Tilbage til nyheder
Året der gik i
2018.
Uge 52, Godt
nytår.
Året er ved at være slut. Det blev den tørreste vækstsæson i
mands minde med stort udbyttetab til følge. Året før (2017) blev det
derimod det vådeste år, jeg kan huske som landmand. Det er meget
udfordrende med ekstremt vejr, og det bliver ikke lettere af, at man
ikke ved, om det bliver ekstremt vådt, tørt, koldt eller varmt. En
af de ting, der gør mit erhverv specielt, er netop vejret, som
landmanden ikke kan gøre noget ved. Derimod kan vi være med til at
gøre noget ved klimabelastningen, og det synes jeg, at landbruget
skal gøre en indsats for. På min hjemmeside har jeg opdateret fanen
Økologisk
Planteavl og
Økologisk
Pløjefri Dyrkning .
Uge 50,
Glædelig Jul.
Hvert år siden julen 1946 har vi fået julekort fra familien
til flyveren Jack White, der sammen med sine kammerater omkom ved et
flystyrt under anden verdenskrig. Familien sender penge og beder os
købe blomster til graven, hvilket vi gør med glæde. I marken
holder jeg øje med de planter, der er sået i august
og spildfrø, der er spiret i efteråret. Gul okseøje, der tidligere i
efteråret fyldte meget, er den første, der er bukket under for
frosten. Nu går jeg og venter på, at agersennep får så meget frost,
at den også dør. Både okseøje og sennep har et ret pænt rodnet og
har i efteråret sammen med havren gjort god gavn som efterafgrøde.
Uge 48,
Årstiden med de korte dage.
En bondes arbejdsdag svinger i takt med dagens længde, og det
er den rolige årstid med korte dage. Lige nu rydder jeg op i mit
værksted og maskinhus, og der er tid til faglige møder. Markplanen
til næste år er skruet sammen, og afgrøderne bliver havre,
ølandshvede, vårhvede, byg/ært, og som noget nyt vil jeg prøve at
samdyrke hestebønner og vårtriticale. Samdyrkning mellem forskellige
arter giver nogle klare synergieffekter og større
dyrkningssikkerhed, hvilket vi godt kan bruge efter to rædselsfulde
år. Jeg vil sædvanen tro underså efterafgrøder efter 2. radrensning.
Det bliver med sikkerhed blandinger med forskellige arter, gerne
1-årige arter.
Uge 46, Ny
økologiforordning.
EU´s landbrugsministre har i sommer vedtaget en ny
økologiforordning for EU´s 28 medlemslande. Forordningen fastlægger
rammerne for, hvordan økologiske produkter skal produceres,
forarbejdes, importeres, kontrolleres og markedsføres. Altså,
reglerne bliver harmoniseret, og vilkårene vil fra 2021 blive mere
lige for alle landmænd. På såsædsområdet er der lagt op til, at det
skal være lettere at arbejde med planter og udsæd, der er tilpasset
specifikke behov og mål for økologisk landbrug. Ligeledes er der
lagt op til, at vi skal have tilladelse til at handle med heterogent
planteformeringsmateriale. Begge dele er meget vigtige for
økologiens udvikling.
Uge 44,
Maskiner.
Tidligere i efteråret har jeg byttet min gamle plov til en
brugt 4-furet Kverneland plov. Da jeg finder jordpakning vigtigt i
forbindelse med pløjning, har jeg efter længere tids jagt fundet en
jordpakker og beslag, der passer til ploven. Til tørreriet har jeg
købt en brugt soldrenser. Jeg har i flere år haft ønske om at kunne
rense kornet bedre inden tørring og lagring, da jeg ikke har kunnet
rense urenheder større end kornkernene fra. Det skulle jeg så gerne
kunne gøre fra kommende høst. Såmaskinen har fået skiftet nogle
lejer og fået nye såskær. Den skal også have nye skiveskær inden
foråret. Jeg har monteret harvetænder på to buller/rækker foran
skiveskærene.
Uge 42,
Gratis glæder.
