Barndom og familiehistorie
Det føles mærkeligt at skrive disse ord, for de markerer et stort skifte i mit liv. Min fortælling starter med min familie, som har haft rødder på gården i over hundrede år. Siden min oldefar købte gården i 1926, har generation efter generation sat deres præg her, og jeg overtog selv ansvaret i 1990. Min barndom var fyldt med både små og store opgaver på gården – jeg begyndte som yngste fejedreng og endte som gårdejer, og selvom lønnen ofte ikke oversteg fejedrengens, har jeg følt mig privilegeret over at kunne videreføre familiens traditioner. Minderne fra forårsdage, hvor jeg gik med min far ud på marken, sidder stadig dybt i mig. At se noget gro og vokse – dét er en særlig glæde, som kun landmanden forstår.
Udfordringer ved moderne landbrug
Overgangen til nutidens landbrug har dog ikke været uden store udfordringer. De seneste år har jeg mærket, hvordan de økonomiske vilkår har ændret sig markant. Mine driftsomkostninger er steget eksplosivt – forsikringer, rådgivning og udgifter til vedligehold af maskiner og bygninger fylder mere og mere. Når man driver et mindre landbrug, rammer prisstigningerne ekstra hårdt, da man ikke bare kan sende regningen videre til aftagerne. Jeg har set på fremtidsudsigterne og må erkende, at der ikke længere er noget økonomisk incitament til at fortsætte som selvstændig landmand.
Siden 1999 har jeg dyrket jorden økologisk, og min tro på økologiens potentiale har været stor. Jeg ser økologisk landbrug som en schweizerkniv, der kan løse mange af samfundets udfordringer. Alligevel har det været frustrerende at opleve manglende politisk opbakning – der har været mange fine skåltaler, men ikke meget handling. Nu taler man om at sænke momsen på fødevarer generelt, men jeg synes, man burde sænke momsen på økologiske varer, så forbrugerne får mere lyst til at købe økologi. Der er heller ikke reelle støtteordninger til omlægning til natur. Ifølge Grøn Trepart skal 15% af landbrugsarealet i Danmark omlægges til natur, men uden konkrete tilskud er det umuligt for mig og andre at skabe en naturejendom. Jeg havde håbet at kunne leje jorden ud til en økolog, men det har ikke været muligt.
Beslutningen om at stoppe
Når jeg nu tager beslutningen om at stoppe som landmand, er det ikke kun tal og paragraffer, der spiller ind – det er også en følelse af tab og afsked med en livsform, jeg har elsket. De seneste år har jeg stået meget alene med arbejdet; mine to drenge er flyttet hjemmefra, og min far, som altid har hjulpet, er blevet ældre, ligesom jeg selv. Vækstsæsonen kræver mange timers hårdt fysisk arbejde, og jeg mærker, at kræfterne ikke er, hvad de har været.
Vejret har altid været min nærmeste samarbejdspartner – og sommetider modstander. Det har styret både arbejdsdage og fridage, og udbytte og kvalitet har været afhængige af de luner, naturen bød på. Jeg har kunnet mærke, at vejret bliver mere og mere uforudsigeligt, og det har været en ekstra bekymring oveni alt det andet. At sige farvel til økologien og til det liv, jeg har kendt, gør ondt – men jeg har måttet indse, at det ikke længere er bæredygtigt for mig og min familie.
Udlejning af jorden til Gaarden Grønt
Efter nøje overvejelse har jeg besluttet at leje jorden ud til Gaarden Grønt, som drives af mine naboer Stine og Frederik. Jeg har stor tillid til, at mine marker bliver en del af et spændende koncept, der er skabt af dem. I løbet af få år har Stine og Frederik formået at etablere en meget populær virksomhed, hvor besøgende kan komme og plukke jordbær og græskar samt købe friske grøntsager direkte fra gården.
Hvis du vil vide mere, kan du læse om konceptet her: Gaarden Grønt.
Fremtidsplaner
Nu står jeg over for et nyt kapitel. Overgangen er svær, og der har været mange følelser i spil – både sorg over det, jeg giver slip på, og en spirende glæde over de muligheder, der venter. Jeg bliver boende på gården og glæder mig til at opleve foråret uden at skulle tænke på såning og høst. Mange spørger, hvad jeg vil bruge tiden på – og for at være ærlig, så ved jeg det ikke helt endnu. Jeg har overvejet at blive frivillig i en forening, men det jeg helst vil, er at finde et deltidsjob. Det føles både skræmmende og spændende at skulle prøve noget nyt, men jeg glæder mig til at så nye frø i mit liv – måske som frivillig, måske i et deltidsjob, og forhåbentlig med tid til at nyde naturen og alt det, jeg har været med til at skabe.
Skriv et svar