Tilbage til nyheder

Året der gik i 2011.

Uge 52, Godt nytår.
Når jeg nu tænker tilbage på 2011, er der fire begivenheder, der står lysende klar i min erindring. Landbrugsmæssigt er det den ekstrem besværlige høst grundet regnvejr og atter regnvejr. Jeg har i de 30 år, jeg har arbejdet med landbrug, aldrig oplevet noget lignende. Trods meget besvær og bøvl kom hele høsten heldigvis i hus. Vi blev færdige den 1. oktober. De tre andre begivenheder er mere behagelige. Det er tre dejlige familiebegivenheder. Vi fejrede konfirmation for vores søn Jonas i foråret. Mine forældre fejrede guldbryllup i sommers, og svigermor holdt stor fødselsdagsfest her i december. Godt nytår.

Vores to sønner Jonas til venstre og Jacob til højre fotograferet foran Underup kirke. Mine forældre Karen-Johanne og Erling.

 

Uge 50, Glædelig jul.
Hver eneste jul siden 1946 har vi i vores familie modtaget julekort og penge til blomster fra familien til en af de flyvere, der styrtede ned på en af gårdens marker under 2. Verdenskrig. Traditionen tro har vi været rundt med et par julekranse, på nedstyrtningsstedet og på gravstedet i Gl. Rye. Jeg har lavet en side om familien Lund og skriver lidt om især mine oldeforældre på min farfars side. Min fars kusine Edel Lund Pedersen har sendt mig mange fine billeder og spændende anekdoter om familien. Edels informationer ligger til grund for det, jeg har lavet. Lund siden kan ses ved at klikke på dette link. " Familien Lund "

Mindekorset ved nedstyrtningsstedet. Gravstedet på Gl. Rye kirkegård

 

Uge 48, Vejret er meget mildt for årstiden.
Vinterrugen står nogenlunde. Det milde vejr i november har gavnet afgrøden. På især en af markerne er der sammen med rugen fremspiret rigtig mange agerkål. Jo flere der spirer frem i efteråret des bedre, idet ukrudtplanten dør når frosten kommer. På marken med de mange agerkål forsøges der bevidst efter høst, at fremprovokere en fremspiring af frøene. Formålet er at mindske puljen af ukrudtsfrø i jorden. Rødkløverfrøene er blevet renset. Det blev til 190 kg. normalkvalitet pr. ha., et udbytte der svarer til 2/3 af et normalt økologisk gennemsnitsudbytte. Det er måske godt nok, taget det meget våde og besværlige år i betragtning.

 Vinterrug Vinterrug og agerkål

 

Uge 46, Finansloven giver økologisk medvind.
Finanslovforslagene omkring 60 % økologi i al offentlig bespisning, eksportfremme, miljøteknologi, øget dyrevelfærd og naturforbedringer skaber et fundament til mange flere økologiske landmænd i Danmark. Det er nu konventionelle landmænd skal sætte sejl, frem for, som sædvanligt, forsøge at krybe i læ for udviklingen. Vårtriticalen er hentet og afregnet. Nettoudbyttet blev på 36 hkg/ha. Det er 10% mindre end udbyttet sidste år. Proteinindholdet er pænt højt i afgrøden 12,4%. Vi er ved at fjerne et loft på en ladebygning. Bygningen kan give helt nye muligheden for udnyttelse, når loftet er væk. Arbejdet er ligeså kedelig som vejret.

Novembervejret er mildt, men gråt og kedeligt. Loftet er årsag til, at bygningen er svær at udnytte til maskiner m.m.

 

Uge 44, Husk økologikongressen 23. - 24. november.
I rødkløverfrøudlægget er der en del kamilleplanter. Marken blev afpudset kort tid efter høst i august og kamilleplanterne har haft fred i lang tid. Nu blomstrer ukrudtsplanten, og jeg er rigtig spændt på, om planten herefter dør. Er dette tilfældet, ved jeg, hvordan kamille bekæmpes i rødkløver. Bygholm landbrugsskole har været på besøg med en klasse. Jeg skal holde et oplæg på økologikongressen med titlen " Hvorfor har vi brug for økologisk såsæd? " Vi anvender i dag sorter, der er udviklet til at dække det konventionelle landbrugs behov. For at videreudvikle økologien har vi brug for sorter, der dækker økologernes behov.

