Tilbage til nyheder
Året der gik i
2017.
Uge 52, Godt
nytår.
Jeg har, som annonceret i efteråret, solgt vores mejetærsker
efter 31års tro tjeneste. Det var lidt vemodigt, da lastbilen med
mejetærskeren rullede ud af gårdspladsen med kursen mod Litauen.
Fremover vil jeg leje hjælp til at få høstet markerne og på den måde
få mere tid til at rense og tørre korn samt alle de andre opgaver i
forbindelse med høsten. Omkring kornrensning leder jeg efter en
brugt soldrenser med en kapacitet på 5-6 tons i timen, der kan
fjerne halmstumper og andet, der er større og tungere end
kornkernerne. Markplanen for 2018 er færdig, og jeg har disponeret
al såsæd til foråret, grundet eventuel mangel på såsæd.
Uge 50,
Glædelig jul.
Hvert år siden julen 1946 har min
familie fået julekort og penge fra England, hvor familien til
flyveren Jack White beder os om at købe blomster til Jacks grav. Da
jeg så forleden dag var på kirkegården i Gl. Rye med en julekrans
til Jack Whites grav, var flyvergraven fyldt med de smukkeste
blomster. Jeg gik ind til graveren, som kunne fortælle, at der dagen
forinden havde været begravelse, og familien eller afdøde, der på en
eller anden måde har en relation til England, ønskede, at blomsterne
fra bisættelsen skulle lægges på flyvergraven. Der er en meget smuk
gestus at tænke på flyverne og dejligt at se, at de 7 allierede
flyvere ikke er glemt.
Uge 48,
Økologi-Kongres 2017
Jeg er netop hjemvendt fra Økologi-Kongres og er helt fyldt
op med indtryk fra en perlerække af spændende foredrag og workshops
sammen med landmænd, forskere, konsulenter, køkkenledere,
organisationer, myndigheder og ansatte i virksomheder, der arbejder
med økologiske produkter. Jeg holdt et oplæg om mine erfaringer med
ukrudtsbekæmpelse på kongressen. Du kan se mine slides "her"
På hjemmefronten er rugen godkendt til brød og solgt til Tyskland
via Nielsen & Smidt. Rødkløverfrøene er læsset i bigbags og leveret
til DLF. Udbyttet i kløverfrøene er nok det dårligste, jeg
nogensinde har haft. Vejret har ikke været med kløveren.
Uge 46,
Markplanlægning.
Markplanen kommer til at se noget anderledes ud næste år, med
masser af vårsæd. Vinterrugen opgav jeg at så i uge 42, og i denne
uge har jeg har fået lov til at ompløje mit rødkløverudlæg til
foråret. Udlægget står uensartet, og jeg har en del grå bynke, der
skal bekæmpes. Derfor er jeg i fuld gang med at planlægge afgrøderne
til næste år. Markplanen kommer til at bestå af havre, vårhvede,
ølandshvede, hestebønner og samdyrkning af byg og ært. Vårtriticale
har i mange år været min bedste kornafgrøde, men jeg kan ikke
længere få sorten Dublet, og finder ikke de nye sorter attraktive,
så nu holder jeg en pause med vårtriticalen.
Uge 44,
Mejetærskeren.
Jeg har langt om længe fået mejetærskeren rengjort.
Rengøringen foregår med trykluft, idet vand ikke er godt på denne
årstid. Nu mangler jeg blot at reparere et par småting, før den igen
er høstklar. Jeg har besluttet mig for at sætte mejetærskeren til
salg. Maskinen har vi haft fra ny, leveret i december 1986. Årsagen
skal findes i, at august måned er meget travl, og jeg har svært ved
både at køre mejetærsker, køre korn, tørre korn og alt det andet
arbejde. Dette sammenholdt med at mine drenge har travlt med deres,
og min gamle far ikke bliver yngre, som tiden går. Såfremt jeg
finder en køber, vil jeg leje en maskinstation til tærske markerne.
Uge 42,
Opgiver at så vinterrug.
Det har regnet og atter regnet, og jorden har været umuligt
at færdes på de sidste 14 dage. Vi er nu så langt henne på året, at
jeg opgiver at så vinterrug i år. Når meteorologerne taler om
nattefrost på udsatte steder, så er det her hos mig, hvilket
betyder, at jeg ikke skal så vintersæden for sent. Det optimale
såtidspunkt hos mig er omkring starten af oktober. Egentlig har jeg
faktisk bedre udbytter i vårsæd, så det gør ikke så meget økonomisk.