Landbrugets omkostninger stiger år for år. Dog har vi
stadigvæk to gratis glæder, som ikke er afgiftsbelagt eller
reguleret ved et omfattende bureaukrati. De to gratis glæder er
kvælstof og co2. Luften indeholder 78% kvælstof, og 0,037% co2. Co2
indholdet i luften er stigende og årsagen til klimaforandringer. Via
efterafgrøder i efteråret og planternes fotosyntese kan man overføre
luftens kvælstof og co2 til jorden, hvor kvælstoffet bliver
plantetilgængelig og co2 bliver til kulstof og mad til biologien og
senere næringsstoffer til planterne. Altså vi økologer kan via
grønne marker forsyne jorden med næringsstoffer og samtidig gøre
noget for klimaet.
Uge 40,
CarbonFarm.
I CarbonFarm-forsøget skal der dyrkes vinterrug i alle 4 led.
I Led 1 er rajgræsset blevet stubharvet og pløjet. Herefter skal der
såbedsharves og snarest muligt sås vinterrug. I led 2 er rajgræsset
stubharvet og senere harvet med såbedsharven. Her skal der sås
vinterrug uden pløjning. I led 3 er der lige nu en meget kraftig
efterafgrødeblanding bestående af sommervikke, sæddodder,
hvidkløver, humlesneglebælg, boghvede og honningurt. Jeg vil forsøge
at radrense mellem rækkerne og herefter så vinterrug direkte. I led
4 blev der midt i august sået vinterrug sammen med sommervikke,
sæddodder, blodkløver, boghvede, humlesneglebælg og honningurt.
Uge 38,
Økologisk planteavlsrådgivning.
Jeg savner rådgivningen, der tidligere var i Økologisk
Landsforening. Økologisk Landsforening leverede en fantastisk
rådgivning med sjæl og engagement. Vi øko-landmænd er meget
forskellige, og konsulenterne var ret gode til individuelle hensyn,
og de bestræbte sig på forene teorien med landmandens praktiske
erfaringer. Jeg mener faktisk, at landmænd og konsulenter sammen
udviklede økologien plantefagligt. Nu er rådgivningen flyttet ud i
et rådgivningsselskab. Jeg føler rådgivningen er blevet
standardiseret, og man gerne vil sælge rådgivningsprodukter. Hjemme
på gården er ukrudtet i god vækst, og jeg kører jeg stadigvæk med
brakpudseren.
Uge 36,
Afpudsning.
Jeg kører og pudser markerne ned med brakpudseren. Jorden er
varm og fugtig og giver kvikken og andet rodukrudt gode vækstvilkår.
Årsagen til, at jeg ikke stubharver markerne mod rodukrudt nu,
skyldes, at jeg ikke vil konservere ukrudtsfrø i jorden. Dernæst vil
jeg gerne have jorden dækket med levende planter så lang tid som
overhovedet muligt. Da efterafgrøderne ikke blev som ønsket, må jeg
tage til takke med frø- og rodukrudt i stedet for. Faktisk er kvik
en effektiv afgrøde til at optage næringsstoffer, binde co2 samt via
fotosyntesen producere sukker til biologien i jorden. Tidlig forår,
hvor aktiviteten i jorden er lav, vil jeg bekæmpe rodkrudtet.
Uge 34,
Efterafgrøder.
Efterafgrøderne, der blev sået i maj måned, klarede desværre
ikke tørken. De spirede pænt midt i juni, da der kom lidt vand, og
visnede hurtig igen. Derfor har jeg været over markerne igen med
såmaskinen. Denne gang har jeg sået mit eget korn. Såningen er
foregået direkte i stubben uden nogen form for forudgående
jordbehandling. Der er sået 50 kg. korn pr. ha. Nu håber jeg så, at
kornet hurtigt spirer og gror til, da kvikken er i kraftig vækst og
frøukrudtet ,især agersennep, spirer lystigt frem. Stubharvning
efter høst er jeg ikke stor tilhænger af, idet man konserverer
ukrudtsfrø, og bekæmpelsen af rodukrudt er begrænset, med mindre man
også pløjer.
Uge 32,
Tørken koster 50% af udbyttet.