Blomstrende kamilleplanter i rødkløveren. Der er faktisk også en hel del storkenæb. Efterårsfarverne er meget smukke

 

Uge 42, Der er kommet ro på, og der er blevet tid til at puste ud.
Der er målt faldtal på rugen, der blev høstet mellem regnbygerne i august. Tallet er på mellem 140 og 149, hvilket er ok til bagning og rumvægten er pæn. Den nysåede rug er langsomt ved art spire frem. Det er vigtigt med en pæn ensartet fremspiring, når der dyrkes på rækker. Triticalen, der er dyrket til fremavl, er blevet prissikret. De priser, vi øko - planteavlere tilbydes lige nu, er slet ikke så ringe endda. Vi tørrer stadigvæk på hestebønnerne. De er ret besværlige at få tørret ned.
Maskinerne er blevet vasket og er ved at blive smurt og klargjort. Kalø landbrugsskole har været på besøg. Det er altid spændende med besøg på gården.

Rugen ser frostskadet og ynkelig ud i forbindelse med fremspiringen. Smuk efterårsdag i uge 42

 

Uge 40, Det har været hæsblæsende travlt.
Marken med hestebønnerne er høstet færdig, og selv rødkløveren er tærsket og kommet i hus efter en nervepirrende historisk træls regnvejrssommer. Marken  efter vårtriticalen er blevet pløjet, harvet og tilsået med vinterrug. Vi har valgt at så sorten Kapitaen. Sideløbende med arbejdet i marken har jeg været på turné til Sorø, Billund og Viborg med Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer. Jeg har deltaget som repræsentant for Økologisk Landsforening. Møderne havde fokus på udfasning af konventionel husdyrgødning og halm. Der var oplysninger om de nuværende regler, faglige oplæg samt debat om udfordringen.

En super dygtig kollega skårlægger og tærsker kløveren for os. Efter 4 dage på skår tærskes kløveren. Frøene er tørre og varen meget ren. 

 

Uge 38, Meteorologerne lover langt om længe tørvejr og solskin.
3/4 af marken med hestebønner er høstet. Afgrøden er let at tærske, idet frøukrudtet også er modent. Der er opformeret meget kvik i marken. Kombinationen af en åben afgrøde og masser af vand er ikke godt. Rajgræsset, der blev sået mellem hestebønnerækkerne ved sidste radrensning i foråret, konkurrerer ikke godt nok mod kvikken. Jeg vil overveje at så raps, rug eller vikke mellem hestebønnerækkerne næste år og håbe, at disse afgrøder kan udkonkurrere kvikken og andet ukrudt. Udbyttet i hestebønnerne tegner pænt. Så snart rødkløver marken er tør nok til at bære køretøjer, vil vi forsøge at skårlægge afgrøden.  

Hestebønner Tærskning af hestebønner.

 

Uge 36, I ønskes et godt folketingsvalg.
Vejret er stadigvæk meget ustadigt. Denne uge gav 69 mm. vand. Lige nu er markerne så våde, at selv stubharvning og pløjning er sat på standby. Når vi igen kan færdes på markerne, skal der stubharves tredje og sidste gang inden pløjning til rug. Stubharvningen er vigtig for at bekæmpe mange former for rodukrudt og forudsætningen for en vellykket pløjning. Alt rodukrudt, der pløjes ned under 20 cm. kommer aldrig op igen. Med hensyn til rugsorter overvejes at skifte til Kapitaen. Vi har en del år anvendt Carotop. I Korntørreriet skal man huske at gå en tur i sit korn mindst en gang om ugen, så kedelige overraskelser undgås.

Vårtriticale på kornlageret Stubharvning efter vårtriticale

 

Uge 34, Hvor er høsten dog besværlig.
Rugen er blevet høstet, og vi er næsten færdige med vårtriticalen. Det har været vandvittig besværligt på grund af det ustadige vejr. Hestebønnerne er stadigvæk grønne og må gerne begynde at lade sig modne. Rødkløveren nærmer sig skårlægningstidspunktet. Kløveren skal dog ikke lægges ned, før vi får et mere stabilt højtryksvejr. Det med at så frøudlæg og efterafgrøder mellem kornrækkerne samtidig med radrensning i foråret er lykkedes rigtig godt. Veludviklede udlæg mellem kornrækkerne konkurrerer rigtig godt mod ukrudtet og giver en meget stor arbejdsbesparelse, idet der efter høst ikke skal etableres afgrøder.