Rent arbejdsmæssigt får jeg til gengæld travlt i foråret, når
alle marker skal tilsås. Mulepumperne, der står i indhegningen nede
ved åen, er blevet transporteret hjem. Pumperne er af jern og tåler
ikke frost.
Uge 40,
Høsten er i hus.
Hestebønnerne er høstet og tørret ned, og hovedparten af
rødkløveren er også tærsket. Forageren og et lille areal op mod en
lille skov er ikke tærsket, og bliver det heller ikke. Det har været
meget besværligt, at få høstet det sidste. Dagene er blevet korte,
og selvom meteorologerne lovede dejligt tørvejr, slap vi ikke for
generende regnbyger, der sinkede eller stoppede tærskningen. Den
sene høst har sinket såningen af rugen, og der er et spørgsmål, om
det bliver tørt nok til at lave et ordentligt såbed. Det regner
stadigvæk hver tredje dag, og vejrudsigten er ikke for god. En
vellykket vårsæd er klart at foretrække frem for en dårlig etableret
rug.
Uge 38,
Årstiden med de korte dage.
Efter en lang periode med bygevejr, hvor det ikke har været
muligt at foretage sig noget som helst i marken, har vi i weekenden
været ude at høste i marken med hestebønnerne. Vi stoppede
hurtigt igen, da bønnerne var meget våde og bløde. Rødkløveren er
blevet skårlagt, og nu håber jeg på nogle tørvejrsdage med sol og
blæst, således hestebønnerne kan tørre og således, at det bliver
muligt at tærske rødkløverfrøene. Vi er gået i gang med at stubharve
en af markerne, hvor der skal være vinterrug. Marken er som følge af
pløjefri dyrkning i to år fyldt med en hel del kvik, tidsler og
bynke, hvilket jeg forsøger at trække fri af jorden inden pløjning.
Uge 36,
Efterafgrøder.
Triticalen er høstet. Hestebønnerne er endnu ikke modne, og
rødkløveren tør jeg ikke skårlægge pga. det ustabile vejr. Nogle af
efterafgrøderne har jeg i år sået i stubben efter høst med min
skiveskærssåmaskine. Selvom det er blandinger med op til otte
forskellige arter og noget af det sået 11. august, syner det ikke af
meget. Jeg er faktisk direkte skuffet over, at de ikke fylder mere.
Efterafgrøder undersået i maj måned i forbindelse med sidste
radrensning, har jeg noget bedre succes med. Fremover vil jeg kun
satse på efterafgrødeblandinger undersået i maj måned. Undersåede
efterafgrøder er også i høj grad med til at hæmme udviklingen af
ukrudt.
Uge 34,
Rugen er høstet.
Vejret er stadigvæk ustabilt, og der er svært at få noget fra
hånden. Rugen er dog høstet og kommet i hus. Det er gået bedre med
at høste kornet og bynkerne end forventet. Der er dog mange
ukrudtsfrø og andre urenheder med i kornet, som skal renses fra
hjemme på gården. Når vi høster, kører vi kornet hjem og læsser det
af på et gulv i laden. Når det så regner, hvilket jo ofte er
tilfældet, kører vi med en traktor med frontlæsser kornet ind i
tørreriet, hvor det bliver renset med en aspiratør inden det med en
sugetrykblæser bliver sendt videre til planlager, hvor det så får
kold luft i starten og senere varm luft. Det næste, der skal høstes,
bliver triticalen.
Uge 32,
Vejret driller, og sommeren er aldrig rigtig kommet i gang.
To dages tørvejr og så regnvejr er rytmen i vejret lige for
tiden, så det er svært at få rugen høstet bare nogenlunde tørt. En
af markerne med rug er høstet. Den er derefter brakpudset, fordi jeg
sætter høj stub, når jeg kører med mejetærskeren. Herefter har jeg
sået en blanding med tre forskellige efterafgrøder direkte i stubben
med min skiveskærssåmaskine. Jeg er ikke stolt over ukrudtet i mine
marker. Bestanden af gråbynker og tidsler er kommet noget bag på
mig. Det med at undlade pløjning i to år gør man åbenbart ikke
ustraffet i vårsæden. Jeg troede, jeg kunne bekæmpe gråbynken med
stubharven, men har i stedet for opformeret ukrudtet.
