Tilbage til forsiden

Nyheder på gården.

Uge 19, Tørvejr og meget travlt.
Havren er sået og er på vej op med rekordfart i det varme vejr. På meget kort tid har vi skullet pløje, harve og så. Jeg har ikke foretaget mine sædvanlige stubharvninger mod rodukrudtet forud for pløjning. På grund af det meget sene forår har jeg bare pløjet markerne, endda uden jordpakker. Det er en fornøjelse at pløje uden jordpakker, men det giver knap så jævne marker. Klimamæssigt og omkostningsmæssigt giver det god mening at reducere jordbearbejdningen. Om det så er en god ide mht. rodukrudtet, får vi så at se. I skrivende stund synes jeg, at der en en del kvik på markerne. Jeg har samlet sten og er begyndt at radrense i byg/ært.

 

Uge 17. Den vådeste april i over 150 år.
Jeg har fået sået halvdelen af det, der skal tilsås. Det er på den lette halvdel af jorden, som er sået med byg/ært. Den sidste halvdel, hvor der skal sås havre, er blevet pløjet den forgangne uge. Når jeg kører meget i marken, hører jeg ofte lydbøger. Senest har jeg lyttet til bogen "Jordbundet" af Rasmus Hage Dalland. Med udgangspunkt i den sidste bonde fra sin egen slægt rejser Rasmus Hage Dalland rundt til forskellige landbrug og tegner et billede af, hvordan landmændene selv opfatter de udfordringer og løsninger forvaltningen af jorden byder dem. Jordbundet undersøger, hvor landbruget står lige nu - på tærsklen til store forandringer.

 

Uge 15. Det regner og regner, og det er umuligt at færdes i marken.
Alt vandet fra markdrænene, vejene, byerne og rensningsanlægget skal bortledes via Gudenåen. Åen kan ikke hurtigt nok bortlede vandet, og marker, enge, og bygninger bliver oversvømmet. Problemet er Bredvad sø. Søen er den første af 3 kunstige søer skabt for 100 år siden i forbindelse med etablering af Vestbirk vandkraftværk. Bredvad sø er et kæmpe sandfang, der nu er fyldt helt op. Det betyder, at vandet har svært ved at passere søen, det medfører så massive oversvømmelser. Horsens kommune har lavet et fantastisk projekt til at afhjælpe problemet. Det projekt er nu sat på pause i 1 – 2 år, forbi en meget lille gruppe borgere har gjort indsigelse.

 

Uge 13. Forår på pause.
Jeg fik pløjet marken, hvor der skal være byg/ært. Så blev vejret ustadigt, og jeg er ikke kommet videre i marken. Tvillinghjulene er monteret på traktoren, og plov og harve er klar til forårsarbejdet, hvis vejret vil være så venligt at arte sig. Der er to ting, man som bonde er nervøs for. Det ene er netop vejret, hvor 2023 står lysende klar i ens erindring, som det værste vejrmæssige år nogensinde, i hvert fald i min karriere som bonde. Det andet, man som bonde er nervøs for, er politikerne, der diskuterer, hvordan landbruget skal reguleres med hensyn til klimaafgifter i fremtiden. I engen hos kreaturerne har jeg aftalt et salg af 2 køer og deres tilhørende kalve.

 

Uge 11. Forår.
Ploven er fundet frem, og jeg kører og pløjer på den lette del af jorden. Ploven har fået nye skær, denne gang 18 tommer for at få en bedre underskæring af kvikken. Pløjningen foregår i år uden at have kørt med stubharven først, som ellers har været obligatorisk i rigtig mange år. Jordpakkeren er heller ikke med i år. Jeg har svært ved at se, at udbyttet bliver bedre efter jordpakning. Sædskiftet er også ændret. Jeg fortsætter med havre og byg/ært. Vinterrugen er blevet skiftet ud med slåningsbrak. Brakafgrøden er N-fix5 fra DSV, altså kløvergræs, der er undersået i marken sidste forår. Afgrøden skal gerne tilføre jorden en masse kvælstof og kulstof.

 

Uge 9. Klimaafgift på de biologiske processor i landbruget.
Svarer-udvalget foreslår, at landbruget og dermed produktionen skal pålægges en co2-afgift. Der er helt ok, at vi betaler samme afgift som industrien og transportsektoren, når det drejer som om brændstof og strøm. Der hvor det bliver svært er ved de biologiske processer. Det er korrekt, at husdyrene belaster klimaet, og ja mest kreaturerne. Det er også klimabelastende, at vi harver og pløjer markerne, anvender gødning og benytter hjælpestoffer. Faktisk er vi også landmænd, der binder store mængder co2 i jorden via effektive efterafgrøder. Det er særdeles kompliceret at beregne de biologiske processer. Jeg er enorm nervøs for landbrugets fremtid.