Mejetærskning af rug Veletableret vinterraps som efterafgrøde i kornmark.

 

Uge 31, Skal / skal ikke ?
Der har været det fineste høstvejr med sol og blæst i den forgangne uge. Vi var derfor ude at testhøste rugen. Den så moden ud, men vandprocenten var 25%.
Vi valgte derfor at køre hjem igen. Nu er det så i skrivende stund ikke høstvejr og vejrprognoserne melder om ustadigt vejr. Det lover ikke godt for brødkvaliteten i rugen. Afgrøden tåler ikke megen regn før faldtallet falder til et niveau, der nedgraderer avlen til foderkorn. Udbyttet i rugen ser ikke ud til at blive nogen rekord. Rugen har ikke busket sig særligt meget grundet det meget tørre vejr, vi havde i foråret. Kløveudlægget under rugen ser derimod rigtig godt ud.

Høst af vinterrug Kløverudlægget er ensartet og kraftig

 

Uge 29, Man skal huske at hygge sig.
Vi har været på ferie. I år gik turen til Savognin i Schweiz tæt ved Østrig og Italien. Landsbyen er beliggende i 1.200 m`s højde omgivet af meget smukke bjerglandskaber. Naturen er helt enestående og vejret meget varieret. På samme dag oplevede vi slud, blæst og 6 grader oppe i bjergpasset og 25 grader og solskin nede i dalen. Schweizerne er et dygtigt folk, der satser på at producere kvalitetsvarer. Landbrugene er meget små, men veldrevne. I bjergene er der græssende malkekøer, der malkes deroppe, og i dalene dyrkes der korn og grøntsager. De er ret gode til at lave lækre oste og spændende brød.

Lilli Højgaard Lund Anders Lund

 

Uge 27, Tidselbekæmpelse.
En ting der er lykkedes ret godt, er bekæmpelse af tidsler på en mark med vårtriticale. Marken blev pløjet sidste år efter høst, og der blev sået en efterafgrøde. Herefter blev marken pløjet igen her i foråret forud for såning af vårtriticale. Denne dobbelt pløjning har svækket tidslerne rigtig meget. I rødkløverfrømarken har jeg klippet tidslerne under blomsteranlæggene. Resultatet heraf kender jeg ikke endnu. I Vårtriticalen har vi været ude at lede efter flyvehavre. Der var heldigvis ikke noget at komme efter. I hestebønnerne er der desværre en del melder og gråbynke langs Sandvej, men generelt ser afgrøderne ikke helt ringe ud.

Vårtriticale Rødkløveren blomster.

 

Uge 25, Er blevet kigget efter i sømmene.
Der er blevet afviklet markvandring. Arrangementet forløb rigtig godt, især synes jeg rigtig godt om den del med smagsprøverne. Der kan laves rigtig mange lækre ting, hvor rug og spelt indgår. Ude i landbruget skal der stadig bortluges besværlig ukrudt ude på markerne. Det er et kedeligt, men nødvendigt arbejde. Det er også på denne årstid, man kan se virkningen af ens handlinger med hensyn til bekæmpelse af ukrudt, såning af udlæg og selvfølgelig, hvordan høsten tegner. Når lugearbejdet er ovre, skal tørreriet gøres klar. Tørreriet skal rengøres for støv og gammelt korn, og transport- og renseudstyr skal stilles op.

Økologiske hestebønner Økologisk vinterrug  

 

Uge 23, Lugning af tidsler og andet.
I rødkløveren går jeg rundt og klipper tidsler. Tidslerne klippes ca.10 cm under blomsterknopperne. Om det er anstrengelserne værd vides ikke. Der skal også bortluges skræpper, som er en meget generende plante, når man dyrker græs- og kløverfrø. Frøene fra skræpperne er vanskelige at frarense i frøvaren.
Rødkløverfrøudlægget i rugen er fremspiret tilfredsstillende. Det samme er tilfældet med rajgræsset i hestebønnerne. Nu afventer jeg, hvorvidt rapsen, der er udlagt i rugen, også spirer ensartet, nu da vi langt om længe har fået vand. Grundlovsdag var jeg ude at fortælle om GMO-afgrøder i Den Økologiske Have ved Odder.

Rolf i færd med sit daglige bad i Gudenåen. Det er rigtig dejlig koldt. Smukke træer i engen ved åen.