Uge 30,
Klargøring til høst.
Tørreriet er fejet, støvsuget og sidekanaler, aspiratør,
sugetrykblæser og snegl er kørt i stilling til at modtage årets
høst. Jeg har bestilt en kæmpe rulle fiberdug, som jeg vil lægge
over kornet, når det er tørret ned, således fugleklatter, kattelort
og andre ting og sager ikke havner i kornet. Formålet er også at
undgå fugt og dermed skimmelbelægning øverst i kornet i løbet af
vinteren. Mejetærskeren er også klargjort, og det er spændende,
hvordan den klarer sin 31. sæson på gården. Fanen
Økologisk
Planteavl på min hjemmeside er blevet opdateret med nye billeder
og tekst. Jeg skriver en del om pløjefri dyrkning og Conservation
Agriculture.
Uge 28,
Lugning.
Jeg har gået markerne med vårsæd igennem for at tjekke, om
der skulle være flyvehavre, og markerne er blevet kontrolleret og
godkendt til såsæd. De næste fire år skal jeg sammen med 3 andre
landmænd med i et projekt med navnet CarbonFarm. Det er et projekt
som GUDP har bevilget midler til. Projektet er opstået på initiativ
af Økologisk Landsforening, som i samarbejde med Foreningen for
Reduceret Jordbearbejdning i Danmark skal lede projektet. Derudover
medvirker Aarhus og Københavns Universiteter, Dal-Bo og
Agro-Intelligence. Vi skal arbejde med Conservation Agriculture, som
skal udvikles og demonstreres på 4 forskellige landbrug.
Uge 26,
Pløjefri eller pløjning?
Hver dag går jeg og spekulerer på, om jeg skal fortsætte med
pløjefri dyrkning eller trække ploven frem igen. I vårtriticalen er
der markant mere rodukrudt, hvor der ikke er pløjet, men mindre
frøukrudt. Omvendt forholder det sig i den del af triticalen, der er
pløjet. Her er der mindre rodukrudt men en del mere frøukrudt. Jeg
er faktisk slet ikke imponeret over vårsæden, uanset om den er
pløjet eller ikke. Det kolde forår i april er en del af
forklaringen. Derimod synes jeg det går bedre med min
vinterrug. Rugen er høj og konkurrerer fantastisk godt mod ukrudtet.
På privatområdet er vores søn Jonas blevet student, hvilket er
blevet fejret helt efter bogen.
Uge 24,
Pudsning af rødkløveren.
Mine hestebønner blomster, og jeg er glad for sidste uges
regn og denne uges dejlige sommervejr, der sikrer en god blomstring.
Knapt så begejstret er jeg for de mange bynker, jeg har i marken.
Rødkløveren er også i gang med blomstringen, hvilket er tidligt i
forhold til, hvad jeg er vant til. Jeg har skiftet kløversort fra
Rajah til Callisto. Den nye sort er åbenbart 14 dage tidligere
end den gamle sort. I rødkløveren har jeg kørt med brakpudseren hen
over kløveren. Formålet er at sætte korn, kvik, skræpper, tidsler og
kamille ud af spillet. Dog kan jeg være bange for at være for
tidligt ude mod skræpper, tidsler og kamille, da disse er gode til
genvækst.
Uge 22, Nu
må mine planter klare resten selv.
Nu er vårsæden blevet radrenset nogle gange, og jeg kan ikke
gøre mere for afgrøderne i denne vækstsæson. I forbindelse med
sidste radrensning har jeg sået rødkløverfrøudlæg, efterafgrøder og
mellemafgrøder. Altså det hele holdes grønt hele året. Når man ikke
dyrker en salgsafgrøde, kan man ligeså godt efter høst producere
jordfrugtbarhed. Bælgsæd forsyner jorden med kvælstof, og andre
afgrøder forsyner jorden med biomasse, som er føde til biologien.
Tænk på, at luften indeholder 78% N og alt for meget co2, som er
gratis og uden kvoter. Jeg har for nylig deltaget i et møde om
Gudenåen og i den forbindelse skrevet et
læserbrev.