Høsten er overstået, og halmen er for første gang i tyve år
blevet bjærget og ikke snittet og nedmuldet. Værst gik det med
høstebønnerne med et tab på 100%. Afgrøden valgte jeg at brakpudse,
idet en prøvetærskning viste, at der ikke var frø nok til at dække
udgifterne til tærskning. Byg/ært blev næstdårligste afgrøde med et
udbyttetab på 50%. Selvom tabet er stort, har det at dyrke blandsæd
været en god oplevelse og været med til at sikre et udbytte
overhovedet. Blandsæd er noget, jeg vil fortsætte med. Havren og
ølandshveden vurderes til at give et udbyttetab på omkring 30%. Lige
nu spekulerer jeg i håndtering af mine svedne efterafgrøder.
Uge 30,
Høst.
Jeg har haft besøg af en journalist fra Horsens Folkeblad,
der har skrevet om tørken hos et par lokale landmænd, en planteavler
og en mælkeproducent. Artiklen med mig kan læses "her".
Marken med byg/ært er blevet høstet og udbyttet overrasker ikke
positivt. Der er så lidt halm, at det ikke kan lade sig gøre at
samle det sammen. Havren er også høstet. Her er udbyttet bedre, og
halmen skal presses og køres hjem. Både byg/ært og havren er høstet
meget tørre og skal ikke tørres. Derimod blæser vi luft igennem
afgrøderne om natten for at sænke temperaturen. Kvierne i engen er
taget hjem, idet der pga. tørken ikke længere er foder til dem.
Uge 28,
Vejret i 1868.
Tørken er ekstrem, og det er måske 150 år siden, vi i Danmark
har oplevet noget lignende. Min tipoldefar Hans Peter Nielsen Baatrup startede som
selvstændig bonde i Kysing, Saksild sogn i 1868. Det var et slemt
år, da der ifølge slægtsbogen var en forfærdelig tørke, idet der ikke
faldt regn fra april til sidst i september. Der blev kun til meget
få og korte strå, og kornudbyttet var mange steder så ringe, at det
dårligt kunne dække udsæden. Græsmarkerne var næsten helt bortvisnet og brøndene så godt som tomme for vand. Der var ikke føde til
kreaturerne, og mange af dem blev slået ned. Mælkemængden var meget
ringe og fattig for fedtstof.
Uge 26,
Tørken er tilbage.
Det var ikke lang tid, det ustadige vejr varede. Nu er det
varme sommervejr tilbage, og nedbørsunderskuddet er over 200 mm.
Afgrøderne mangler i den grad vand. Efterafgrøderne spirede fint
og ensartet frem efter regnvejret for et par uger siden, og nu
visner de igen. I skrivende stund er jeg i tvivl om, det kan betale
sig at tærske hestebønnerne. Bælgsæd og især hestebønner trives ikke
under meget tørre forhold, og min bælgsæd dyrket på JB3 har
det bestemt ikke godt. I alle mine år som økolog er halmen blevet
snittet ved tærskningen. Såfremt der i år mangler øko-halm, og
prisen er god, vil jeg undtagelsesvis sælge min halm fra 2018
høsten.
Uge 24, Så
kom der langt om længe regnvejr.
I den forgangne uge har vi fået 30 mm. vand, hvilket falder
et meget tørt sted. Vandbalancen viser et underskud på ikke mindre
end 175 mm. Faktisk er jeg overrasket over, at afgrøderne har holdt
til tørken. Jeg tror på, at efterafgrøder og snittet halm gennem en
årrække hæver kulstofindholdet i jorden og dermed øger muligheden
for at absorbere og holde på vandet til gavn for afgrøderne. Både
havren, ølandshveden og byg/ært står hæderligt. CarbonFarm forsøget
er blevet nulstillet pga. et stort ukrudtstryk. Jeg arbejder pt. med
at undersøge muligheden for at få lavet en 4 m. bred fingerklipper
til bekæmpelse af ukrudt, der er højere end afgrøden.
Uge 22,
Tørke.
Vi fik ingen regn i maj, men til gengæld masser af sol og
varme. Det er hårdt for afgrøderne, og der er absolut ingen hjælp at
hente i vejrudsigten. Hestebønnerne lider i særdeleshed under det
tørre vejr. Afgrøderne er radrenset anden og sidste gang. I
forbindelse med denne radrensning er der sået efterafgrøder. Jeg
anvender i år en blanding, der hedder CN-forår. Blandingen er
frisket lidt op med rødkløver i havren og hestebønnerne. Frøene er
sået i tørt jord og spirer ikke, før der kommer noget vand.
