderne produktionsmetoder. De startede med både svine- og mælkeproduktion, men valgte senere at afvikle svineproduktionen og fokusere på mælkeproduktionen. Frem til 1987 blev gården drevet med en imponerende stor mælkeproduktion for den tid. De fleste af de nuværende stalde blev bygget under deres ledelse.
I 1990 overtog min kone Lilli og jeg driften af gården, hvor vi fokuserede på opfedning af slagtekalve og planteavl. I 1995 valgte vi at stoppe slagtekalveproduktionen på grund af faldende priser og manglende interesse. I 1999 begyndte vi at omlægge gården til økologisk drift. I dag specialiserer vi os i økologisk planteavl med hovedfokus på konsumkorn og gamle kornsorter.
Læs om de tidligere familier på gården.
Læs om min oldefar og familien Baatrup.