Uge 20,
Radrensning af vårsæden.
Hovedparten af mine afgrøder dyrkes pløjefri. Det går faktisk
ganske udmærket i vintersæden, men pløjefri vårsædsdyrkning er
sværere, end jeg på forhånd havde forestillet mig. Alt det
rodukrudt, jeg havde trukket op ad jorden og ladet solen udtørre, er
slet ikke så dødt, som jeg havde regnet med. Kvik og bynke har godt
gang i væksten, hvilket ikke har været tilfældet for vårsæden i det
kolde aprilvejr. Det har været svært for mig at radrense afgrøderne
tilstrækkelig tidlig, idet de mange udtørrede græstuer ville dække
afgrøden.Værst er det gået i marken med hestebønner. Fremspiringen
tager lang tid og væksten er meget langsom i starten.
Uge 18,
Radrensning af rugen.
Rugen har fået sine to radrensninger. Jeg har ikke, som
tidligere år, sået efterafgrøder i forbindelse med anden
radrensning. Efterafgrøder i rugen vil blive sået med min
skiveskærssåmaskine umiddelbart efter høst i starten af august. Det
er planen, at jeg vil så direkte i stubben uden yderligere
jordbearbejdning. Som efterafgrøde sår jeg rajgræs, inkarnat kløver,
boghvede, sommer vikke, honningurt, olieræddike og solsikke. Altså,
det bliver en blanding af 7 forskellige arter, og jeg er meget
spændt på at se, hvordan de vil arte sig. I mine vårsædsafgrøder vil
jeg så kløver og rajgræs efterafgrøder som sædvanligt i forbindelse
med den sidste radrensning.
Uge 16,
Stadigvæk forårssåning.
Vejret driller med ustadigt vejr, og jorden er kold. I
starten af april var jordtemperaturen i 10 cm. dybde på 8 grader. Nu
her i den sidste halvdel af april er temperaturen faldet til 5,5
grader. Landbrugsinfo.dk har en interessant side, hvor man kan følge
jordtemperaturen i sit eget område. Jeg er færdig med at så
hestebønnerne og triticalen og er nu meget spændt på, hvordan de
pløjefri afgrøder samt frø- og rodukrudt vil udvikle sig. Marken med
de pløjefri hestebønner er blevet ukrudtsharvet med såbedsharven,
grundet en hel del grønne græstuer. Der er stor visuel forskel på
mine pløjefri marker og den mark, der er blevet pløjet.
Uge 14,
Forårssåning.
Den sidste halvdel af rugen har fået sin gylle. Der er fuld
gang i forårsarbejdet med stubharvning, pløjning, såbedsharvning og
såning. Der, hvor jeg dyrker pløjefri, er der stubharvet tre gange
og derudover harvet to gange med såbedsharven inden såning. Det er
en harvning mere, end der hvor jeg pløjer. Prisen for undladelse af
ploven er således en harvning mere. Uanset om der pløjes, eller
pløjning undlades, er det mange harvninger, men der har også været
meget kvik at trække op af jorden. Såfremt vejret havde været mere
stabilt og tørt, kunne jeg havde undladet nogle harvninger.
Skiveskærssåmaskinen fungerer rigtig godt til pløjefri dyrkning.
Uge 12,
Travlhed i marken.
Det er blevet forår, og jeg har travlt i marken. Halvdelen af
rugen har fået sin gylle, og den sidste halvdel skal have, lige så
snart marken kan bære gyllevognen. Jeg er i gang med at stubharve.
Jeg forsøger at trække kvik, tidsler, bynke og efterafgrøder op på
jordoverfladen, hvorefter det så er meningen, at solen så skal
udtørre alle disse plantedele, så jeg kan så uden at pløje markerne.
Dog kommer ploven ikke helt på pension. Marken, der er dyrket
rødkløverfrø på sidste år, vil blive pløjet, idet jeg gerne vil se
forskellen på pløjet og ikke pløjet. Når jeg stubharver, kører jeg
selvfølgelig med vingeskær, der efter min mening er obligatorisk for
en økolog.
Uge 10,
Generalforsamlinger.