Overraskende mange grå bynker er spiret frem fra bunden af
plovfuren, hvilket faktisk overrasker mig. Slemt er det desværre i
CarbonFarm forsøget.
Uge 20,
Radrensning.
Der er blevet samlet, sten og kornet er kommet op. Det er
altid spændende at se, hvordan kornet spirer frem i vanskelige
områder med kraftige lerpletter. Talemåden "man høster, som man sår"
er ikke helt forkert. Vejret er tørt, solrigt og dejlig varmt. Det
betyder, at afgrøderne er i kraftig vækst, hvilket også er tilfældet
med ukrudtet. Jeg radrenser derfor i kap med ukrudtet. På nogle
marker er der meget frøukrudt og på andre meget rodukrudt. På marken
med hestebønner, hvor CarbonFarm forsøget ligger, er der desværre
meget kvik. Den langsomme fremspiring af hestebønner giver kvikken
gode vækstvilkår. Det er tørt og regn ønskes snarest.
Uge 18,
Såningen er udført.
Langt om længe er den sidste mark blevet tilsået. Det lod
vente på sig, grundet problemer med såsædslevering sammenholdt med
30 mm. vand, der faktisk faldt et meget tørt sted. Den bedre halvdel
af markerne er blevet tromlet. Jorden var meget tør og knoldet, så
jeg valgte at tromle for at slå knoldene itu og pakke jorden bedre
om såsæden. Den lette halvdel af jorden er ikke tromlet, hvilket jeg
ikke kan se nogen nytte af, nu da det har regnet. Kornet, der er
sået først, er ved at komme op af jorden. Det varme sommervejr
fremmer fremspiringen af både korn og ukrudt. I engen er
indhegningen blevet gået efter og er klar til at modtage kvier.
Uge 16,
Forårstravlhed.
Det er en meget travl tid med lange dage. Al min jord skal
tilsås i foråret. Efter stubharvningerne skal alle markerne pløjes.
Herefter skal markerne harves inden såningen. På den lette halvdel
af gårdens jord er markerne blevet pakket i forbindelse med
pløjningen. På den bedre halvdel er markerne blevet harvet/fældet
umiddelbart efter pløjningen, idet jorden let bliver for knoldet til
at kunne lave et ordentligt såbed. Jeg har fået stor hjælp af min
søn Jacob og min far. Uden dem ville forårsarbejdet tage dobbelt så
lang tid. Min Massey Ferguson 6480 har drillet i foråret med en fejl
i brændstofpumpen, som har krævet en ombytningspumpe.
Uge14,
Gyllenedfældning.
Det er koldt med nattefrost. Frosten bruges til
gylleudbringningen. Maskinstationen er nogle dage startet op ved 3-4
tiden om morgenen, og de har kørt på en frostskorpe frem til middag,
hvor solen har tøet jorden op, så den er blevet for fedtet at køre
på. Al gyllen bliver nedfældet i jorden med skiveskær, hvilket gør
den efterfølgende stubharvning lettere. Lugten er begrænset, og jeg
forventer en god udnyttelse af gyllen. Stubharvningen foregår med
vingeskær. Jeg prøver at trække rodukrudt fri af jorden, således jeg
kan pløje kvik og bynker ned i bunden af plovfuren. Alt efter behov
stubharver jeg markerne to-tre gange.
Uge 12,
Længes efter forår.
Foråret lader vente på sig. Dog har jeg fået nedfældet en
lille mængde kvæggylle på markerne, hvor jeg skal så byg/ært. Det er
første gang, jeg skal dyrke en blanding med byg og ærter. Jeg tror
på blandsæd og er spændt på at følge afgrøden. Byggen, der indgår i
blandingen, består af tre forskellige sorter med forskellige
egenskaber, hvilket jeg også er spændt på at følge. Jeg har blandet
byggen og ærterne, så såsæden er klar til at komme i jorden, når
foråret indfinder sig. Markerne, hvor jeg skal have hestebønner, er
blevet stubharvet en enkelt gang. Hjemme på gården er vårtriticalen,
der er dyrket til fremavl, blevet hentet.