 

 

Uge 7. Genmodificerede planter nej tak.
Det er igen tid til indendørs vedligehold, mens regnen får dammen i haven til at løbe over. Imens undres jeg over, at Økologisk Landsforening målrettet arbejder på at indføre planteforædlingsteknologien GMO i økologien. ØLs vedtægter tilsiger klart, at man skal følge IFOAMs principper, der klart tager afstand fra GMO. Ingen kender konsekvenserne ved at man klipper i et DNA og klasker nogle gener ind i planten.  GMO-afgrøder hører under patentlovgivningen og stavnsbinder os landmænd til de firmaer, der sælger dem. Som forbruger mister jeg muligheden for at fravælge fødevarer indeholdende GMO-afgrøder, såfremt økologien ikke holder stand.  

 

Uge 5. Tørring af korn.
Jeg har stadigvæk kornet liggende fra høst 2023. Det er ikke nogen stor høst. Faktisk er det den dårligste, jeg har haft i alle mine år som landmand. Havren er godkendt til gryn, men kornet har slået sig, og vandindholdet er for højt. Jeg er derfor ved tørre havren. Det gør jeg ved hjælp af en stor varmekanon, der blæser varm tør luft ind til kornblæseren. Når kornet skal tørres på denne årstid, hvor den relative luftfugtig i luften er omkring 100% det meste af døgnet, er kunsten at hæve lufttemperaturen med 10 grader. Derved sænker jeg luftfugtigheden med 40% til en relativ fugtighed på 60 %, hvilket betyder, at jeg kan tørre kornet ned til 13,5 - 14,0 %.

 

Uge 3. Rykket ind i varmen.
Vejret er træls at være ude i. Det er enten meget vinterligt med sne og frost eller ekstremt vådt. Inde i varmen er jeg ved at ombetrække nogle gamle stole. Stolene er en del af en spisestue, der oprindeligt har tilhørt min oldefar Niels Baatrup og stået på Ørskovgaard. Spisestuen blev lavet til min oldefar i 1934 i forbindelse med, at han i efteråret havde fået genopbygget Ørskovgaard efter en alt ødelæggende brand i foråret 1934. I 1942 solgte min oldefar Ørskovgaard og flyttede til Horsens. Spisestuen kom herefter ud på vores gård og har siden tjent først mine bedsteforældre og herefter mine forældre. Der er mange minder forbundet med møblerne.

 

Uge 1. Godt nytår.
Nytåret startede meget blæsende først med store regnmængder og senere afløst af masser af sne og nu bidende kulde med 2-cifrede minus grader. Kreaturerne nede ved åen får dagligt besøg. Det er svært at gå derned gennem sneen, så besøget er oftest med traktor via en omvej gennem Åstruplund pga. masser af sne på markvejen. Uanset vejret skal dyrene nok bliver fordret med wrap og halm. Dagens højdepunkt for dyrene er det valsede korn, som de er ret begejstrede for. Nytårsdag fik dyrene et nyt areal at gå på. Arealet var sidste år en brakmark, som nu skal i omdrift igen. Marken har dyrene dog ikke haft meget glæde af endnu pga. sneen.

 

 

2023, Læs lidt om årets gang på gården i 2023 " Klik her "

2022, Læs lidt om årets gang på gården i 2022 " Klik her "

2021, Læs lidt om årets gang på gården i 2021 " Klik her "

2020, Læs lidt om årets gang på gården i 2020 " Klik her "

2019, Læs lidt om årets gang på gården i 2019 " Klik her "

2018, Læs lidt om årets gang på gården i 2018 " Klik her "

2017, Læs lidt om årets gang på gården i 2017 " Klik her "

2016, Læs lidt om årets gang på gården i 2016 " Klik her "

2015, Læs lidt om årets gang på gården i 2015 " Klik her "

2014, Læs lidt om årets gang på gården i 2014 " Klik her "

2013, Læs lidt om årets gang på gården i 2013 " Klik her "

2012, Læs lidt om årets gang på gården i 2012 " Klik her "

2011, Læs lidt om årets gang på gården i 2011 " Klik her "

2010, Læs lidt om årets gang på gården i 2010 " Klik her "

2009, Læs lidt om årets gang på gården i 2009 " Klik her "

Tilbage til forsiden