Det er sæson for generalforsamlinger. Jeg var forleden med på
FRDKs generalforsamling og temadag. En af oplægsholderne var en tysk
landmand, der var ret god til at få efterafgrødeblandinger til at
fungere. De sidste par dage har været i selskab med Økologisk
Landsforening, hvor der har været generalforsamling, årsmøder i
fagudvalg og interessante faglige møder. Det er rigtig godt at møde
sit økologiske netværk og få gode diskussioner og inspiration. På
gården er såmaskinen klar. Den har som det sidste fået monteret
harvetænder foran skiveskærene, således "hairpinning" undgås.
Radrenseren har fået monteret sit euro-beslag og er også klar.
Uge 8,
Længere dage og mere sol.
Som konsekvens af min interesse for reduceret
jordbearbejdning har jeg meldt mig ind i Foreningen for Reduceret
Jordbearbejdning i Danmark. Foreningen afvikler løbende nogle
interessante temadage om emnet. Derudover har de en shop, hvor de
sælger mange spændende efterafgrødearter. FRDK-shoppen har som noget
nyt i år et pænt udvalg i økologiske efterafgrøder til nogle
interessante priser. Hjemme på gården har jeg fået klippet hegn
langs markvejen. Nogle af de øvrige hegn kunne også godt trænge, men
det våde vejr gør det umuligt at køre på marken. Jeg arbejder igen
med såmaskinen. Via grenrør skal såsæden ud på 11 rækker.
Uge 6,
Fantastisk godt vejr til kontorarbejde.
Det har den seneste uge været meget vinterligt vejr, og jeg
er blevet inden døre og har fået en masse papirarbejde fra hånden.
Bl.a. har jeg fået lavet bogføring og lavet status over 2016. Jeg
kan konstatere, at 2016 er et meget dårligt år planteavlsår, idet
udbytterne er meget lave. Faktisk skal jeg mange år tilbage for at
finde lignende dårlige udbytter. Priserne kan jeg derimod ikke klage
over. De har været stabile til svagt stigende det seneste år, og der
er forventninger til, at priserne forbliver stabile de næste par år,
idet forbruget er større end vores nuværende produktion. Markplanen
er også blevet støvet af, og der er lavet nogle finjusteringer.
Uge 4,
Massey Ferguson 6480.
Jeg har fået min nyindkøbte MF6480 leveret på gården efter en
hel uges utålmodig venten. Traktoren er fra 2006 og har kørt ca.
2.300 timer. Den fremstår pæn og er særdeles velholdt. Jeg har købt
den af en landmand på Lolland. Såmaskinen, jeg købte i december, er
også blevet leveret siden sidst. Det er en Nordsten KultiSeeder med
skiveskær. Formålet med skiveskærene er at kunne så ordentligt uden
pløjning. Såmaskinen er ved at blive tilrettet, således jeg kan så
på 36 cm. rækkeafstand, som jeg plejer. Jeg overvejer i skrivende
stund at montere harvetænder foran skiveskærene, således at græstuer
og andet vil blive skubbet til side inden såning.
Uge 2,
Vedligehold af maskiner.
Jeg har den sidste tid arbejdet med traktorhandel. Min
trofaste og solide Valmet 2105 er solgt, og jeg har aftalt køb af en
Massey Ferguson 6480. I maskinhuset er jeg ved at få lavet et nyt
EURO-beslag til radrenseren, således jeg kan få den spændt for min
Ferguson 5610. I forbindelse med radrensningen skal jeg også bruge
smalle sprøjtehjul. De bagerste sprøjtehjul fra min Volvo 700 passer
direkte over på den nye traktor, men jeg skal havde fundet nogle
forhjul med de rigtige dimensioner. En af kornvognene har fået et
nyt støtteben, således det bliver lettere og sikrere at spænde fra
og til. Kornvognen trænger til nye sider, hvilke jeg overvejer at
udskifte.
2016, Læs lidt om årets gang på gården i 2016
" Klik her "
2015, Læs lidt om årets gang på gården i 2015
" Klik her "
2014, Læs lidt om årets gang på gården i 2014
" Klik her "
2013, Læs lidt om årets gang på gården i 2013
" Klik her "
2012, Læs lidt om årets gang på gården i 2012
" Klik her "
2011, Læs lidt om årets gang på gården i 2011
" Klik her "
2010, Læs lidt om årets gang på gården i 2010
" Klik her "
2009, Læs lidt om årets gang på gården i 2009 " Klik her "
Tilbage til forsiden
|