Uge 10,
Vintervejr.
Det var nok lige tidlig nok, jeg fik aflyst vinteren.Det har
været en meget kold periode siden sidst. Jeg er blevet udpeget som
medlem i bestyrelsen for Internationalt Center for Forskning i
Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer "ICROFS",
efter indstilling af Økologisk Landsforening. Blandt bestyrelsens
hovedopgaver er at fastlægge en overordnet strategi, der skal
understøtte en markedsdrevet udvikling af dansk økologi, samt afgive
indstilling om nye nationale forskningsprojekter og programmer til
ministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).
Uge 8,
Dagene bliver længere.
Dagene er nu blevet ca. 3,5 time længere, og hønsene er
begyndt at lægge æg. Dagenes længde mærkes også tydeligt på
varmeforbruget i stuehuset. Jeg har haft besøg af DR og er blevet
filmet og interviewet til et indslag omkring resistente svampe i
tv-avisen bragt den 12. februar. Traktorerne er blevet rengjort
indvendig og udvendig og er ved at bliver klargjort til
forårsarbejdet. Rundt om gården langs vejen er der stor aktivitet,
idet vi skal på det offentlige kloaksystem. I weekenden har vi lagt
bygninger til et par poster i forbindelse med en hjemmeværnsøvelse.
Uge 6,
Projekt Carbon-Farm.
Jeg har været til møde i projekt Carbon-Farm, hvor detaljer
omkring projektet er blevet diskuteret og fastlagt. Man kan læse
mere om projektet "
her ". Jeg har været på besøg i en landboforening for at
fortælle om mine erfaringer med økologisk planteavl. Her på
hjemmesiden har jeg opdateret siden "
Økologisk
Planteavl " med aktuelle forhold og lavet en side om erfaringer
med " Økologisk Pløjefri Dyrkning
". I marken arbejder jeg stadigvæk med vedligeholdelse af hegn. Lige
nu kan frosten bære traktoren, så det er med at få ryddet op, inden
regnen sætter ind igen.
Uge 4, Husk
at gå ud og se hvordan din jord har det.
Jeg har været ude og teste min nye gravegreb. Det er meget
lærerigt at grave lidt i de forskellige marker og se forskellen på
marker med efterafgrøder og marker uden efterafgrøder. I marker med
efterafgrøder er jorden bedre afdrænet, og jorden har en fin
krummestruktur, der er regnorme og jorden er infiltreret af en masse
rødder. De marker, som ser bedst ud, indeholder rajgræs. Rajgræs
fungerer godt under danske klimaforhold med milde vintre og meget
nedbør. I marker uden efterafgrøder er det modsatte tilfældet. Her
er der ikke meget liv at spore.
Uge 2,
Hegnsklipning.
De dage, hvor regnen har pisket ned, har jeg fået lavet
bogføring, som nu er helt ajourført frem til årsskiftet.
Hestebønnerne er blevet hentet. De er desværre kasseret til fremavl
grundet dårlig fremspiring. Bønnerne skal så i stedet anvendes som
foder til kvæg, svin eller fjerkræ. Priserne på økologisk korn og
frø er gode set i forhold til et 10-årigt gennemsnit. Det er så et
plaster på såret, når fremavlstillægget udebliver. Der har også
været nogle dage med frost, og der har jeg fået klippet mange
læhegn, der grænser op til naboerne. Nu er jeg så i gang med at
rydde op efter hegnsklipningen. Grenene skal trækkes ud af hegnet,
hvorefter de skubbes sammen.
2017, Læs lidt om årets gang på gården i 2017 "
Klik her "
2016, Læs lidt om årets gang på gården i 2016
" Klik her "
2015, Læs lidt om årets gang på gården i 2015
" Klik her "
2014, Læs lidt om årets gang på gården i 2014
" Klik her "
2013, Læs lidt om årets gang på gården i 2013
" Klik her "
2012, Læs lidt om årets gang på gården i 2012
" Klik her "
2011, Læs lidt om årets gang på gården i 2011
" Klik her "
2010, Læs lidt om årets gang på gården i 2010
" Klik her "
2009, Læs lidt om årets gang på gården i 2009 " Klik her "
Tilbage til forsiden
|