 

Uge 21, Markvandring og smagsprøver.
Sammen med Økologisk Landsforening afholder jeg markvandring den 22. juni kl. 14.30. Jeg vil fortælle om mine afgrøder, og der vil blive fortalt om to udviklingsprojekter, som er iværksat på bedriften. Den ene handler om udfasning af konventionel gødning, hvor en parcel med vårtriticale er gødet med rødkløver ensilage. Det andet omhandler brugerdrevet sortsudvikling. Her kan man se 10 små parceller med forskellige speltsorter. Der vil blive budt på smagsprøver med salater m.m. hvor bl.a. spelt indgår. Tilmelding er nødvendig på meh@okologi.dk senest 19. juni. Man kan også møde Økologisk Landsforenings planteavlsudvalg.

Hestebønner Vinterrug

 

Uge 19, Nu må der gerne komme noget regnvejr.
Hestebønner og vårtriticale er blevet radrenset. Radrensningen er meget effektiv i det efterhånden ekstremt tørre vejr. Det har ikke regnet af betydning i meget lang tid, og det er nu så tørt, at det koster udbytte for hver dag, der går. Sidste radrensning i vårsæden bliver først, når der er kommet noget nedbør. I hestebønnerne skal der sås alm. rajgræs mellem rækkerne med det formål at fange noget kvælstof i efteråret. Der er kørt kvier i engen. Det pynter altid med kreaturer i engen. Solfangeranlægget på taget er blevet udvidet med 50%. Det skal gerne medføre, at vi får en bedre selvforsyningsgrad med varme til stuehuset.

Radrensning af vårtriticale. Der er i marken mange agerkål. Hestebønner. I denne mark er der rigtig meget gul okseøje.

 

Uge 17, Radrensning og såning af udlæg.
Rugen er radrenset to gange. På halvdelen af arealet er der sammen med sidste radrensning sået rødkløverfrøudlæg. På en af rugmarkerne er der som forsøg sået vinterraps. Formålet er at etablere en supereffektiv efterafgrøde / kvælstofopsamler, der samtidig kan konkurrere effektivt mod rodukrudtet. Lige nu er jeg bekymret for, om udlæggene vil spire tilfredsstillende, idet jorden er meget tør og rugen meget stor. I engen er indhegningen gået igennem og er klar til at modtage græssende kvier. Der er aftalt salg af hestebønner liggende over fra 2009 og den sidste rug.

Radrensning og såning af udlæg i vinterrug Såmaskinen passer rigtig godt til rækkedyrkning, idet hjulene kører mellem kornrækkerne.

 

Uge 15, Meget travlt i marken.
Med undtagelse af et lille forsøgsareal er korn og hestebønner blevet sået. Der har været meget travlt med udbringning af husdyrgødning, stubharvning, pløjning med pakker, harvning, såning og til sidst tromling på nogle marker. Vinterrugen og rødkløveren til frø har klaret vinteren rigtig godt. Rugen har for længst fået tildelt husdyrgødning. Desværre har en analyse vist, at gyllen ikke indeholder så meget kvælstof som forventet. Der vurderes i skrivende stund, om en del af rugen skal have lidt mere husdyrgødning, eller om restmængden skal gemmes til vårsæden. Rugen skal snarest radrenses, og der skal sås kløverudlæg i en del af arealet.

Såning af vårtriticale med såsæt. Tromling af kornmark

 

Uge 13, En tur til Christiansborg.
Fødevareudvalget i folketinget har afholdt et lukket møde om GMO. I den forbindelse havde udvalget inviteret 2 forskere og 2 landmænd. Jeg var inviteret og havde tre budskaber med. 1: jeg anser dyrkning af GMO-afgrøder som et eksperiment, som ingen kender konsekvenserne af, dels fordi der mangler uafhængig fri forskning. 2: Sameksistens mellem GMO-dyrkning og økologi begrænser økologiske landmænds udviklingsmuligheder og afgrødevalg. Kompensation for tab er både besværlig og utilstrækkelig. 3: Et fravalg af GMO-dyrkning i Danmark og branding af Danmark som GMO-frit fødevareproducerende land vil indebære større økonomisk potentiale for både økologiske og konventionelle landmænd. " Klik her og læs hele oplægget "

Christiansborg Der har været meget travlt i marken, med udbringning af husdyrgødning, harvning og pløjning.

 

Uge 11, Det går ikke altid som præsten prædiker.
Da jeg kontaktede en af mine husdyrgødningsleverandører for at finjustere en planlagt gyllemængde, fandt jeg ud af, at jeg ikke længere havde nogen aftale. Det gav lidt stress. Det lykkedes heldigvis at finde en anden landmand, der gerne vil lave en flerårig aftale. I min oprindelige markplan ville jeg gerne have 1/3 af markarealet med rødkløverfrø. Det er for tiden ikke muligt, idet frøfirmaerne ligger inde med store beholdninger. Halvdelen af det oprindelige tiltænkte areal med kløverfrø bliver tilsået med hestebønne. Denne fordeling af bælgsædsarealet skal jeg skal indstille mig på fremover, hvilket giver nye muligheder omkring bekæmpelse af rodukrudt.

Når isen på dammen er væk, er agerjorden også fri for frost. Jorden er stadigvæk meget kold, ca. et par grader.

 

Uge 9, Venter på forår.
Fredag og lørdag i uge 9 er gået med generalforsamling i Økologisk Landsforening. Der var et par rigtig gode dage med spændende oplæg, diskussioner og samvær med en masse spændende mennesker. Jeg har fået leveret en gammel brugt såmaskine. Den trænger rigtig meget til at komme i nærheden af en smørekande. Når der kommer et par regnvejrsdage, skal den bygges om til frøsåmaskine, der kan så frø mellem kornrækkerne og benyttes til udlæg af kløver og efterafgrøder i forbindelse med radrensningen. På tørvejrsdage skal der stadigvæk arbejdes med oprydning i et par småskove. Det er et forsømt arbejde.

Gårdkattene elsker forårs solen. Den gamle såmaskine, der nogle gange skal med efter radrenseren.

 

Uge7, Tidligere ejere.
Jeg har lavet en side, der fortæller om, hvem der har levet på gården tilbage til 1688 og fortæller også om vigtige historiske begivenheder, der har haft betydning for de personer, der boede på stedet da begivenhederne fandt sted. Der har faktisk levet rigtig mange familier på denne her matrikel. " Se de tidligere ejere her "
Af praktiske gøremål er gammelt jern, der har lagt til modning i mange år, samlet sammen og blevet solgt. Det fik jeg ikke gjort i 2008, da metalpriserne sidst var ret høje. Der er lavet kasseregistrering, og der arbejdes stadigvæk med at rydde op efter hegnsklipningen og stormen, der har væltet en del træer ved åen. 

Bygherren og det nye stuehus anno 1906 Gårdspladsen anno 1906.

 

Uge 5, Kornpriserne stiger.
Vårtriticalen, der blev hentet og oprenset i december, er solgt pr. 12. februar. Rugen ligger stadigvæk på planlageret og venter på bedre priser. Prisforskellen på økologisk hvede, triticale og rug er meget stor. Priserne på alle råvarer og aktier er faktisk meget høje. Hvornår brister boblen?
De levende hegn er blevet klippet. Tilbage er oprydningen med at få det afklippede materiale væk fra marken. Det er nødvendigt at klippe hegnene med jævne mellemrum, idet træer og buske ellers breder sig for meget ud i marken. Jeg har aftalt køb af en gammel såmaskine, der skal bygges om til frøsåmaskine inden foråret.

Svaner foretrækker økologisk kløver Der er meget oprydningsarbejde efter maskinstationen har klippet hegnene.

 

Uge 3, Godt nytår.
Så forsvandt sneen, der har prydet landskabet i temmelig lang tid. Nu bliver det muligt at få klippet de levende hegn og få fældet en masse birketræer i en lille skov nede ved Gudenåen. Birketræerne, der gror i en blandet bevoksning sammen med fyr, eg, bøg og lærk, har taget magten og er ved at kvæle de øvrige arter. Det er meningen, at de fældede træer blot skal blive liggende. Der er en del landbrugsfaglige møder at gå til her i januar. Den mulighed kan man ligeså godt benytte sig af her i den rolige årstid.

Et gammelt træ hjemme ved gården skæres op og kløves. Marken med rødkløverudlæg, der skal høstes frø på til sommer. Kløveren står pænt i kornstubbens rækker.

 

2010, Læs lidt om årets gang på gården i 2010 " Klik her "

2009, Læs lidt om årets gang på gården i 2009 " Klik her "

Tilbage til forsiden